Topforsker scorede milliongevinst - kolleger snydt for fair andel

Det var ulovlig forskelsbehandling, da afdelingschef og topforsker Peter Lawætz Andersen fra Statens Serum Institut (SSI) modtog 18,5 millioner kroner for at have medvirket til kommercialiseringen af en række patenter, mens hans forskerkolleger måtte nøjes med at få helt ned til 65.000 kroner, selvom de alle formelt havde bidraget lige meget til opdagelserne.

Det skriver Forskerforum, der tidligere har oprullet sagen om Peter Lawætz Andersens lukrative særaftaler.

Nu er aftalerne imidlertid blevet undersøgt af Kammeradvokaten, og rapporten vender tommelfingeren nedad. For ganske vist er de særaftaler, Peter Lawætz Andersen fik, ikke ulovlige. Men det er til gengæld forskelsbehandlingen, der er sket mellem ham og de andre forskere, der har fået en langt mindre bid af kagen.

Ifølge Kammeradvokaten har der “ikke umiddelbart været et lovligt grund­-lag for at forskelsbehandle Peter Lawætz Andersen og dennes medopfindere”, som det hedder i undersøgelsesrapporten.

Hemmelige aftaler

De 18,5 millioner kroner, Peter Lawætz Andersen har indkasseret fra SSI, kommer fra i alt ti forskellige patentaftaler, som har indbragt SSI omkring 1 milliard kroner i indtægter, blandt andet en tuberkulosetest. Hvert af patenterne havde ud over Peter Lawætz Andersen en række andre medopfindere. Ifølge Kammeradvokatens rapport har disse hver især fået beløb på mellem 65.000 og 323.333 kroner.

Lars Toft var som tidligere patentkonsulent på SSI med til at administrere patenterne og den godtgørelse, hver opfinder er berettiget til, når de overdrager patentet til SSI. Han var således også en af de ganske få personer, der dengang kendte til Peter Lawætz Andersens særaftaler.

“Det var noget, flere af os havde det skidt med. Vi kunne jo godt se, at det var uretfærdigt, når de andre kun fik det, de var berettiget til ifølge instituttets patentvejledning”, fortæller han.

Vidste de øvrige forskere, at der fandtes de særaftaler?

“Nej, de var hemmelige. Vi var en håndfuld, der kendte dem. Men vi fik at vide, at det skulle vi overhovedet ikke snakke om. Blandt andet fordi man risikerede, at de andre forskere ville blive stiktossede”.

“Undrer mig, at ingen har råbt op”

De øvrige forskere er alle blevet honoreret efter standarden i den interne patentvejledning – fire procent af et eventuelt overskud til deling, dog kan der i alt højst udbetales 1 million kroner pr. patentbeskyttet produkt.

Til sammenligning fik Peter Lawætz Andersen blandt andet egenhændigt to procent af provenuet ved salg og licensering, og der var ikke loft for beløbets størrelse.

Peter Lawætz Andersen har tidligere fortalt i et interview i Berlingske, at særaftalerne var væsentlige for ham, hvis han fortsat skulle blive på SSI. Den første særaftale fra 2001 blev indgået, da han blev forsøgt headhuntet som forskningschef i det danske medicinalfirma ALK. De godtgørelser, som SSI’s patentvejledning anviser, var simpelthen ikke attraktive nok.

“Jeg synes, det var urimeligt, at der skulle være et loft. For hvis en opfindelse gav meget, hvorfor skulle opfinderen så ikke have det, som svarede til den relative værdi? Det synes jeg var dybt ulogisk og urimeligt”, sagde Peter Lawætz Andersen og henviste til universiteterne, hvor det er almindeligt, at forskerne får en tredjedel af indtægterne fra en opfindelse.

Forskerforum ville gerne have interviewet ledelsen af SSI omkring ovenstående, men det har man ikke ønsket at stille op til. I stedet har vi fået sendt følgende skriftlige udtalelse:

“SSI er i gang med en proces omkring både de indgåede særaftaler og efter­følgende en revision af SSI’s patentvejledning. SSI har ingen yderligere kommentarer, indtil dette er på plads”.