Et lyspunkt i et mørkt år: Fagforeningerne er inde i varmen igen

Det var en ekstrem krisesituation, men allerede efter få dage havde arbejdsmarkedets parter og Christiansborg en redningsplan klar. Trepartsaftalen sikrede lønkompensation til truede virksomheder, der kunne sende medarbejderne hjem uden at fyre dem. Historikere kan fremover diskutere aftalens betydning, men økonomer har allerede fastslået, at den på effektiv vis har holdt hånden under tusindvis af danske job.

Ifølge Erhvervsstyrelsen har 32.186 virksomheder fået lønkompensation for 284.107 job til 12,4 mia. kr. På den baggrund er det ikke overraskende, at fagforeningsboss Lizette Risgaard i det, hun selv kaldte en “skåltale”, i et indlæg i Børsen i oktober hyldede den danske models evne til at forløse sit “samfundsforbedrende” potentiale under coronakrisen.

Det usædvanlige er, at hun ikke var alene om at være rørstrømsk. Stemningen blandt parterne på det danske arbejdsmarked var så god, at både Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Jacob Holbraad, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) følte sig kaldet til at skrive under på skåltalen.

Til sammenligning var trepartsforhandlingerne i 2012 under Thorning-regeringen en dundrende fiasko, og året efter blev lærerne løbet over ende med lovindgrebet i deres arbejdstid. Tilliden har siden været i bund og det hele kulminerede med noget nær en storkonflikt under OK18. Men med OK-resultatet og trepartsaftalerne i 2020 er fagbevægelsen inde i varmen igen. Det siger Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

“Fagforeningerne har været på tilbagetog på områder, som var vigtige for medlemmerne. Men jeg tror, at coronakrisen har styrket fagforeningerne, for arbejdsmarkedsmodellen har jo vist sig i stand til at finde løsninger på svære udfordringer. For lønmodtagerne viser det, at kollektiv organisering i fagforeninger faktisk giver politisk indflydelse og magt, som kan veksles til noget positivt”, siger han.

Afsmittende effekt

At trepartsaftalerne har haft stor betydning, kan illustreres med udviklingen i beskæftigelsen under finanskrisen. Fra 2008 til 2009 faldt bruttonationalproduktet med 4,4 pct. Det svarer faktisk nogenlunde til regeringens prognose for 2020. Men hvor ledigheden fra september 2008 til udgangen af 2009 steg med 3,1 pct., er den fra februar til september i år “kun” steget med 1,1 pct., og den har faktisk været faldende de seneste fire måneder.

En anden forklaring på fagforeningernes styrkede position finder man ifølge Laust Høgedahl i den utryghed, som den globale økonomiske krise har medført.Forskningen viser nemlig, at opbakningen til fagforeningerne er størst under kriser.

“Når der er utryghed på arbejdsmarkedet, søger folk fællesskaberne. Det gælder i særlig grad a-kasserne, men det har en afsmittende effekt på fagforeningerne. Organisationsgraden afspejler sig i økonomiske konjunkturer”.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) voksede a-kassernes medlemstal med 34.367 personer fra 1. februar til 1 september 2020, og flere fagforeninger meldte i foråret om stigende medlemstal. DM har siden februar fået 1.400 nye fuldtidsbetalende medlemmer. Ifølge direktør Else Sommer er det uklart, i hvilket omfang medlemsvæksten kan tilskrives coronakrisen.

“Det er svært at vurdere, om det er på grund af corona, eller fordi vi har valgt mere aktivt at kommunikere med medlemmer, som potentielt risikerer at melde sig ud af DM. Vi kan i hvert fald se et ret pænt fald i udmeldelser”, siger hun.

At DM som fællesskab er blevet styrket under coronakrisen, er Else Sommer dog sikker på.

“Vi kan fx se det ved, at vi på ret kort tid har fået fem regionale tillidsrepræsentantnetværk op at stå. Det er nok ikke corona som sådan, men det har nok noget at gøre med, at vi arbejder mere digitalt. Det er lettere at kalde folk sammen og mødes. Det er lykkedes ualmindelig godt. Vi kan også se, at vi har haft større fremmøde til arrangementer, hvilket også kan skyldes, at medlemmerne er blevet mere digitale”.

Udsigt til rolige OK-forhandlinger

En anden faktor, som er afgørende for fagforeningernes styrke, er befolkningens opbakning til de offentligt ansatte. Og den har fået et boost under coronakrisen, vurderer Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Offentligt ansatte i fx sundheds- og uddannelsessektoren har spillet en afgørende rolle i håndteringen af epidemien, og de har samtidig udvist omstillingsparathed og fleksibilitet, når det har været nødvendigt.

“På både det offentlige og det private område har man haft enormt travlt. Men hvis der nogle gange kan være en tendens til, at man opfatter det private arbejdsmarked som selve forudsætningen for det offentlige, synes jeg, coronakrisen i høj grad har vist, at forudsætningen går begge veje. Det har jo været tydeligt, at vi har brug for en velfungerende offentlig sektor”, siger Nana Wesley Hansen.

Til gengæld tror hun ikke, at fagforeningernes styrkede position kan bruges til særlig meget under de forestående offentlige overenskomstforhandlinger, der begynder med udveksling af krav 15. december for det kommunale område. I hvert fald ikke når det drejer sig om løn. Dertil er udsigten for den danske økonomi alt for usikker, hvilket overenskomstforliget i 2008 tjener som påmindelse om. Dengang hev de offentligt ansatte efter hårde forhandlinger 12,8 pct. hjem – og Sundhedskartellet endda 13,3 pct. efter en konflikt – men et halvt år efter ramte finanskrisen og satte en bremse for lønudviklingen i den private sektor. Og eftersom det offentlige område ifølge reguleringsordningen ikke må være lønførende, måtte de offentligt ansatte betale tilbage ved de følgende overenskomster, som havde smalle økonomiske rammer.

“Så det er faktisk også i lønmodtagernes interesse, at lønnen ikke løber løbsk. Derudover er konfliktscenariet blevet gevaldigt afdæmpet af coronakrisen. Det er nok ikke lige nu, at man skal ud og mobilisere for meget højere løn”, siger Nana Wesley Hansen.

Hun peger samtidig på, at parterne under OK18 desuden som noget væsentligt blev enige om de beregningsmetoder, der skal lægges til grund for reguleringsordningen, hvilket også taler for et roligt OK21- forløb. Laust Høgedahl er enig. "Jeg er ret sikker på, at både fagforeninger og arbejdsgivere er indstillet på, at forhandlingerne skal overstås så let som muligt, så man sikrer, at der er en hverdag, der kan glide fremad”, siger han.

Dermed er der ifølge forskerne lagt op til en overenskomst med fokus på bløde tiltag som seniorvilkår, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og frihed til at vælge mellem løn og fridage.

Arbejdsmarkedets blinde pletter

Og giver coronaepidemien ikke fagforeningerne bedre skyts i forhandlingerne om løn, har den til gengæld været med til at kaste lys på udfordringerne for atypisk beskæftigede, mener Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Hun peger på, at begreber som “nultimekontrakter” eller “de sorte T-shirts”, en gruppe sæsonarbejdere tilknyttet festival- og musikbranchen, var stort set ukendte før nedlukningen.

“Coronakrisen har afsløret blinde pletter i vores viden om arbejdsmarkedets sammensætning, det har været et wakeupcall for os alle sammen".