Aftale: Mere forskning i demokratiske virksomheder

Det drejer sig om blot tre linjer i et 15 sider langt dokument, men ifølge tænketanken Demokratisk Erhverv er der tale om en ”politisk sejr” og en ”stor symbolsk markering”.

For i en stor aftale om forskningsmidler til 3,1 mia. kr., som et bredt flertal af Folketingets partier har indgået, er der blandt 190 mio. kr. til grønne løsninger, robotteknologi og kunstig intelligens også lagt op til at støtte forskning i ”medarbejderejede” og ”demokratiske virksomheder”.

Godt nok er demokratiske virksomhedsformer langt fra ukendte i Danmark, der både har andelsgiganterne Coop og Arla Foods samt adskillige medlems- og kundeejede pensions- og forsikringsselskaber, men forskningsmæssigt er der meget lidt viden om den samfundsmæssige betydning af disse virksomheder.

Partierne vil derfor have belyst, om medarbejderejede og demokratiske virksomheder har fordele, når det drejer sig om at skabe arbejdspladser og fastholde produktion i Danmark.

”Det er et nybrud og vildt spændende, at man bredt blandt partierne i Folketinget ønsker at undersøge potentialet i demokratiske virksomheder”, siger Andreas Pinstrup Jørgensen, direktør i Demokratisk Erhverv.

En sovende gigant er blevet genopdaget

Andreas Pinstrup Jørgensen mener at andelsforeninger og kooperative selskaber har været nedsænket i politisk glemsel i en periode, der omtrent strækker sig fra murens fald til finanskrisen i 2008.

Finanskrisen og nu også corona-krisen har imidlertid fornyet interessen for - og gjort det nødvendigt - at kigge på stabiliteten i virksomheder, mener Andreas Pinstrup Jørgensen.

”I en økonomisk analyse peger vi på, at de her virksomheder faktisk står for ca. 10 procent af den danske økonomi, men det har ligesom været noget, der bare var der. Men det er, som om man er ved at genopdage den sovende gigant”, siger han.

For eksempel kunne Andreas Pinstrup Jørgensen godt tænke sig at vide, hvordan forsikringsmarkedet ville se ud, hvis de kundeejede selskaber ikke var til stede. De ligger i toppen i tests og sammenligninger, og fordi de tjener kundernes og ikke aktionærernes interesser er de med til at lægge låg på priserne.

Og et selskab som Coop har været med til at drive den økologiske bevægelse frem, fordi Coop satsede på bæredygtig omstilling på et tidspunkt, hvor der ikke var penge i det. Tilsvarende har medlemsejede pensionsselskaber frasolgt olie og kulaktier før de aktionærejede, argumenterer han.

”Det skal undersøges seriøst, hvilken betydning det har at være medlems- eller medarbejderejet frem for aktionærejet. Vi ved, at de har en højere overlevelsesrate end andre virksomheder, og en del tyder også på, at de er bedre til at skabe og fastholde job i krisetider”, siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

DM er med på vognen

Også i DM er interessen for demokratiske virksomheder stor. Fagforeningen har i år investereret 200.000 kr. i projekter ”Fra akademiker til iværksætter” sammen med MA, Kooperationen, Danske Studerendes Andelsselskab og netop Demokratisk Erhverv. Pengene går til udviklingsforløb for grupper af akademikere, der vil omsætte iværksætterideer til etablering af kooperativer og demokratiske virksomheder.

Ifølge Bjarke Friborg, der er formand for DM’s beskæftigelsesudvalg, arbejder en hel del af DM’s medlemmer individuelt i midlertidige projekter med et ligeså skiftende indtægtsgrundlag. For dem kan det give god mening at gå sammen med andre.

"Kooperativer i bred forstand står bag nogle af Danmarks største erhvervssucceser. Alligevel er andelsmodellen gået i glemmebogen sammen med fagbevægelsens eget engagement i netop virksomheder, ejet og styret af de ansatte. Nu er ideen taget op i andre lande igen, og pludselig er vi bagud herhjemme”, har han tidligre sagt til Magisterbladet.