Ny matematisk model skal forudsige fremtidens pandemier
© Illustration: Centers for Disease Control and Prevention
Et forskerhold på RUC har i en årrække forsket i matematiske modeller, der kan være med til at forklare, hvorfor og hvordan nye vira udvikler sig til globale pandemier. I lyset af Covid-19 får holdet nu en ekstrabevilling på 10 millioner kroner af Carlsberg Fondet.
Corona-krisen har vist, at verden har brug for ny videnskabelig forståelse af pandemiske trusler.
På RUC har et forskerhold fra matematik og epidemiologi i en årrække forsket i at udvikle matematiske modeller, der kan medvirke til at forudsige sygdommes spredning. Nu speedes forskningsindsatsen op med en særbevilling fra Carlsbergfondet på 10 millioner.
Professor ved Roskilde Universitet Lone Simonsen, der leder holdet, håber, at forskningsprojektet kan hjælpe med at forberede samfundet på fremtidige pandemiske trusler.
”Vi må gå længere tilbage i tiden for at udvide vores erfaringsgrundlag. Her står vores gruppe meget stærkt i forhold til resten af verden takket være fantastiske skandinaviske historiske data”, forklarer Lone Simonsen i en pressemeddelelse.
Hendes forskningsgruppe foretager analyser af de fem seneste store influenzapandemier (i 1889, 1918, 1957, 1968 og 2009).
Forskerne har også set på de store udbrud af kolera, polio, mæslinger, kighoste og ebola, der har mange træk tilfælles med egentlige pandemier, står det i pressemeddelelsen.
”Vores forskning på Roskilde Universitet går ud på at studere og matematisk modellere historiske og nutidige pandemier for at forstå deres unikke kendetegn i spredning og dødelighed. På længere sigt er det vigtigt at forstå hvordan corona-epidemien er påvirket af krydsimmunitet med de eksisterende forkølelsesvira i samme familie”, udtaler Lone Simonsen.
Ifølge Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher har der i Danmark hidtil kun været en begrænset tradition for at bruge matematisk modellering som et redskab til at forstå epidemiers udbredelse.
”Men som den alvorlige Corona-pandemi i øjeblikket viser, er der stærkt behov for modeller, der kan svare på, hvordan sygdomsspredning sker over en kortere periode. Det skal der til for at forudsige en epidemis udbredelse og dødelighed samt effekten af medicinske og ikke-medicinske tiltag til at kontrollere dem”, siger Flemming Besenbacher.
