Ni forskningsprojekter får 50 mio. til at bekæmpe coronavirus

Det er afgørende, at der hurtigt kommer ny forskning, som kan hjælpe med at bekæmpe den coronavirus, som har ramt Danmark og store dele af verden med stor kraft. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke besluttet at støtte ni forskningsprojekter med 50 millioner kroner, som skal være med til hurtigt at skaffe ny viden og nye løsninger i kampen mod COVID-19.

”Vi har nogle af verdens førende forskere herhjemme. Jeg har store forhåbninger om, at forskerne kan nå frem til resultater, der kan gavne behandlingen af patienter og bidrage til, at vi udnytter kapaciteten i sundhedsvæsenet på den bedst mulige måde”, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse. 

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har modtaget 31 ansøgninger fra forskningsprojekter, hvoraf de ni altså nu modtager støtte på mellem 970.000 og 13.000.000 kroner.

Støtte er afgørende for, at forskning kan gennemføres

En af de forskere, som har fået støtte fra ministeriet, er Ulf Simonsen, dr.med. og professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Hans projekt undersøger, om behandling med stoffet senicapoc kan mindske behovet for brug af respiratorer under COVID-sygdomsforløb ved at hindre fremkomsten af akut luftvejssyndrom og hindre lungeskader.

”En af de alvorlige ting, der sker under coronavirus, er, at man får vand i lungerne, og det dør man af uden behandling. Virussen nedsætter ilt i blodet og nedbryder barrieren mellem blodet og luftsækkene. Det giver behov for respirator. Vi undersøger, hvorvidt senicapoc beskytter mod den nedbrydning og derfor kan betyde, at man undgår at skulle i respirator”, siger Ulf Simonsen til Magisterbladet.

Projektet er støttet af ministeriet med 5,3 millioner kroner, og støtten er helt afgørende for projektet gennemførelse, fortæller han.

”Hele landet står i en meget usædvanlig situation, og skulle vi rejse de penge ad anden vej, ville det nok tage minimum et halv til et helt år. Nu kan vi gå i gang inden for måske 14 dage”, siger Ulf Simonsen.

Han fortæller, at der er 15-20 personer tilknyttet projektet. De har sat sig som mål at starte den 15. april. Nu skal en masse myndigheder først lyngodkende projektet. Derefter skal det helt lavpraktisk besluttes, hvem der skal tage prøver på patienter, hvem der skal give stoffet, og hvordan resultaterne organiseres.

Målet med projektet kan være en aflastning af sundhedssystemets ressourcer under COVID-19-pandemien. Og ifølge Ulf Simonsen, så ved man allerede nu, at stoffet virker på vand i lungerne.

”Det ved vi, fordi vi har arbejdet med stoffet i adskillige år. Nu følger vi studiet step by step. Det vil tage måneder, før vi har det første konkrete studie på patienter. Men viser det sig at have en god effekt på patienter i allerede de første tests, så kan vi måske tage det i brug hurtigere og udbrede det til flere patienter med coronavirusinfektion”, siger Ulf Simonsen.

Vi skal handle nu

I vurderingen af projekterne har der været lagt vægt på, at det er forskningsprojekter om COVID-19, som kan blive sat i gang med det samme, så potentielt værdifulde forskningsresultater komme borgere, sundhedsvæsen og hele samfundet til gavn hurtigst muligt.

”Jeg håber, at projekterne hurtigt kan give os værdifulde forskningsresultater, som kan hjælpe os med at håndtere nogle af de udfordringer, vi står overfor med COVID-19. Epidemien kan sætte sundhedsvæsenet, medarbejderne og os alle i en ekstraordinær svær situation, så vi skal handle nu”, udtaler sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

”Projekterne har store potentialer til eksempelvis at fremme en bedre behandling af patienterne og styrke sundhedsvæsenets evne til at håndtere det pres, som epidemien medfører på hospitalerne. Jeg ser frem til at følge forskernes arbejde", siger Magnus Heunicke.