Forskerkollega taler ud: Meningsløst at give pris til enkeltperson

Det var såvel forskningsmæssigt som personligt en stor hæder, der tilfaldt KU-arkæolog Tobias Richter, da han i februar modtog EliteForsk-prisen af forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for sin sensationelle opdagelse af det ældste brød i verden efter indstilling af Danmarks Frie Forskningsråd.

Men et tweet fra en ung, spansk forsker ved British Museum, Lara González Carretero, udfordrede begrundelsen og var så penibel, at forskningsministeren i Magisterbladet udtrykte ærgrelse over den formelle argumentation for tildelingen. En begrundelse, som måtte ændres efter prisuddelingen.

”Kan du huske opdagelsen af det ældste brød i verden, som to unge kvindelige forskere stod bag? Men endnu engang er den, der får anerkendelsen, selvfølgelig en af de mandlige seniorforskere i teamet”, lød tweetet.

Lara González Carretero er ikke hvem som helst. Hun er sammen med Amaia Arranz-Oteagui ledende forfatter til den artikel i det ansete amerikanske tidskrift PNAS, hvori fundet af det 14.500 år gamle brød blev offentliggjort, og som altså Tobias Richter fik prisen for.

Og selvom forskningsrådet efterfølgende har beklaget begrundelsen og ændret indstillingsteksten, fastholder hun sin kritik. For den oprindelige indstilling udstiller på radikal vis det meningsløse i at give EliteForsk-prisen som hæder til en enkeltperson, mener hun.

For ikke alene nævner forskningsrådet i sin indstilling kun dette ene forskningsresultat, som derfor var hovedargumentet for at tildele ham prisen, mener hun.

Men for at leve op til ideen om, at det er en enkeltperson, der her skal repræsentere eliten, er de egentlige kræfter bag brødopdagelsen skrevet ud af ligningen.

“Uanset hvordan du vender og drejer det, har Danmarks Frie Forskningsråd indstillet til den danske forskningsminister, at Tobias skulle have prisen for et resultat, som ikke var hans. Så egentlig burde det være Amaia, der skulle have haft prisen, og jeg synes, han skal dele pengene med hende”, siger Lara González Carretero.

”Men når det er sagt, var PNAS-artiklen resultatet af et teamarbejde, og derfor burde man overveje, om det overhovedet giver mening at give forskningspriser til enkeltpersoner. I det her tilfælde havde det været på sin plads at give den til forskningsgruppen”.

Tobias Richter har efterfølgende beklaget forskningsrådets indstillingstekst.

”Det er uheldigt og ærgerligt, at indstillingen fokuserer så meget på brødartiklen og giver indtryk af, at det ikke var et kollektivt samarbejde. Men jeg vil dog gerne understrege, at teksten ikke var skrevet af mig, og jeg kom heller ikke med input til den. Det bedrøver mig, at det har stødt nogle af dem, jeg arbejder med”, skrev Tobias Richter efterfølgende til Magisterbladet.

Forskningsrådet var da også hurtigt ude og beklage, at begrundelsen gav det indtryk, at Tobias Richter stod bag brødopdagelsen.

”Jeg kan godt se, at det kan læses sådan, og det ansvar falder tilbage på os. Og jeg vil skynde mig at sige, at Tobias Richter er fuldstændig uden skyld. Vi er kede af, at vi har bidraget til at stille Tobias Richter i et uheldigt lys”, sagde rådets bestyrelsesformand, David Dreyer Lassen, i et interview med Magisterbladet.

Men han tilføjede også en hilsen til Københavns Universitet:

”Vi er ikke eksperter i alle de forskningsområder, der bliver præsenteret. Vi læner os op af Københavns Universitets indstilling”.

En aktindsigt har da også efterfølgende vist, at Københavns Universitets indstilling, der er skrevet af Tobias Richters chef og arkæologkollega Ingolf Thuesen, fokuserer på brødopdagelsen og samtidig undlader at nævne de to førsteforfattere.

Og mens Tobias Richter afviser at have formuleret forskningsrådets indstilling, har Lara González Carretero svært ved at forestille sig, at han ikke har gennemlæst KU’s ansøgning, før den blev afsendt.

”Amaia Arranz-Oteagui skrev det meste af artiklen sammen med mig, og det var mig, der lavede analysen. Det eneste Tobias bidrog med var at rette tre-fire sproglige fejl, fordi engelsk ikke er mit hovedsprog”, forklarer hun.

Ifølge den såkaldte Vancouver-protokol, som Danmark har tilsluttet sig, kræves det af et medforfatterskab til videnskabelige arbejder, at den pågældende ”substantielt” har været med til at skrive teksten eller har foretaget en kritisk revidering af det intellektuelle indhold.

Lara González Carretero understreger, at Tobias Richter ikke selv bad om at blive anført som medforfatter.

“Vi skrev ham på som medforfatter, fordi han var forskningslederen, det var ham der skaffede forskningsmidlerne og desuden ham der havde udgravningslicensen fra de jordanske myndigheder. Sådan er praksis i den videnskabelige verden”, siger hun.

Magisterbladet har bedt Tobias Richter om en kommentar. Han har ikke reageret på Magisterbladets henvendelse.