Bekymring: Løse ansættelser og deltidsjob kan skade ligestillingen

Magisterbladet har i de seneste uger bragt en artikelserie om less work-bevægelsen, der ifølge en forsker spreder sig som padehatte på det akademiske arbejdsmarked.

Fælles for historierne er, at det ofte er kvinder, der vælger at finde alternative måder at arbejde på.

Tal fra Dansk Magisterforenings årlige medlemsundersøgelse viser, at særligt unge kvinder med børn og ældre kvinder ønsker større frihed til at vælge flere fridage frem for højere løn. En anden undersøgelse viser desuden, at halvtreds procent flere kvinder end mænd er ufrivilligt ansatte på deltid.

At det tilsyneladende hovedsageligt er kvinder, der er en del af less work-bevægelsen, har Bent Greve en mulig forklaring på. Han er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.

”Kvinder er generelt bedre til at tage vare på sig selv. De er gode til at sige stop, når de er ved at blive stressede, hvorimod mænd kører sig selv længere ud”, forklarer han han.

Det er også kvinder, der oftest er ansat på deltid. 8 ud af 10 af deltidsansatte DM-medlemmer er kvinder, viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening. Og ser man på hele arbejdsmarkedet, er 34 procent af de kvindelige lønmodtagere på deltid, viser tal fra Danmarks Statistik i 2018. For mænd gjaldt det kun 15 procent.

Det er et tegn på, at less work-bevægelsen kan være med til at spænde ben for ligestillingen, mener Janne Gleerup, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet og medlem af DM’s hovedbestyrelse.

”Desto løsere ansættelse, man har, desto større er risikoen for at falde ind i traditionelle kønsrollemønstre, hvor det er kvinderne, der skal varetage de hjemlige forpligtelser. Hvis de alligevel arbejder freelance hjemmefra, kan de jo lige så godt rydde op og hente børn og lave mad. På den måde bliver de ikke hjulpet ind i ligestillingen ved at skulle på arbejde ligesom manden”, siger hun.

”Fordi kønsrollerne ligger så dybt i vores kultur, skal vi aktivt arbejde for at mindske dem og vedligeholde ligestillingen – ellers forsvinder den. Og det bliver sværere, hvis kvinderne ikke er på arbejdsmarkedet med samme vilkår som mændene”, siger Janne Gleerup.

Det er særligt en økonomisk fordel på familiefronten, der gør, at det er kvinder frem for mænd, der går ned i tid, når der kommer børn ind i billedet, vurderer professor Bent Greve.

”Selvom der er kommet mere ligestilling på lønområdet, så er det stadig to ud af tre familier, hvor manden tjener mest. Det skyldes, at manden oftest arbejder i det private, hvor lønninger som oftest er højere. Derfor giver det de bedste levemuligheder for familien, hvis kvinden går ned i tid”, siger han.

Arbejder mindre, hvis de har økonomisk sikkerhed

Janne Gleerup og tre kolleger udgav i 2018 bogen ”Prekarisering – og akademisk arbejde”, der beskriver, hvordan en voksende gruppe af akademikere står over for et arbejdsliv kendetegnet ved løse og korte ansættelser og dermed en tilværelse i permanent usikkerhed, større arbejdspres og regelmæssig arbejdsløshed.

I forbindelse med bogen talte hun med en række kvinder, der arbejdede i løse ansættelser. Og her viste sig at være stor forskel på, om de havde en partner med fast job eller ej.

”Dem, der ikke kunne klare at leve med vilkårene i deres branche, havde i flere tilfælde en partner med fast indtægt, som gav dem en form for sikkerhed. Indkomsten fra partnerens fast job gjorde det muligt for dem at skrue ned”, siger hun.