Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ligestilling i sneglefart: Højtuddannede mænd tager mest barsel

Orlov til fædre

© Foto: Unsplash

Del artikel:

Fædre med akademiske uddannelser har fordoblet deres andel af barslen siden 2003, mens udviklingen bevæger sig i sneglefart blandt de kortuddannede fædre. Samlet set tager fædre blot 1,5 procentpoint mere barsel i dag end for otte år siden, viser ny analyse.

Børn, som har en mor og far med akademiske uddannelser, oplever mest tid med begge forældre under barslen. For jo længere uddannelse forældrene har, desto mere barsel tager faren i gennemsnit. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cevea på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

  • Fædre med en akademisk uddannelse tager i gennemsnit 15,7 procent af forældreparrets barsel
  • Når begge forældre har lange videregående uddannelser, tager faren 18 procent af barslen svarende til 54 dage
  • Fædre med en ungdomsuddannelse tager i gennemsnit 7,4 procent af barslen
  • Fædre med korte og mellemlange uddannelser tager henholdsvis 10,5 og 12,1 procent af barslen

Udviklingen i mod mere barsel til fædre er gået næsten helt i stå, viser analysen. Hvor de danske fædres andel steg med tre procentpoint fra 2003 til 2010, steg den med blot 1,5 procentpoint i de efterfølgende otte år.

Danske fædre tog i 2018 omtrent 32 dage på barsel (10,4 procent) mod mødrenes 274 dage. Intet sted i Norden tager fædrene mindre barsel.

”Vi vidste godt, at vi haltede efter de andre skandinaviske lande. Men det overraskede os alligevel, at udviklingen går så langsomt. Der har været så meget diskussion om det. Alligevel sker udviklingen med sneglefart", siger vicedirektør i Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard til Berlingske.

Cevea anbefaler, at Danmark politisk vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, hvor der øremærkes tre måneders barsel til hver forælder, blandt andet for at imødegå EU’s barselsdirektiv, som blev vedtaget i sommeren 2019.

Desuden argumenterer Cevea for, at barslen ikke skal være en familieret, hvor den ene forælder kan overføre sin barselsret til den anden forælder.

”Det skal være en individuel rettighed. Dele af barslen skal være øremærket fædrene, ellers kommer vi ingen vegne. Vi ser i Sverige, at fædrene tager lige præcis det antal dage, der er øremærket dem – ikke mere. Frivillighed duer ikke", siger Ceveas vicedirektør til avisen.

Vi vidste godt, at vi haltede efter de andre skandinaviske lande. Men det overraskede os alligevel, at udviklingen går så langsomt.

Asbjørn Sonne Nørgaard, vicedirektør i Cevea

Socialdemokratisk slingrekurs

Øremærket barsel til mænd har været en sag, der har drillet flere socialdemokratiske regeringer.

"Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden", lød det i regeringsgrundlaget, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i 2012. Året efter droppede regeringen under stor tumult den plan. Der var risiko for, at forældrene samlet set ville tage kortere orlov, lød begrundelsen.

”Når det handler om øremærket barsel til mænd, så ønskede vi ikke at gøre det alligevel, fordi mænd og kvinder ikke tjener det samme, og vi ønskede ikke at tage barsel fra kvinderne”, forklarede Helle Thorning-Schmidt (S) til DR op mod valget i 2015.

I juni 2019 blev et EU-direktiv med minimumsrettigheder omkring øremærket barsel vedtaget. Det pålægger medlemslandene at indføre en individuel ret til minimum fire måneders forældreorlov til hver forælder, hvoraf de to måneder ikke kan overdrages til den anden forælder.

Både Socialdemokratiet og den på daværende Venstre-ledet regering var ikke glade for direktivet, som de gjorde udtryk for i høringsfasen. Da Socialdemokratiet endnu engang overtog nøglerne til landets ministerier, udtalte ligestillingsminister Mogens Jensen (S) i august 2019 til Politiken, at S-regeringen ønskede at søge dispensation for det nye EU-direktiv.

Der gik dog ikke mange dage, før ministeren lavede en kovending i det spørgsmål efter heftig debat og kritik i dagspressen. Nu ville ministeren alligevel ikke søge dispensation for EU-direktivet. Først skal ordningen diskuteres med arbejdsmarkedets parter, skrev ministeren blandt andet i et mailsvar til Magisterbladet den 28. august.

”Jeg har lyttet til den kritik, der har været de seneste dage. Derfor har jeg taget initiativ til at drøfte mine overvejelser om en generel ligedeling af forældreorloven og sammenhængen til øremærket orlov med interessenterne. Regeringen ser gerne en mere ligelig fordeling af orloven mellem forældrene, og jeg ser derfor frem til at have en god drøftelse om mulighederne”, skrev Mogens Jensen.

Kovending ærgrede Venstre

Den socialdemokratiske kovending i spørgsmålet om øremærket barsel ærgrede tilsyneladende Venstre, som modsat Cevea ønsker, at fordelingen af barslen skal være en familieret.

”Vores barselsordning er en af de bedste i EU, så den er værd at søge en dispensation for. De danske familier ved bedst selv, så det er ærgerligt, at man nu kalder det for en misforståelse", sagde ligestillingsordfører i Venstre Fatma Øktem til DR

Reglerne om øremærket barsel til fædre fra EU-direktivet er endnu ikke trådt i kraft i Danmark. Reglerne skal omsættes til dansk regulering, og det skal drøftes mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Reglerne i direktivet skal være omsat til dansk ret senest i 2022.