7 råd til NGO-ledere: Sådan redder I arbejdsmiljøet
En af anbefalingerne lyder, at NGO'er bør holde exit-samtaler, når en medarbejder stopper, så organisationen kan samle ærlig og brugbar viden til at forbedre arbejdsmiljøet. © Foto: You X Ventures/Unsplash
Dårligt arbejdsmiljø er stadig alt for udbredt i NGO-branchen, siger netværket BANGO. De har derfor udarbejdet syv konkrete råd, der skal hjælpe lederne med at italesætte problemerne og gøre noget ved dem.
Tryghed, tydelighed og kommunikation skal hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet i NGO-branchen, hvor der længe har været problemer med stress, dårlig ledelse og manglende APV’er.
Det fortæller formanden for DM Privat og selvstændige Julia Hunt, der som en del af netværket BANGO (Bedre Arbejdsmiljø i NGO’er) har udarbejdet syv konkrete anbefalinger til organisationernes ledelse, så problemerne kan komme til livs.
”De her anbefalinger er rettet mod ledelseslaget, da lederne har et ansvar. Hvis man ikke får styr på de her problemer, så vil de bare fortsætte. Derfor er det så vigtigt, at vi nu starter en dialog om, hvad det kræver at skabe et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen”, siger Julia Hunt.
”I en branche som NGO-branchen, hvor der er så meget usikkerhed i tidsbegrænsede ansættelser og skiftende fagligt indhold i projekterne er det altafgørende, at ledere tør være ledere og kan skære igennem over for medarbejderne”.
BANGOs anbefalinger
1. Sæt det gode arbejdsmiljø på dagsordenen
Sæt det gode arbejdsmiljø på dagsordenen, og brug det som en styrkeposition, og tag selv en lederuddannelse med fokus på arbejdsmiljø og trivsel.
2. Forsvar behovet for penge til drift og administration
Køb ikke ind på præmissen om, at penge til administration er dårligt. Forsvar, at dine medarbejdere er deres løn værd.
3. Vær en leder
Vær leder for dine medarbejdere, hjælp dem med at finde retning og prioritere i hverdagen, så de kan lede projekterne, og lad samtidig ikke samtlige mål og milepæle være forankret hos den enkelte.
4. Lad kompetencerne styre arbejdets indhold
Undlad at lade timeregnskabet og puljemidlerne styre hvem, der laver hvad. Sæt fagligheden i fokus.
5. Skab tryghed i ansættelserne
Ansæt faste medarbejdere, når det overhovedet er muligt.
6. Prioritér efteruddannelse og kompetenceløft
Giv mulighed for løbende efteruddannelse og kompetenceløft, og brug MUS som afsæt for at tale herom. Læg gerne beslutningerne herom i et neutralt udvalg på arbejdspladsen, så det ikke er den enkeltes leder, der bestemmer det.
7. Afhold exitsamtaler
Sørg for en fast struktur om exitsamtaler, som følges op med tilbagemeldinger til ledelsen.
Exit-samtaler
En af BANGOs konkrete anbefalinger er exit-samtaler. Her skal man invitere den forhenværende medarbejder til en samtale, hvor vedkommende ærligt kan dele sine erfaringer fra virksomheden. Den viden kan nemlig være ekstrem nyttig for ledelsen.
”Der er desværre en kæmpe tendens til, at man får tingene til at handle om den enkelte medarbejder, når vedkommende siger op. 'Hun havde også problemer derhjemme eller han passede aldrig rigtig ind' bliver ofte fortællingen, når folk stopper. Man kigger aldrig på, hvor man som arbejdsplads selv fejler, siden folk siger op”.
”Exitsamtaler giver derfor organisationerne en mulighed for at være en lærende institution. Her kan man lytte til erfaringerne og problemerne for at blive klogere på, hvad man selv kan gøre noget for at ændre tingene. Derudover kan det give medarbejderne som enten er blevet opsagt eller som selv er gået en god oplevelse, som kan forebygge, at medarbejderne går utilfreds derfra”.
BANGO foreslår, at HR-afdelingen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten deltager ved samtalen i stedet for den nærmeste leder, da de forhåbentlig vil kunne følge op på pointerne fra den forhenværende medarbejder.
Vigtigheden ved alliancen
Det lukkede netværk BANGO blev startet i efteråret 2018 som et trygt rum på både Facebook og i den virkelige verden, hvor de NGO-ansatte kan møde hinanden og tale om deres oplevelser.
Hun oplever, at netværket allerede har haft en positiv effekt på sammenholdet blandt nogle medarbejdere i branchen.
”Der er sådan lidt fætter-kusine-fest over branchen, fordi folk ofte skifter job, men inden for den samme lille kreds, og det kan være svært at se, hvem man kan stole på. Netværket har givet folk en mulighed for at få nogle allierede, som man ved værdsætter arbejdsmiljø i ligeså høj grad som en selv”.
BANGO er for alle der arbejder i NGO-branchen og som har lyst til at påvirke arbejdet med arbejdsmiljø.
I begyndelsen var netværket hemmeligt, og man skulle have en anbefaling for at komme med, eftersom det der blev delt var enormt sårbart. Men BANGOs Facebookgruppe blev hurtigt så stor, at Julia Hunt og de andre efter cirka et år besluttede at åbne netværket mere op.
I dag kræves det derfor ikke, at du kender nogen, for at du kan blive en del af BANGO, men det er stadig et fortroligt rum, hvor alle kan dele deres erfaringer og historier med andre uden bekymring, siger Julia Hunt.
”Jeg oplever allerede, at BANGO har gjort en forskel for arbejdsmiljø i branchen. Der er sket meget de sidste par år på det her område, men der er stadig lang vej igen”.
BANGOs anbefalinger er udarbejdet i fællesskab ud fra medlemmernes egne erfaringer i NGO-branchen. Julia Hunt håber, at anbefalingerne vil være en af mange initiativer, som vil skabe bevidsthed og forandring i branchen.
”Vi håber, at de her anbefalinger vil være første skridt til at få talt om de her ting, så der er mere ballast og flere steder at referere til, når vi snakker arbejdsmiljø i en NGO”.
Du kan søge optagelse i BANGO på DM.dk under 'netværk'.
