Politisk flertal uden om regeringen. Vil hjælpe ph.d.-studerende i problemer

Et flertal uden om regeringen erklærer sig nu parate til at yde økonomisk støtte til ph.d.-forskningsprojekter, der er blevet forsinkede af nedlukningen af universiteterne. Flere forskningsordførere kritiserer samtidig forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) for at svigte de trængte ph.d.-studerende.

Det sker, efter at Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske har sagt, at universiteterne selv må finde penge til forlængelserne, og at hun derefter vil tage en ”dialog” om regningen.

Men tre måneder efter nedlukningen er det fortsat uklart, i hvilket omfang universiteterne selv har mulighed for eller er villige til at finansiere forsinkede ph.d.-projekter.

Katarina Ammitzbøll, forskningsordfører for Det Konservative Folkeparti, mener, at forskningsministeren har ladt de ph.d.-studerende i stikken.

”Ministeren har overhovedet ikke kigget på konsekvenserne for dem, der ikke kan færdiggøre deres forskningsprojekt på grund af nedlukningen. Det er en dybt kritisk situation, hvor nogle flittige unge mennesker er under et usædvanligt hårdt pres, og det er ministeren fuldt ud klar over. Det er et kæmpe problem, vi skal finde en løsning på. Men i stedet for sidder jeg nu i sidste time og forhandler AMU-kurser”, siger Katarina Ammitzbøll.

Aftale uden finansiering

I en undersøgelse fra Dansk Magisterforening og PhD Association Network of Denmark (PAND) forventer tre ud af fire ph.d.-studerende en forsinkelse på en til tre måneder. Halvdelen af de 2.067 studerende svarer i undersøgelsen, at de ikke har økonomiske midler til forlængelsen.

Allerede for to måneder siden sikrede en aftale mellem fagforeningerne og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen en mulighed for at forlænge ph.d.-ansættelser på grund af coronakrisen, men der blev ikke lavet nogen finansiering.

Stinus Lindgreen, de Radikales forskningsordfører, kalder aftalen en ”lappeløsning”, som ministeren har forsømt at forbedre.

”Når der ikke følger penge med, er aftalen jo ligegyldig. Det svarer reelt til, at du får lov til at kalde dig ansat i tre måneder, men du får bare ikke nogen løn. Det er fuldstændig urimeligt”, siger han.

Ifølge Stinus Lindgreen selv har han mange gange nævnt sagen over for ministeren.

”Vi bliver nødt til at finde en løsning, om ikke andet så for dem, der er hårdest ramt. Jeg har for længe siden spurgt ministeren, hvad det er for nogle udgifter, vi kigger ind i, men jeg har endnu ikke fået noget svar”, siger han.

Skulle alle 8.000 ph.d.-studerende have én månedsløn betalt af staten, ville det koste mere end 200 mio. kroner. Ifølge Maj Villadsen (Ø) er der tale om et småbeløb i forhold til de milliarder af kroner, som allerede er brugt på hjælpepakker.

”Vi ved fra DM og PAND's undersøgelse, at en femtedel af de strandede ph.d.-studerende overvejer at springe fra, og det må ikke ske, for det vil være en katastrofe, og derfor skal vi selvfølgelig holde hånden under den her gruppe”, siger Maj Villadsen.

Også Venstre er villig til at hjælpe de ramte ph.d.-studerende.

”Vi vil gerne være med til at finde en løsning, så forskerne ikke skal betale selv, eller man risikerer at tabe vigtig forskningsverden, det har samfundet ikke noget godt af. Og det ville være godt, hvis ministeren kunne komme med et bedre svar, end det hun er kommet med. Måske hænger det sammen med, at ingen kender det fulde omfang af omkostningerne endnu”.

SF’s forskningsordfører, Astrid Carøe, siger til Magisterbladet, at ”jeg har ikke hørt, Ane Halsboe-Jørgensen klart melde ud, at hun ikke hjælpe ph.d.-projekterne, og jeg har heller ikke hørt det modsatte”.

”Men selvfølgelig skal vi da gå ind og hjælpe, hvor det er nødvendigt, så vi undgår, at ph.d.-studerende opsiges. Andet ville da være vildt mærkeligt, efter at vi har brugt så mange mia. kr. på hjælpepakker”.

Ane Halsboe-Jørgensen har ikke haft mulighed for at stille op til interview.