Dansk Magisterforening

Guide: Sådan kommer du godt tilbage til arbejdet

Der er flere måder at tackle en krise på - det gælder også kollegerne, når I vender tilbage til arbejdspladsen, siger Christian Groes © Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Af William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Vi er ved at vende fysisk tilbage til arbejdspladserne efter corona-nedlukningen. Her får du fem gode råd til, hvordan du kommer godt tilbage fra DM’s arbejdsmiljøkonsulent Søren Bjerregaard Kjær og antropolog Christian Groes.

1. Anerkend forskelligheder

Christian Groes mener, at det er vigtigt, at vi anerkender, at der er vidt forskellige måder at takle en krise på alt efter, hvilken livssituation man er i og hvilke personligstræk man har.

Nogle kollegaer vil have mere tillid til autoriteterne end andre og gå meget op i at følge myndighedernes anbefalinger til punkt og prikke. De kan have svært ved at acceptere, at alle ikke er lige så autoritetstro.

Andre vil være udtalt skeptiske over for myndighedernes anbefalinger og bryder dem måske endda bevidst.

Andre igen tager ikke stilling til krisen og prøver bare at føre så normal en tilværelse som muligt.

Vi er typisk ikke vant til at se så tydelig en splittelse i vores næres omgangskreds eller blandt kollegaerne som i den krise vi befinder os i, og der ligger nogle potentielle konflikter i splittelsen, hvis vi ikke kan acceptere hinandens forskelle.

Her er det vigtigt at huske på, at corona-pandemien er et nyt fænomen, og at ingen sidder inde med alle svarene på, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor er der også en god grund til, at vi ikke alle handler ens.

2. Gem diskussionerne

Fordi der er så mange ubekendte i den nuværende situation, kan det også være en god idé at gemme diskussioner på arbejdspladsen om coronakrisen til, at den er kommet på afstand, og vi bedre kan tage stilling til den.

Desuden har vi været vant til at leve i hver vores osteklokke. Vi har fx ikke kunnet mødes med vores venner på caféer for at diskutere situationen og nå til de kompromiser, som vi normalt ville i forbindelse med en kontroversiel situation. Det betyder, at vores holdninger til krisen kan komme til at fremstå stærkt opdelt.

Endelig pointerer Christian Groes, at det er særlig vigtigt, at medarbejderne står sammen på de arbejdspladser, der er økonomisk hårdt ramt af krisen. Ellers kan der hurtigt opstå splittelse og konflikter.

3. Prioritér opgaver

Måske kommer du tilbage til en pukkel af arbejdsopgaver, der har hobet sig op, imens du har arbejdet hjemmefra. Dels fordi det måske ikke er alle opgaver, som I kunne løse hjemmefra, dels fordi nogle er mindre produktiv på det interimistiske hjemmekontor.

Derfor er det også en god ide, at I – ledere og medarbejdere i fællesskab - sætter jer ned og finder ud af, hvilke opgaver I vil prioritere her og nu. Find ud af, hvad der er realistisk at nå, og hvad der er vigtigst at nå. På den måde kan I mindske risikoen for at stresse over en uoverkommelig arbejdsbyrde i den kommende tid.

4. Få gang i kollegafællesskabet igen

Når du vender tilbage til arbejdspladsen, skal du vænne dig til en ny rutine i forhold til dine kollegaer. For det første skal du selvfølgelig vænne dig til, at de nu er omkring dig igen, og at I skal genetablere et godt fællesskab. Men du skal også vænne dig til, at store dele af kollegafællesskabet ikke kan fungere på samme måde som før krisen – meget skal gentænkes.

Der skal tages nye forbehold i forhold til frokostordninger, kageordninger, fredagsbarer, firmaudflugter og meget mere. Samtidigt er kollegafællesskabet vigtigere end nogensinde, fordi mange har oplevet tiden derhjemme som ensom. Det er derfor vigtigt, at I sammen finder nogle gode løsninger på de udfordringer i forhold til kollegafællesskabet, som coronakrisen har medført. Fx er vejret for tiden til, at man sidder udenfor, så udnyt chancen, og tag med kollegaerne ud i det fri og spis frokosten der.

I bør også være opmærksomme på, om der er nogen i fællesskabet, som I har haft det særligt svært under krisen og kræver ekstra opmærksomhed eller har behov for en snak under fire øjne om sine oplevelser under corona.

5. Tal om, hvad I har lært

Det kan være en god idé at få en snak om, hvad I har lært i løbet af den tid, I har arbejdet hjemme. Hvad har i savnet ved den fysiske arbejdsplads, og hvad savner i ved hjemmearbejdspladsen? Er der nogle gode vaner, som man kunne tage med sig fra hjemmearbejdspladsen?

Måske har I fx fundet ud af, at man bedre kan koncentrere sig om nogle opgaver derhjemme, mens I har savnet kollegaernes tilstedeværelse ift. andre opgaver. På den måde kan i bruge erfaringen, I har gjort jer, til at gøre arbejdspladsen bedre.

6 personlighedstyper

Antropolog og lektor ved RUC Christian Groes har i løbet af coronakrisen ikke haft mulighed for at lave klassisk antropologisk feltarbejde, men har til gengæld brugt ”digital etnografi” til at undersøge, hvordan folk har interageret med hinanden på de sociale medier.

Her har han fundet ud af, at der er vidt forskellige måder at håndtere krisen på alt efter, hvilken personlighedstype, man er. Han har observeret 6 personlighedstyper:

  • Håndhæveren - vil gerne følge de anvisninger, der kommer fra myndighederne, og nærer i udgangspunktet stor tillid til staten og til autoriteter.
  • Analytikeren - skeptisk overfor myndighedernes udmeldinger og mener, at den nuværende epidemi er langt mere kompleks.
  • Moralisten – Lytter til myndighederne, men fortolker også videre på retningslinjerne, hvilket kan ende i en form for selvjustits.
  • Sandhedsvidnet - mener at have patent på den rigtige viden og ved præcis, hvad myndigheder og andre burde gøre.
  • Nihilisten - trives i kaos, fordi hans eller hendes liv allerede ér kaotisk.
  • Fortrængeren – forsøger at leve sit liv så normalt som muligt, uden at forholde sig alt for konkret til diverse debatter om coronakrisen og de anbefalinger myndighederne kommer med