Sygefravær på himmelflugt i Danmarks Statistik
Sygefraværet i Danmarks Statistik er steget uafbrudt lige, siden Jørgen Elmeskov satte sig i stolen som Rigsstatistiker i 2013 © Foto: Mads Joachim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sygefraværet blandt Danmarks Statistiks 530 ansatte er steget voldsomt de senere år - stik imod tendensen på de øvrige statslige arbejdspladser. Dalende tillid til ledelsen skal genskabes med ny arbejdstidsaftale.
Efter en årrække med et eskalerende sygefravær i Danmarks Statistik, krydser medarbejdere og ledelse fingre for, at 2019 var året, hvor arbejdspladsen fandt en vej ud af en krise, der også har budt på elendige trivselsmålinger.
Det skal ske ikke mindst takket være en ny flekstidsaftale, som trådte i kraft 1. januar 2019.
Det kan næsten også kun gå én vej. Mellem 2014 og 2018 voksede sygefraværet støt fra 6,7 til 11,3 sygedag for hver af de mere end 500 medarbejdere og mellem 2015 og 2016 viste trivselsmålinger, at tilliden til den øverste ledelse var i frit fald.
Stigningen i sygefravær går stik imod tendensen på de øvrige statslige arbejdspladser. Det var i 2018 det laveste i ti år.
Såvel rigsstatistiker Jørgen Elmeskov som tillidsrepræsentanter var enige om, at en væsentlig årsag til den svindende tillid var ledelsens beslutning om at opsige den gamle flekstidsaftale i 2016.
Om konsekvensen af at opsige flekstidsaftalen sagde rigsstatistikeren i 2017 til Magisterbladet:
”Det er min forventning, at det betyder, at der i højere grad end tidligere løses konkrete arbejdsopgaver”.
I Elmeskovs optik ville det blive tilfældet, fordi han nu i højere grad kunne udnytte bestemmelsen om, at fuldmægtige med rådighedstillæg er forpligtet til at påtage sig merarbejde på op til 20 timer hvert kvartal.
Godt nok står det klart og tydeligt i overenskomsten, at der ikke må ske en systematisk udnyttelse af rådighedsforpligtelsen, og det var da heller ikke den besked Elmeskov sendte til sine chefer.
”Men det blev udmeldt, at der var en klar forventning om, at fuldmægtige ville lægge 60 timer om året”, siger Lars Hansen, fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere.
”Og når sådan noget udgår fra direktionen, ved man jo godt, hvordan cheferne reagerer”, siger han.
Rådighedsforpligtelsen
Rådighedstillægget er den betaling, du får for at stå til rådighed og præstere en vis mængde merarbejde pr. kvartal.
I kommuner og regioner er det op til 35 timer i kvartalet, i staten op til 20 timer.
Rådighedsforpligtelsen indebærer, at man som medarbejder kan pålægges at arbejde uden for almindelig arbejdstid, fx hvis der i en periode er særligt travlt på arbejdspladsen.
Hovedreglen er at opgaverne ikke må være planlagte eller forudsete.
Rådighedsforpligtelsen kan derfor ikke konverteres til permanent ekstraarbejde eller en systematisk forlængelse af arbejdstiden.
Kilde: Moderniseringsstyrelsen
Tillidsrepræsentant ser fremad
Lars Hansen vil ikke komme med konkrete eksempler på misbrug og ønsker i det hele taget at se fremad.
For ifølge tillidsrepræsentanten har ledelsen rykket sig og er blevet klogere på overenskomsten undervejs. Lars Hansen vurderer, at et brev til ledelsen med en opfordring om at ”stoppe den overenskomststridige praksis” var udslagsgivende.
”Jeg synes forhandlingen af en ny arbejdstidsaftale viser, at vi kan finde hinanden og arbejde sammen om løsninger og tiltag der imødekommer både ledelses og medarbejderes behov, og det skaber trivsel på sigt”, siger Lars Hansen.
Magisterbladet har stillet Jørgen Elmeskov en række spørgsmål til denne artikel, som han ikke har ønsket at svare på. Om det høje sygefravær skriver han dog i en mail, at ”det er vi som institution ikke stolte af”.
”Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men det er sandsynligt, at en del af forklaringen kan findes i de omfattende forandringer og det ressourcepres, vi har været igennem de seneste år”, skriver han.
Han peger samtidig på, at sygefraværet i 2019 ser ud til at falde i forhold til 2018.
Og selvom den seneste trivselsmåling på en række punkter fortsat afslører lav tillid til den øverste ledelse - fx vurderer kun 31 pct., at ’ledelsen er god til at fordele opgaver og koordinere medarbejderressourcerne’ - er der også tydelige tegn på forbedringer.
På spørgsmålet ’ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen’, var det i 2016 kun 55 procent af medarbejderne, der var enige. I den seneste trivselsmåling fra 2019 er 75 pct. enige.
"”Vi er lidt tilbage til status quo for så vidt at vi nu har ordentlige arbejdstidsvilkår. Men det har sat sine spor blandt medarbejderne”Lars Hansen, AC-fællestillidsrepræsentant, Danmarks Statistik
Overordnet er ledelsens troværdighedscore fra 2016 til 2019 vokset fra 51 til 59 pct. I 2016 lå den på 61 pct.
”Vi er lidt tilbage til status quo for så vidt at vi nu har ordentlige arbejdstidsvilkår. Men det har sat sine spor blandt medarbejderen. Der er ingen tvivl om, at ledelsen er parat til at skabe bedre vilkår, men sådan noget som tillid skal nok have tid til at blive genopbygget”, siger han.
Et trivselsprojekt er igangsat for at øge den sociale kapital på arbejdspladsen.
”I første omgang har man kig på ledelseslaget, hvilket vi bakker op om, men vi mangler måske at mærke, hvordan det forplanter sig ud på medarbejdere”.
