Arbejdsgiverne: Universitetsloven har gjort universiteterne stærkere
Dansk Industri (billedet) og Dansk Erhverv er enige: Uni-loven fra 2003 har løftet kvaliteten af både uddannelse og forskning. Foto: Søren Nielsen
De kandidater, som vidensvirksomhederne ansætter, kommer fra universiteter i topform, mener Dansk Industri og Dansk Erhverv. De ser ikke et behov for at revidere universitetsloven fra 2003.
Universitetsloven er hverken skyld i, at medarbejderinddragelsen halter, eller at tillidskløften er stor mellem forskere og deres ledelse på universiteterne. Tværtimod har loven løftet kvaliteten af dansk forskning og de videregående uddannelser.
Sådan lyder det fra arbejdsgiverorganisationerne Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv (DE), hvis medlemsvirksomheder i det private aftager mange universitetskandidater.
Danmark har en langt bedre universitetslov i dag end tidligere, mener Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i DE.
”Jeg tror fx ikke, at vi var kommet i mål med globaliseringsstrategien – og de mange ekstra milliarder til forskning, som den medførte – uden universitetsloven fra 2003”, siger han.
Afstanden til ledelsen er vokset
Også Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i DI, mener, at den 17 år gamle styringslov har medvirket kraftigt til at sende de danske universiteter op i verdenseliten.
”Vi har virkelig stærke universiteter i Danmark. Men universiteterne er vokset, så det kan godt føles, som om man har mistet indflydelse, fordi der er kommet længere afstand til ledelsen”, kommenterer Mette Fjord Sørensen.
Jeg har selv siddet i et akademisk råd – som jo er et demokratisk organ – og der var det tydeligt, at det var et fint sted at tage overordnede akademiske debatter, men rigtig dårligt til at udføre en strategi og sætte retningMads Eriksen, Dansk Erhverv
Arbejdsmiljø skal tages alvorligt
Kommentarerne falder, efter at en række artikler i Forskerforum og Magisterbladet har sat fornyet spotlys på den 17 år gamle styrelov for universiteterne.
Flere forskere, heriblandt DNA-professor Eske Willerslev, har peget på, at VIP’ernes manglende medbestemmelse er ved at smadre det videnskabelige miljø.
Samtidig viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, at hver fjerde forsker ikke har tillid til sin ledelse.
Og senest har Professor Peter Maassen fra Oslo Universitet udtalt til Akademikerbladet.dk, at 2003-lovens budskab om professionalisering og stærk ledelse er taget for langt på de danske universiteter.
Peter Maassen var med i det internationale evalueringsteam, der kortlagde effekterne af universitetsreformerne fra 2003 og 2007.
Mette Fjord Sørensen fra DI finder det bekymrende, at arbejdsmiljøet er så ringe på de videregående uddannelsesinstitutioner.
”Det bør ledelserne på det enkelte universitet eller institut naturligvis tage alvorligt”, siger hun.
Overordnet er der dog sket en positiv bevægelse, vurderer hun.
”Jeg er overbevist om, at det nuværende lovgrundlag understøtter god og tillidsfuld ledelse”, siger Mette Fjord Sørensen.
Vi er i verdenseliten
Mads Eriksen fra Dansk Erhverv mener ikke, at topstyringen er blevet for stram. Tværtimod viste seneste universitetsreform, at der er behov for endnu stærkere ledelse på universiteterne, siger han.
”Jeg har selv siddet i et akademisk råd – som jo er et demokratisk organ – og der var det tydeligt, at det var et fint sted at tage overordnede akademiske debatter, men rigtig dårligt til at udføre en strategi og sætte retning”, siger Mads Eriksen.
Hverken han eller Mette Fjord Sørensen kan genkende billedet af, at universitetsloven skulle have spændt ben for målet om at skabe universiteter i den absolutte topelite.
”Danmark er det land i OECD, som udgav flest forskningspublikationer per million indbyggere i 2013-2017, og næsten 20 procent af danske publikationer er blandt de 10 mest citerede i verden. Vi er i verdenseliten”, siger Mette Fjord Sørensen.
