Studerende frygter, at onlineundervisning er spareøvelse

I månedsvis har landets studerende fået undervisning hjemme på kollegieværelset gennem en netforbindelse, og undervejs er motivationen styrtdykket. En spørgeskemaundersøgelse, som KU lavede tilbage i juni, viste, at 69 % af de adspurgte studerende oplevede manglende motivation, og 42 % savnede de uformelle samtaler med medstuderende og lektorer efter undervisningen.

Nu begynder et nyt semester snart, og nystartede såvel som tilbagevendende studerende kan se frem til, at onlineundervisningen fortsætter. Hos Danske Studerendes Fællesråd frygter man, at universiteterne ikke har taget ved lære af problemerne fra før sommerferien.

”Det er vi enormt bekymrede for . Når vi snakker om online kontra fysisk undervisning, så er der bare så meget, der går tabt. Rigtig mange studerende savner at kunne stille lektor et opfølgende spørgsmål i frokostpausen, og mange mister motivationen”, siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF.

”Især i humaniora er der rigtig meget selvstudie, og når man har meget få timers reel undervisning, så er der rigtig meget socialt, der går tabt, hvis bare halvdelen af undervisningen bliver rykket online”.

Thomas Ryberg, der er professor i Digital Learning ved AAU, taler dog for, at man slår koldt vand i blodet.

”Jeg tænker, at det er noget, som universiteterne arbejder på. Det er vigtigt at sige, at der indtil nu har været tale om nødundervisning. Det har været præget af, at det skulle gå stærkt”, siger han.

”De rapporter, vi har fået, peger lidt i øst og vest, og der er blevet gjort mange forskellige erfaringer. For eksempel var nogle af erfaringerne fra erhvervsskolerne i Nordjylland, at studerende havde følt, at der var større fokus på dem, og at skolen havde ringet og var mere opmærksomme på at de var okay”, siger Thomas Ryberg.

En fiks måde at spare penge på?

DSF er bekymret for, at universiteterne satser på onlineundervisning som en en fiks måde at spare penge i årsregnskabet.

”En udfordring er også, om det kommer til at blive et ressourcespørgsmål, fordi det er billigere med onlineundervisning”, siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Den bekymring deler professor Thomas Ryberg ikke.

”Det er en kilde til spændinger, for der en diskurs, der siger, at det kunne være en besparelsesmulighed, men jeg tror ikke, det bliver et problem”, siger han.

”Det er jævnligt oppe og vende, og mange siger, at man godt kan spare lidt penge her, men det fører bare ikke til lette besparelser. Det kræver rigtig meget arbejde at gøre rigtigt”.

Plads til forbedring

Oven på de erfaringer, som studerende og undervisere rundt omkring på de danske universiteter har gjort sig siden nedlukningen, er der ingen tvivl om, at der er plads til forbedringer af online-undervisningen. Thomas Ryberg har et bud på, hvad der skal til for at gøre det bedre fremover.

”Vi skal have fokus på livet mellem bygningerne. Vi har alle de her forelæsninger, men meget af læringen foregår imellem sprækkerne, ikke nødvendigvis i undervisningen. Vi skal skabe nærvær i distancen, og forsøge at få studerende til at føle sig hørt, eventuelt ved skriftlig feedback fra undervisere, spørgetimer efter undervisningen eller et ugentligt Skype-møde”, siger han.

”Vi skal også have en mindre grad af formidling, og have mere fokus på læringsaktiviteter. Tænk i aktiviteter, og hvordan de studerende skal arbejde med det. Det gælder især studerende, der ikke har mange undervisningstimer”.