Lockdown på universiteter: Uret tikker for tusindvis af forskere

2.900 ph.d.-studerende og 2.800 postdocs er i øjeblikket ansat på en midlertidig stilling ved et dansk universitet.

En hel del kan få arbejde fra hånden hjemmefra, måske med små børn rendende rundt om benene, mens andre er sat ud af spillet, fordi de ikke har adgang til deres laboratorium. Andre igen er fanget i udlandet.

Fælles for dem er, at den nuværende situation har skabt usikkerhed og risikerer at forsinke deres forskningsprojekter. Efter en måned er det endnu ikke afklaret, om de i så fald kan få forlænget deres ansættelse. 

René Bærentsen er ph.d.-studerende ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet (AU) og selv afhængig af laboratorieadgang. Lige nu klarer han sig, da han har kunnet trække på et svensk laboratorium.

”Så jeg har været heldig, men det kan ikke fortsætte lang tid endnu. Og jeg har hørt fra en del, der ikke har meget at arbejde med. Typisk fordi de har børn, der samtidig skal passes, eller simpelthen fordi de ikke har adgang til empiri, fordi de er afhængige af for eksempel feltarbejde”, siger han.

René Bærentsen er samtidig medformand for ph.d.-foreningen på Aarhus Universitet, der efterlyser retningslinjer og en afklaring på situationen.

”Jeg kan godt se, at det hele fortsat er kaotisk, og det er vanskeligt at kommunikere noget klart ud, men rigtig mange efterlyser en afklaring”.

Og især ét scenarie bekymrer ham.

”Der er flere, der har fået at vide, at de har mulighed for at udskyde deres aflevering, men hvis det så betyder tre måneders arbejde uden løn, finder vi det uholdbart”, siger René Bærentsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har indtil videre ikke meldt noget ud om, hvad der skal ske med de midlertidigt ansatte, men ifølge Magisterbladets oplysninger foregår der i øjeblikket forhandlinger om en løsning.

Ifølge Jes Madsen, prodekan og leder af den største forskerskole på Aarhus Universitet med knap 700 ph.d.-studerende tilknyttet indenfor naturvidenskab og teknik, er der ikke meget hjælp at hente fra universitetet.

Lige nu holder ph.d.-skolen den mulighed åben, at ph.d.-studerende på baggrund af en individuel ansøgning vil få vurderet deres sag. Men som han siger:

”Som udgangspunkt har vi ikke mulighed for at betale for en forlængelse af et ph.d-forløb, for det har vi slet ikke økonomisk dækning for eller budgetter til på universiteterne. Så hvad, vi kan gøre, afhænger i høj grad af, om staten træder til og hjælper os økonomisk”, siger han.

”Selvfølgelig er det noget, der påvirker mange, at universitetet er lukket, men hvor store forsinkelser det giver, afhænger jo af, om nedlukningen fortsætter en, syv eller ti uger. Alt er jo ikke nødvendigvis gået helt i stå, og så vi må vi starte med se, hvor det er mest kritisk”, siger han.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, har opfordret Uddannelses- og Forskningsministeriet til at garantere forsinkede ph.d.-studerende ekstra løn i hele den periode, de bliver forsinkede.

”Man bør læne sig op ad den løsning, man har i dag, hvor man kan forlænge ph.d.-ansættelser, hvis sygdom har forsinket arbejdet. Den mulighed bør vi udvide i den her krise”, har hun sagt til Uniavisen.