Blev borgmester på et tomt rådhus: "Jeg er bekymret for at være for langt væk fra borgerne"

Det tog 10 minutter, da jeg skulle modtage borgmesterkæden. Hvad der plejer at være en festdag for det lokale demokrati, var blevet til noget, der skulle overstås. Både Erik Nielsen, den tidligere borgmester i Rødovre Kommune, og jeg var instrueret nøje i, hvordan det skulle foregå, så vi så vidt muligt undgik at forøge smitterisikoen. Jeg havde håbet, at jeg kunne få lov til at nyde det ceremonielle på en anden måde end, at det bare skulle overstås, men coronavirus var førsteprioritet, og det har jeg fuld forståelse for.

Borgmesterposten kræver, at man har tæt kontakt til samarbejdspartnere, borgere, institutioner og ikke mindst erhvervsliv. Det har jeg ikke mulighed for på grund af coronakrisen. Det er en total omvæltning for mig, i forhold til hvordan jeg plejer at arbejde. Den del af borgmesterjobbet, som handler om at have dialog med borgerne og få input fra medarbejdere og borgere, er fuldstændig skrællet væk, fordi det kun er nødberedskaberne, der er i gang nu.

Jeg har derfor gjort op med mig selv, at en stor del af det hverv, jeg skal bestride, ikke er muligt at bestride, som jeg havde ønsket det lige nu – men det kommer jeg tilbage til efter corona.

Når man starter i et nyt job, så skal man opbygge nogle relationer. Den mulighed er jeg blevet frataget, fordi jeg ikke har mulighed for at se mine kolleger hver dag på kontoret. Opbygningen af relationer til kolleger og samarbejdspartnere er noget, jeg tror, at de fleste har brug for, når de starter i et nyt arbejde, og det sker ikke lige så naturligt, som hvis jeg sad på rådhuset med mine kolleger.

Det er frustrerende for mig og os alle sammen, at vi ikke kender en egentlig slutdato på, hvornår vi skal fortsætte med at leve vores liv på denne måde. Jeg ved godt, at det ikke er muligt at få en slutdato, men det er det menneskelige i os, der gerne vil have en vished om, hvad der skal ske i fremtiden.

Fra synergi til struktur

Min dag er struktureret af møder. Jeg forbereder mig til møder og noterer ned, hvis der er noget, jeg skal have forklaret. Hvordan min dag ser ud, afhænger så af, hvornår mine kolleger og jeg har tid til at have møder digitalt. Jeg er normalt en meget procesorienteret person, så det er nyt for mig, at det skal foregå så struktureret, som det sker lige nu med corona.

De digitale muligheder kan ikke erstatte den synergi, som man får, når man møder hinanden i virkeligheden og indgår i en dialog. Jeg savner at få synergien fra medarbejdere og borgerne, og jeg er overbevist om, at det gør det endelige resultat bedre, når man får opbygget relationer, så skaber det synergi mellem kolleger. Det gælder især, når jeg skal agere i min nye rolle, at jeg gerne vil opbygge relationer og skabe synergien.

Jeg skal huske mig selv på at holde pauser i løbet af dagen. Jeg har ikke nogen børn, der kommer og forstyrrer mig, når jeg arbejder. Det betyder, at min mand og jeg har været nødsaget til at lave nogle faste tidspunkter på, hvor vi spiser frokost, da vi ellers kan glemme frokosten og arbejde uden pauser i mange timer.

Starten på mere digitale kommuner

Jeg har tænkt over, hvilken læring der kommer ud af coronakrisen. Vi har været nødsaget til at ændre den måde, vi arbejder på. Vi bliver skubbet ud i at bruge en række digitale løsninger, som vi ikke har brugt så meget tidligere. Det er god læring, og det er en god start til at tænke digital transformation ind i den kommunale sektor.

Jeg er nervøs for, at det kommer til at påvirke min tid som borgmester negativt. Lige nu er jeg i gang, og der er forståelse for, at dialogen og processen, jeg ville gå i gang med som borgmester, ikke kan ske under de nuværende forhold. Når hvedebrødsdagene er ovre, og vi stadigvæk er påvirket af corona, så kan jeg godt frygte, at borgerne synes, at jeg er langt væk, fordi der ikke har været den fornødne dialog, som jeg selv finder så vigtig.