"Unge kvinder tror, at computer science ikke er noget for dem, fordi man skal være en ung mand, der har drukket cola hele livet"

Dansk Industri vil gerne have flere kvinder ind på de naturvidenskabelige uddannelser. Det vil skabe mere diversitet, og det vil styrke produkter og brancher som helhed. Det siger Mette Fjord Sørensen, som er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i arbejdsgiverforeningen Dansk Industri.

”Af de heltidsbeskæftigede i den private sektor er en tredjedel kvinder. Det betyder, at vores medlemmer går glip af noget talent. Måden vi får et mindre kønsskævt arbejdsmarked på, er ved at få flere kvinder ind på de her uddannelser.”

En af de unge kvinder, der er startet med at læse en STEM-uddannelse, er Emma Leschly.  Emma Leschly læser til hverdag datalogi og oplever også en skæv kønsfordeling på studiet. Det er nemlig kun ca. hver 5., der er kvinde. Ifølge Emma Leschly gavner det, hvis det er et mangfoldigt studie.

”Jeg synes, det er enormt svært at sige, at kvinder er bedre til at tænke på en måde. Jeg tror, at det har meget at gøre med de normer og værdier, man er opdraget med,” siger Emma Leschly.

Det svækker talentmassen markant, hvis det kun er den mandlige del af befolkningen, som overvejer de her uddannelser. Det mener lektor Jeanette Lemmergaard fra Syddansk Universitet, som har forsket i diversitet på arbejdspladsen.

”Hvis vi kun kigger på den ene halvdel af befolkningen, så mister vi halvdelen af talentmassen. Mangfoldigheden er vigtig. Når vi udfordres på vores viden, så stimulerer det vores kreativitet. Mangfoldigheden sørger for, at kreativiteten kommer frem.”

KVINFOs direktør, Henriette Laursen, mener, at det er vitalt, at vi får flere kvinder ind i STEM-fagene, da det både vil skabe bedre produkter for modtageren og skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø for kvinder. Især i STEM-fagene, hvor kønsfordelingen er særdeles skæv.

”Det er her vores fremtid designes. Det skal en mangfoldig gruppe af mennesker have indflydelse på. Og det vil blive bedre, hvis det bliver mere mangfoldigt.”

Og det gælder især ansættelser, hvor den tidligere ubevidste bias kommer ind. Disse STEM-fag er med til at skabe fremtiden, og det kan ifølge Henriette Laursen have store konsekvenser, hvis det bliver gjort forkert.

”Vores kunstige intelligens bliver ikke bedre, end det vi putter ind i den. Ansættelser bliver i dag truffet på baggrund af ubevidste bias, og hvis vi putter det ubevidste bias ned i den kunstige intelligens, så får vi ikke fuldt udnyttet den talentmasse og det potentiale, vi potentielt har.”

Jeanette Lemmergaard mener, at bias og stereotyper er de helt store syndere.

”Mange sammenhænge er der dygtige talenter, som vi kan bringe i spil, men vi gør det ikke. Vi gør det ikke, fordi vi er ubevidst kønsbiased i vores beslutninger. Kvinder bliver systematisk evalueret dårligere end mænd, og det er for eksempel også systematisk at kvinder får kortere anbefalinger.

Og netop disse stereotyper er også noget, som Emma Leschly har døjet med. Hun ville nemlig gerne arbejde med mennesker, men det vidste hun ikke, at hun kunne på en teknisk uddannelse.

”Jeg har altid tænkt, at jeg gerne vil arbejde med mennesker, og det skulle være drivkraften. Jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne læse noget mere ’teknisk’ og hjælpe andre, og det synes jeg er enormt tilfredsstillende, at jeg nu kan det.”

Og forklaringen kan blandt andet findes hos universiteterne og måden vi bliver opdraget på. Stereotyperne om mænd og kvinder er medvirkende til, at det bliver en skæv kønsfordeling. Det mener Justine Grønbæk Pors fra Copenhagen Business School, som forsker i kvinder i STEM-fag.

”Stereotyper er et stort problem. Unge kvinder tror, at computer science ikke er noget for mig, fordi man skal være den her unge mand, der har drukket cola hele livet. Nogle af de fag, hvor der er en meget skæv fordeling er også nogle af de fag, hvor der er nogle meget stereotype forestillinger,” siger Justine Grønbæk Pors.