S frygter, at ny aftale om jordforurening vil føre til samme uholdbare tilstand som i skattevaesenet

Så skarp lyder kritikken fra Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets miljøordfører, af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik søndag som en del af sundhedsreformen. Aftalen lægger op til at centralisere jordforureningsindsatsen, så den flyttes fra regionerne til staten.

Miljøordføreren sammenligner det med, at regeringen ifølge ham bør tage en stor del af skylden for de store problemer i SKAT, som har ført til, at man nu er i gang med at splitte SKAT op i syv nye skattestyrelser. Den modsatte øvelse af den, som en anden borgerlig regering lavede i midten af 00'erne, da SKAT blev oprettet.

Og Christian Rabjerg Madsen tror især ikke på, at det kan lykkes at finansiere oprydningen af de såkaldte generationsforureninger via årlige besparelser på 50 mio. kr. i årene 2021-2030, som aftalen ellers lægger op til.

"De har ikke noget, der sandsynliggør, at de penge kan findes. Så det er helt useriøst", mener miljøordføreren.

LÆS OGSÅ: Miljøprofessor: Aftale om jordforurening fjerner fokus fra 36.000 forurenede grunde

"Det vil skabe kaotiske sagsgange"
Christian Rabjerg Madsen kalder aftalen for et oplæg til en "voldsom centralisering" af hele jordforurenings- og drikkevandsområdet. Men især udsigten til, at man fra centralt hold skal have overblik over blandt andet et voksende antal forurenede grunde, hvor der allerede nu er identificeret 36.000 private grunde med forurening, skaber frygt hos ordføreren.

"Alle med forstand på statsapparatet ved, at det vil skabe kaotiske sagsgange. For samtidig laver man en meget voldsom besparelse, fordi man skal finde en halv mia på området over de næste ni år", siger han.

"Det er meget uhensigtsmæssigt, at man skal håndtere 36.000 sager centralt. Vi tror, det er fornuftigt at lade det være hos regionerne, for de er i gang med lovende ting på området", tilføjer han.

Han forklarer, at der ellers var lagt op til forhandlinger på området i 2019, hvor Socialdemokratiet på forhånd havde lagt sig fast på at ville prioritere generationsforureningerne, ligesom der skulle være en stærk indsats for at sikre grundvandet - bl.a. ved at have en stærk indsats for at sørge for, at forureningerne på de mere end 36.000 forurenede grunde ikke spreder sig til grundvandet.

Og selv om han lægger op til at styrke indsatsen på området, så vil han ikke på forhånd lægge sig fast på, hvor mange penge der årligt skal prioriteres på området. Det afhænger nemlig af behovet, forklarer han.

"Vi forestiller os, at man bør styrke indsatsen i forhold til generationsforurening og drikkevandsbeskyttelse, men det er umuligt at sige på forhånd, hvor man kan bruge pengene mest fornuftigt. Det er ikke sikkert, at det er fornuftigt at hælde mange penge ned i området over en kort årrække. Man skal først afdække problemets omfang, findes de rette løsninger og dernæst udføre opgaven. Så pengene skal snarere komme løbende over årene", mener han.