Miljøprofessor: Aftale om jordforurening fjerner fokus fra 36.000 forurenede grunde
© Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Regeringen og Dansk Folkeparti blev søndag enige om en delaftale af sundhedsreformen, som vedrører jordforureningsindsatsen, som hidtil har ligget i regionerne. Den indsats skal flyttes fra regionerne til staten, og aftaleparterne regner i den forbindelse med at finde besparelser for en halv mia. kr. Urealistisk, mener Danske Regioner, mens en miljøprofessor frygter for konsekvenserne for grundvandet.
”Tværgående national prioritering”, ”faglige synergier”, ”opgaveprioritering” og ”mindre administration” skal ifølge regeringens aftale med Dansk Folkeparti om at flytte jordforureningsindsatsen fra regionerne til staten give effektiviseringsgevinster på op mod 500 mio. kr., som parterne vil bruge på at rydde op efter de store generationsforureninger.
Det fremgår af den aftale, som parterne søndag blev enige om. Aftalen er en såkaldt delaftale af den aftale om en ny sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde tirsdag.
Men Danske Regioner har mere end svært ved at se, hvordan regeringen kan finde besparelser for 50 mio. kr. om året på området de næste 10 år, uden at det vil gå ud over indsatsen, siger Stephanie Lose (V), som er regionsrådsformand for Region Syddanmark og formand for interesseorganisationen Danske Regioner.
”Det er mere end 10 procent af vores budget til området og svarer til lønnen for 100 ud af de 225 ingeniører, geologer og biokemikere, der i dag udfører opgaven. En ingeniør, geolog og en gravemaskine bliver ikke billigere af, at staten løser opgaven”, siger hun.
Miljøprofessor: Det er en spareøvelse, som vil gå ud over lokalmiljøet
Poul Løgstrup Bjerg er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU og arbejder med risikovurdering af forurenede grunde og udvikling af bæredygtige metoder til oprensning af forurenet jord og grundvand.
Han tror ikke på, at der er en rationaliseringsgevinst på 50 mio. kr. årlig på miljøområdet, som regeringen og Danske Folkeparti forudsætter i deres aftale. Det sagde han allerede for to måneder siden, da regeringen præsenterede sine planer for området.
Allerede dengang forudså han, at regeringens oplæg ville føre til et øget fokus på de såkaldte generationsforureninger, som anslås at ville koste samlet 2-4 mia. kr. at rydde op efter. Og i den nye aftale har aftaleparterne netop fokus på at bruge de midler, som ifølge aftalen bliver frigjort ved at centralisere indsatsen, på de såkaldte generationsforureninger.
Og selv om det ifølge professoren giver god mening at have fokus på generationsforureningerne, så tager han skarpt afstand fra, at politikerne med aftalen er inde og detailregulere, hvilke af generationsforureningerne der er vigtigst at prioritere lige nu. I aftalen er der nemlig afsat specifikke midler til forureningerne efter Grindstedværket og Cheminova.
”Det er ikke politikernes opgave at tage specifik stilling til, hvor man skal bruge de penge. Det må være fagfolk, der vurderer, hvor de bruges bedst. Ellers bliver det jo et spørgsmål om, at man vil pleje meget specifikke interesser frem for at kigge på, hvad der giver mest mening i et større perspektiv. Jeg vil ikke tale ned, at man gør noget på Høfde 42, men i en miljømæssig sammenhæng må vi vurdere, hvordan vi bruger de 600 mio. bedst, frem for at prioritere opgaverne på forhånd uden et egentligt fagligt belæg”, siger Poul Løgstrup Bjerg.
”Problemet er desuden, at pengene er hentet ved effektiviseringer på det almindelige budget, som man i øjeblikket har sat af til at prioritere de 36.000 almindelige grunde, som også er forurenede”, tilføjer han.
Professoren frygter, at det vil betyde, at fokus vil blive flyttet væk fra de 36.000 forurenede grunde i Danmark, som i dag bliver behandlet af regionerne. Og som ifølge Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer vil koste mindst 10 gange så meget at oprense, som det koster at råde bod på generationsforureningerne.
Danske regioner: Vi har leveret en effektiv, borgernær indsats
Stephanie Lose forklarer, at den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået ifølge hende vil føre til centralisering og mindre demokrati på miljøområdet, fordi opgaverne flyttes langt væk fra de borgere, der bor tæt på forurenede grunde, grusgrave eller er bekymret for deres lokale drikkevand.
”Oprensning af forurenede grunde og placering af grusgrave kræver regionalt kendskab og regionale politiske prioriteringer, og alle undersøgelser viser, at vi i regionerne har leveret en effektiv indsats, der giver meget for pengene. Det går tabt, hvis ansvaret flyttes fra regionalt folkevalgte og ind til statslige embedsmænd. Det har både eksperter, vandværker og virksomhederne også advaret tydeligt imod”, siger hun.
Hun er til gengæld enig i, at der skal endnu mere fokus på at rydde op efter de såkaldte generationsforureninger. Hun tror bare ikke på, at regeringens og Danske Folkepartis plan får os hurtigere derhen, forklarer hun.
”Hvis vi skal have gjort noget ved generationsforureningerne, skal vi handle nu og her - og ikke kaste hele miljøområdet ud i en langvarig centraliseringsøvelse, der koster både tid og penge. I stedet bør regeringen afsætte markant flere midler, så vi kan løse opgaven hurtigt og effektivt ude i regionerne. Og her rækker de beløb, som regeringen spiller ud med, desværre ikke ret langt”, siger Stephanie Lose.
Det fremgår af den aftale, som parterne søndag blev enige om. Aftalen er en såkaldt delaftale af den aftale om en ny sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde tirsdag.
Men Danske Regioner har mere end svært ved at se, hvordan regeringen kan finde besparelser for 50 mio. kr. om året på området de næste 10 år, uden at det vil gå ud over indsatsen, siger Stephanie Lose (V), som er regionsrådsformand for Region Syddanmark og formand for interesseorganisationen Danske Regioner.
”Det er mere end 10 procent af vores budget til området og svarer til lønnen for 100 ud af de 225 ingeniører, geologer og biokemikere, der i dag udfører opgaven. En ingeniør, geolog og en gravemaskine bliver ikke billigere af, at staten løser opgaven”, siger hun.
Miljøprofessor: Det er en spareøvelse, som vil gå ud over lokalmiljøet
Poul Løgstrup Bjerg er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU og arbejder med risikovurdering af forurenede grunde og udvikling af bæredygtige metoder til oprensning af forurenet jord og grundvand.
Han tror ikke på, at der er en rationaliseringsgevinst på 50 mio. kr. årlig på miljøområdet, som regeringen og Danske Folkeparti forudsætter i deres aftale. Det sagde han allerede for to måneder siden, da regeringen præsenterede sine planer for området.
Allerede dengang forudså han, at regeringens oplæg ville føre til et øget fokus på de såkaldte generationsforureninger, som anslås at ville koste samlet 2-4 mia. kr. at rydde op efter. Og i den nye aftale har aftaleparterne netop fokus på at bruge de midler, som ifølge aftalen bliver frigjort ved at centralisere indsatsen, på de såkaldte generationsforureninger.
Og selv om det ifølge professoren giver god mening at have fokus på generationsforureningerne, så tager han skarpt afstand fra, at politikerne med aftalen er inde og detailregulere, hvilke af generationsforureningerne der er vigtigst at prioritere lige nu. I aftalen er der nemlig afsat specifikke midler til forureningerne efter Grindstedværket og Cheminova.
”Det er ikke politikernes opgave at tage specifik stilling til, hvor man skal bruge de penge. Det må være fagfolk, der vurderer, hvor de bruges bedst. Ellers bliver det jo et spørgsmål om, at man vil pleje meget specifikke interesser frem for at kigge på, hvad der giver mest mening i et større perspektiv. Jeg vil ikke tale ned, at man gør noget på Høfde 42, men i en miljømæssig sammenhæng må vi vurdere, hvordan vi bruger de 600 mio. bedst, frem for at prioritere opgaverne på forhånd uden et egentligt fagligt belæg”, siger Poul Løgstrup Bjerg.
”Problemet er desuden, at pengene er hentet ved effektiviseringer på det almindelige budget, som man i øjeblikket har sat af til at prioritere de 36.000 almindelige grunde, som også er forurenede”, tilføjer han.
Professoren frygter, at det vil betyde, at fokus vil blive flyttet væk fra de 36.000 forurenede grunde i Danmark, som i dag bliver behandlet af regionerne. Og som ifølge Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer vil koste mindst 10 gange så meget at oprense, som det koster at råde bod på generationsforureningerne.
Og udover at være rasende dyre at rydde op efter er det tit også de mindre sager, der samlet set er den største trussel mod vores fælles miljø, forklarer Poul Løgstrup Bjerg.
Netop derfor giver det heller ikke meget mening for professoren, at regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til at oprette et nævn med en uafhængig formand og fem medlemmer, der skal prioritere opgaverne.
Netop derfor giver det heller ikke meget mening for professoren, at regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til at oprette et nævn med en uafhængig formand og fem medlemmer, der skal prioritere opgaverne.
”Jeg ved ikke, hvad de forestiller sig. Det er en kompliceret opgave, hvor der er en masse hensyn, der spiller ind. Og vi taler om mange, mange grunde, der skal prioriteres. Det kunne give mening i forhold til de ni generationsforureninger, men hvis de skal gøre det på alle lokaliteter, har jeg utroligt svært ved at se, hvordan det skal foregå”, forklarer han.
Danske regioner: Vi har leveret en effektiv, borgernær indsats
Stephanie Lose forklarer, at den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået ifølge hende vil føre til centralisering og mindre demokrati på miljøområdet, fordi opgaverne flyttes langt væk fra de borgere, der bor tæt på forurenede grunde, grusgrave eller er bekymret for deres lokale drikkevand.
”Oprensning af forurenede grunde og placering af grusgrave kræver regionalt kendskab og regionale politiske prioriteringer, og alle undersøgelser viser, at vi i regionerne har leveret en effektiv indsats, der giver meget for pengene. Det går tabt, hvis ansvaret flyttes fra regionalt folkevalgte og ind til statslige embedsmænd. Det har både eksperter, vandværker og virksomhederne også advaret tydeligt imod”, siger hun.
Hun er til gengæld enig i, at der skal endnu mere fokus på at rydde op efter de såkaldte generationsforureninger. Hun tror bare ikke på, at regeringens og Danske Folkepartis plan får os hurtigere derhen, forklarer hun.
”Hvis vi skal have gjort noget ved generationsforureningerne, skal vi handle nu og her - og ikke kaste hele miljøområdet ud i en langvarig centraliseringsøvelse, der koster både tid og penge. I stedet bør regeringen afsætte markant flere midler, så vi kan løse opgaven hurtigt og effektivt ude i regionerne. Og her rækker de beløb, som regeringen spiller ud med, desværre ikke ret langt”, siger Stephanie Lose.
