Kritiske unge har gode grunde til ikke at stole på politikerne

Der er en ganske klar grund til, at den 28-årige studerende Bjørg Ørneborg har mistet troen på politikerne. De tager ganske enkelt ikke klimaforandringerne alvorligt, mener hun.

“Jeg har ikke tiltro til, at politikerne ved, hvad de laver på området. De lytter ikke til forskerne, og de tør ikke tage de upopulære beslutninger, der skal til, hvis vi skal stoppe klimakrisen. De ser kun fire år ud i fremtiden og tænker på, hvordan de kan blive genvalgt”, siger Bjørg Ørneborg, der studerer klimaforandringer på Københavns Universitet.

“Vi vil gerne give vores børn en tryg tilværelse. Derfor er det også så frustrerende at se, hvordan vinduet for at vende klimakrisen lukker sig mere og mere, uden at politikerne gør noget”, siger hun.

Bjørg Ørneborg er et godt eksempel på en generation af unge, der har mistet tilliden til politikerne. I 2007 sagde 81 procent af de studerende, at de havde tillid til politikerne. Efter valget i 2015 var det kun 43 procent, næsten halvt så mange. Resten af befolkningen har også mistet tillid i samme periode, men “de unge er de mest kritiske”, skriver valgforskerne Kasper Møller Hansen og Rune Stub­ager i bogen “Oprør fra udkanten”.

“Der er sket et markant fald i unges tillid til politikerne. Det kan tolkes på flere måder, men er egentlig ikke overraskende, fordi det er sket i en periode med voldsomme samfundsmæssige og politiske forandringer, der i høj grad påvirker de unge”, forklarer lektor Niels-Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Eksemplerne står i kø, påpeger han: årlige nedskæringer på uddannelse, fremdriftsreformen, lavere dagpenge for nyuddannede og tilbagevendende forslag om at skære i SU’en.

“De unge oplever, at politikerne i særlig grad ændrer deres levevilkår. Mange har en oplevelse af, at politikerne forsøger at detailstyre, hvordan et ungeliv skal se ud – og i en retning, der presser dem mere og mere”, siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Samtidig er der flere af de politiske dagsordener, der ofte optager unge, som politikerne ikke prioriterer højt, mener han.

“Klima står for eksempel højt på mange unges liste over de vigtigste politiske udfordringer. Det engagerer dem, men de kan samtidig se, at politikerne er optaget af andre ting og ikke gør noget grundlæggende ved det. Der bliver altså hævet penge i klimabanken, som vil påvirke deres liv, når de bliver voksne. Det kan godt give et tillidstab”, siger Niels-Henrik Møller Hansen.

En generationskamp
De unge har ikke bare mistet tillid til folketingspolitikerne. Færre går også i stemmeboksen. Godt nok er valgdeltagelsen høj for de 18-årige førstegangsvælgere, men den falder derefter gennem 20’erne til under 80 procent. Til sammenligning ligger stemmeprocenten blandt resten af befolkningen på mellem 85 og 91 procent, viser tal fra Det Danske Valgprojekt.

Samtidig vokser andelen af ældre vælgere hastigt. I 2040 vil der være 2,5 gange flere stemmeberettigede ældre over 60 år end unge mellem 18 og 30, viser en udregning foretaget af cand.scient.pol. Ole Bech Lykkebo for Magisterbladet i 2016.

Det kan rykke på magtbalancen og politikernes incitament til løsninger, der tilgodeser den yngre del af befolkningen, påpeger professor emeritus Ove Kaj Pedersen fra CBS.

“Politikerne lægger i stigende grad vægt på de ældre vælgere, og jeg er ikke i tvivl om, at de unge kan se, at der er en modsætning mellem deres interesser og politikernes interesser. Konklusionen kan let blive: “De varetager ikke vores interesser, så hvorfor skal vi lytte til dem?” Det kan meget vel blive et udgangspunkt for, at de unge mister yderligere tillid til politikerne”, siger Ove Kaj Pedersen.

Det er imidlertid vigtigt at sondre mellem tilliden til de konkrete politikere og tilliden til de politiske institutioner, mener han.

“Hvis man spurgte de unge, om de har tillid til for eksempel domstolene, Folketingets måde at behandle lovgivning på eller de politiske processer i kommunalbestyrelserne, så er jeg sikker på, at graden af tillid er langt højere, end den er til de enkelte politikere”.

Et nyt politisk engagement
De ældre vælgere er desuden bedre rustet til at søge politisk indflydelse, siger Ove Kaj Pedersen.

“Min generation, der er 60 år og op, er vokset op med lokalråd, bofællesskaber og foreningsarbejde. Vi er opflasket med politiske organisationer omkring os overalt og kender derfor beslutningsprocesserne ud og ind. Jeg tror ikke, den yngre generation har samme erfaring med den form for politik”, siger Ove Kaj Pedersen.

Nutidens unge har ganske rigtigt en anden form for politisk engagement end tidligere generationer, vurderer ungdomsforsker Niels-Henrik Møller Hansen.

“Det er et træk ved ungdomsgenerationen, at den har en høj grad af politisk viden og refleksion. Men de unge engagerer sig i andre arenaer end før – for eksempel på sociale medier – og det kan gøre dem lidt usynlige i forhold til det klassiske politiske system”, siger han.

Samtidig kan det være svært for unge i dag at gå aktivt ind i en politisk ungdomsorganisation, mener han.

“De vil gerne demokratiet. Det er bare svært for dem at få det til at passe ind med de mange andre krav, der er til dem om at vælge den helt rigtige uddannelse, blive hurtigt færdig og i øvrigt sørge for at have et godt fritidsjob, så man er klar til arbejdsmarkedet”.

For Bjørg Ørneborg startede jagten på forandring da også uden om de politiske partier. Hun har taget initiativ til at starte gruppen KlimaForældrene, hvori medlemmerne deler erfaringer om det at være forældre i en tid med klimaforandringer, samtidig med at de forsøger at råbe politikerne op.

Den måde, partierne på Christiansborg fremfører deres politik på, har hun ikke meget tilovers for.

“Det er ofte, som om de undviger journalisternes spørgsmål i stedet for at forsøge at svare på dem. Og så kommer de altid med en masse floskler. Mit hadeudtryk må være “i virkelighedens verden” – det er så nedladende at sige sådan”, fortæller Bjørg Ørneborg, der senest hørte udtrykket, i forbindelse med at en politiker affejede et ambitiøst klimaudspil.