HUM-fyringer på vej på KU: Skal finde 31 mio. på lønbudgettet
© Heine Pedersen
Medarbejderne har fået til 23. april til at melde sig til frivillig fratrædelse eller til at gå på nedsat tid. Tillidsrepræsentant kritiserer ledelsen for dårlig kommunikation og mangel på inddragelse i strategiske drøftelser.
Udsigten til at undgå afskedigelser i den kommende sparerunde på Det Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet ser efterhånden dyster ud.
I en mail sendt til medarbejderne onsdag den 27. marts skriver dekan Jesper Kallestrup, at fakultetet forventer en samlet indtægtsnedgang på 57 mio. kroner frem mod 2022, og at den største del af pengene – 31 mio. kr. – skal findes på lønbudgettet. Det skriver ForskerForum.
”Det vil sige ved at nedlægge ledige stillinger, ved at tilbyde fratrædelser – og i sidste ende – ved at afskedige medarbejdere”, skriver dekanen i mailen, hvori han kalder situationen ”trist og en hård proces for alle – selvfølgeligt særligt for de medarbejdere, der mister deres job”.
Lektor Peter Birkelund Andersen, fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg, er også pessimist.
”Jeg er alvorligt bekymret for, at det ikke er realistisk af undgå afskedigelser”, siger han.
I 2011 skar fakultetet 35 fuldtidsstillinger, og yderligere 86 stillinger røg i 2016, da der skulle spares 90 mio. kr. Et kvalificeret bud kunne derfor lyde, at det vil dreje sig om 40-50 stillinger, som skal nedlægges, i den kommende sparerunde.
Processen er kørt med alt for ringe kommunikation
Medarbejderne fik før jul 2018 at vide, at der skulle spares 25 mio. kr. på løn, men nu er tallet altså steget til 31 mio. kr., og det vækker undren hos mange ansatte, siger Peter Birkelund Andersen.
”Jeg kan ikke afvise, at det nye beløb er blevet meldt ud på et møde på et eller andet tidspunkt, men det er ikke kommunikeret særlig klart ud, så mange er blevet chokeret. Vi, medarbejderrepræsentanter, er skuffede over, at processen i perioder er blevet kørt med en alt for ringe information”, siger han.
Peter Birkelund Andersen tilføjer, at tillidsrepræsentanter også er utilfredse med, at ledelsen ikke har inddraget dem og de øvrige medarbejdere i strategiske diskussioner om, hvilke fagområder, der skal spares på.
”Ledelsen har hele vejen igennem sagt, at det ikke skulle være grønthøsteren – men strategiske besparelser, men ledelsen har ikke gjort rede for hvilken strategi, der menes, og medarbejderne har ikke haft lejlighed til at komme med input. Jeg kan godt frygte, at det alligevel ender med en form for grønthøsterbesparelser”, siger han og fortsætter:
“Vi ønsker, at ledelsen forholder sig til, hvordan man kører den slags processer, så det matcher dansk lovgivning og aftalesystem. Forandringer med væsentlig personalemæssig betydning skal drøftes i samarbejdsudvalg, og ’strategiske hensyn’ skal ikke stå tilbage som tomme ord”.
Ansatte kan gå frivilligt
Dekan Jesper Kallestrup skriver til medarbejderne, at de nu kan søge om at gå ned i tid eller fratræde under særlige vilkår.
Svarfristen er 23. april, hvorefter det endelige behov for afskedigelser vil blive gjort op.
”Jeg kan endnu ikke sige hvor mange medarbejdere, der i sidste ende vil blive afskediget. Det afhænger af de afværgeforanstaltninger, som vi sætter i gang nu. Altså hvor mange, og hvem, der vælger at søge om at gå ned i tid eller fratræde nu”, skriver dekanen.
En anden ubekendt faktor er, hvor mange ubesatte stillinger, som kan spares væk.
Dekanen forklarer, at den vigtigste årsag til besparelserne er Folketingets dimensionering af uddannelser, der har skåret cirka 30 procent af Humanioras studenteroptag, og det giver tilsvarende færre indtægter.
Desuden er fakultetet ramt af de årlige 2-procentsbesparelser, og øgede udgifter til bygninger tærer også.
Ifølge Jesper Kallestrup vil budgetterne fra 2020 være stabile, og der kan igen blive ro til at koncentrere sig om forskning og uddannelse.
Dekan Jesper Kallestrup skriver i et svar per e-mail, at han ikke ønsker at udtale sig før det planlagte stormøde om besparelserne er afholdt den 10. april.
I en mail sendt til medarbejderne onsdag den 27. marts skriver dekan Jesper Kallestrup, at fakultetet forventer en samlet indtægtsnedgang på 57 mio. kroner frem mod 2022, og at den største del af pengene – 31 mio. kr. – skal findes på lønbudgettet. Det skriver ForskerForum.
”Det vil sige ved at nedlægge ledige stillinger, ved at tilbyde fratrædelser – og i sidste ende – ved at afskedige medarbejdere”, skriver dekanen i mailen, hvori han kalder situationen ”trist og en hård proces for alle – selvfølgeligt særligt for de medarbejdere, der mister deres job”.
Lektor Peter Birkelund Andersen, fælles-TR for Dansk Magisterforening og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg, er også pessimist.
”Jeg er alvorligt bekymret for, at det ikke er realistisk af undgå afskedigelser”, siger han.
I 2011 skar fakultetet 35 fuldtidsstillinger, og yderligere 86 stillinger røg i 2016, da der skulle spares 90 mio. kr. Et kvalificeret bud kunne derfor lyde, at det vil dreje sig om 40-50 stillinger, som skal nedlægges, i den kommende sparerunde.
Processen er kørt med alt for ringe kommunikation
Medarbejderne fik før jul 2018 at vide, at der skulle spares 25 mio. kr. på løn, men nu er tallet altså steget til 31 mio. kr., og det vækker undren hos mange ansatte, siger Peter Birkelund Andersen.
”Jeg kan ikke afvise, at det nye beløb er blevet meldt ud på et møde på et eller andet tidspunkt, men det er ikke kommunikeret særlig klart ud, så mange er blevet chokeret. Vi, medarbejderrepræsentanter, er skuffede over, at processen i perioder er blevet kørt med en alt for ringe information”, siger han.
Peter Birkelund Andersen tilføjer, at tillidsrepræsentanter også er utilfredse med, at ledelsen ikke har inddraget dem og de øvrige medarbejdere i strategiske diskussioner om, hvilke fagområder, der skal spares på.
”Ledelsen har hele vejen igennem sagt, at det ikke skulle være grønthøsteren – men strategiske besparelser, men ledelsen har ikke gjort rede for hvilken strategi, der menes, og medarbejderne har ikke haft lejlighed til at komme med input. Jeg kan godt frygte, at det alligevel ender med en form for grønthøsterbesparelser”, siger han og fortsætter:
“Vi ønsker, at ledelsen forholder sig til, hvordan man kører den slags processer, så det matcher dansk lovgivning og aftalesystem. Forandringer med væsentlig personalemæssig betydning skal drøftes i samarbejdsudvalg, og ’strategiske hensyn’ skal ikke stå tilbage som tomme ord”.
Ansatte kan gå frivilligt
Dekan Jesper Kallestrup skriver til medarbejderne, at de nu kan søge om at gå ned i tid eller fratræde under særlige vilkår.
Svarfristen er 23. april, hvorefter det endelige behov for afskedigelser vil blive gjort op.
”Jeg kan endnu ikke sige hvor mange medarbejdere, der i sidste ende vil blive afskediget. Det afhænger af de afværgeforanstaltninger, som vi sætter i gang nu. Altså hvor mange, og hvem, der vælger at søge om at gå ned i tid eller fratræde nu”, skriver dekanen.
En anden ubekendt faktor er, hvor mange ubesatte stillinger, som kan spares væk.
Dekanen forklarer, at den vigtigste årsag til besparelserne er Folketingets dimensionering af uddannelser, der har skåret cirka 30 procent af Humanioras studenteroptag, og det giver tilsvarende færre indtægter.
Desuden er fakultetet ramt af de årlige 2-procentsbesparelser, og øgede udgifter til bygninger tærer også.
Ifølge Jesper Kallestrup vil budgetterne fra 2020 være stabile, og der kan igen blive ro til at koncentrere sig om forskning og uddannelse.
Dekan Jesper Kallestrup skriver i et svar per e-mail, at han ikke ønsker at udtale sig før det planlagte stormøde om besparelserne er afholdt den 10. april.
