Museer vil drive landsdækkende tv-kanal
© Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
En række danske museer vil danne en andelsforening, der skal byde på en ny, landsdækkende tv-kanal. Et stormøde skal skabe fundamentet for en ny udvikling i dansk medieproduktion.
En hel tv-kanal med kulturstof, ejet og drevet af museer, biblioteker og andre kulturinstitutioner. Det er visionen for en række museer, der er gået sammen om at stifte en forening, der skal byde på den public service tv-kanal, der ifølge medieaftalen mellem regeringen og DF skal sendes i udbud.
Der er tale om en tv-kanal, med ”kulturindhold og folkeoplysning”. Den vil få et årligt offentligt tilskud på 50 mio. kroner og adgang til reklameindtægter.
Allerede i maj 2018 meldte gruppen på 15 museer sig på banen, da de med en kronik i Politiken erklærede sig som interesserede i den omtalte tv-kanal. Og den interesse lever i bedste velgående, fortæller Jane Sandberg, direktør på museet Enigma og talsperson for gruppen.
”Vi er bestemt ikke blevet mindre interesserede. Jeg har været ude og snakke bredt de sidste måneder, og det er lykkedes os at få skabt en bred interessekreds. Vi er stadig langt fra at have den organisation, der eventuelt skal byde på tv-kanalen, men det skal vi afklare ved et kommende stormøde”, fortæller hun.
Gruppen har inviteret alle interesserede kulturinstitutioner til at deltage i et stormøde i Enigma den 19. februar. Formålet er at debattere ideen om et tv-samarbejde og danne en arbejdsgruppe, der skal skabe et konkret oplæg til organisationen.
Andels-kanal
Ideen er, at institutionerne i fællesskab skal eje den tv-station, der skal drive kanalen.
”Vi vil organisere os i en form for andelsforening. Det betyder, at man har lige adgang til de demokratiske organer – repræsentantskab og bestyrelse – uanset om man er lille andelshaver eller stor. Og så tænker vi, at man ansætter en chefredaktion, så alle redaktionelle valg træffes af en uvildig redaktion. Så man er ikke garanteret omtale, selv om man er andelshaver, men man er garanteret, at man understøtter et miljø, hvor der skabes kulturformidling”, fortæller Jane Sandberg.
Når hun og hendes museums-kolleger overhovedet har tænkt tanken om at kaste sig ud i konkurrencen med store, drevne mediehuse om at få og drive en tv-kanal, er det fordi, de ser en mulighed for at kunne videreudnytte det forsknings- og formidlingsarbejde, der i forvejen laves på museerne i dag.
”Vi har rigtig meget vidensproduktion, som ville have gavn af at komme ud i bredere formater. Som museumsdirektør ser jeg det som en mulighed for at nå nogle målgrupper, man ikke normalt ikke har adgang til, og formidle forskningen i nogle formater, vi ellers ikke selv har fantasi til at udvikle. Som museer har vi pligt til hele tiden at undersøge, hvordan vi formidler bedst muligt og til at være nysgerrige omkring andre medier, og det her samarbejde giver mulighed for, at alle kan være med”, siger hun.
Underfinansieret
Det er ikke Jane Sandbergs tanke, at de museumsansatte selv skal stå for den tekniske side af tv-produktionen. Den del skal varetages af professionelle tv-folk.
”Det vil ikke ændre på museernes arbejdsform som sådan. Vi skal sådan set bare blive ved med at lave den viden, vi plejer, og så få den formateret og broadcastet i samarbejde med professionelle aktører”.
Selve udbudsmaterialet for den nye tv-kanal er ikke kommet ud endnu. Derfor har Jane Sandberg svært ved at vurdere, om økonomien i museums-tv projektet realistisk set ville kunne hænge sammen. I tv-produktionsmiljøet har reaktionen på udbuddet af den ny tv-kanal været, at et tilskud på 50 millioner kroner er meget lavt. Rentabiliteten vil derfor hænge meget sammen med, hvilke krav der stilles til tv-kanalen, for eksempel omkring mængden af egenproduktion, genudsendelser osv.
Det er for øvrigt ikke kun en tv-kanal, der er i spil. Der skal udbydes en digital radiokanal ”til formidling af kultur, herunder klassisk musik”. Med den kanal følger et tilskud på 30 millioner kroner årligt og hertil mulighed for reklamer.
En kultur-radiokanal ville også kunne være interessant for en sammenslutning af kulturinstitutioner, mener Jane Sandberg.
”Vi har heller ikke lagt os fast på, om vi skal byde på den ene eller begge dele. Jeg kommer selv fra kunstverden, hvor vi er billedbårne, og det vil mange af mine kolleger være. Men arbejder man i litteraturens verden, vil radioen måske være mest oplagt. Men det skal stormødet gøre os klogere på”.
Viden kan genbruges
Et af de museer, der fra starten har bakket op om tv-tankerne, er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
”Jeg synes, det er interessant at bringe den viden, vi generer, i spil for så mange målgrupper som muligt, og vi må erkende, at det ikke er alle, der kommer på museerne. Men museerne sidder med en masse specialviden og faglighed, der kan aktiveres i en tv-kanal eller radiokanal”, siger museets direktør David Dupont-Mouritzen.
Han giver som eksempel en udstilling, Fiskeri- og Søfartsmuseet for nyligt har lavet om det store fiskeeventyr, der i sin tid gjorde Esbjerg til en stor by. Arbejdet med sådan den udstilling har taget et år, og meget af det arbejde kunne omsættes i et eller flere tv-programmer.
”Og i det øjeblik tv-kanalen fandtes, ville man tage det med i ens planlægningsprocesser, når man opbygger udstillinger. Man ville tænke det ind fra start, så tv-produkterne i sig selv kunne blive integreret i udstillingen”, forklarer han.
Fondstilskud til tv-komponent
David Dupont-Mouritzen er med på, at det næppe vil være en guldrandet forretning at drive den nye tv-kanal. Men potentialet, blandt andet for at skabe synlighed for museerne, er i hans øjne så stort, at han godt selv kunne se museerne bruge nogle af deres egne midler på driften.
”Jeg ville være fristet til at medfinansiere i et eller andet omfang, og i det øjeblik kanalen findes, tror jeg også mange af de ansøgninger, fonde ville få, ville have en komponent, der hedder produktion til tv-kanal.
Der vil ske noget, i det øjeblik tv-kanalen findes, som vi kun kan gætte på.
I inviterer bredt til at alle kulturinstitutioner kan deltage. Er du ikke bange for, at mange kokke vil fordærve maden?
”Jeg tror, man vil være tvunget til at afgive mandat til en styregruppe, der skal sætte sig i førersædet, og så kan vi have et repræsentantskab, som mødes en gang om året og diskuterer. Men det er sådan noget, der skal undersøges til bund”, siger David Dupont-Mouritzen, og fortsætter:
”Der vil da helt sikkert være børnesygdomme, frustration og bøvl. Men jeg synes, man skylder tanken og muligheden så meget grundighed, at man går hele linen ud for at undersøge, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. Det vil de næste måneder vise”.
Stormødet om et samarbejde omkring den nye tv-kanal foregår tirsdag den 19. februar kl. 9.30 – 11.30 På ENIGMA, Øster Alle 1, 2100 København Ø.
Der er tale om en tv-kanal, med ”kulturindhold og folkeoplysning”. Den vil få et årligt offentligt tilskud på 50 mio. kroner og adgang til reklameindtægter.
Allerede i maj 2018 meldte gruppen på 15 museer sig på banen, da de med en kronik i Politiken erklærede sig som interesserede i den omtalte tv-kanal. Og den interesse lever i bedste velgående, fortæller Jane Sandberg, direktør på museet Enigma og talsperson for gruppen.
”Vi er bestemt ikke blevet mindre interesserede. Jeg har været ude og snakke bredt de sidste måneder, og det er lykkedes os at få skabt en bred interessekreds. Vi er stadig langt fra at have den organisation, der eventuelt skal byde på tv-kanalen, men det skal vi afklare ved et kommende stormøde”, fortæller hun.
Gruppen har inviteret alle interesserede kulturinstitutioner til at deltage i et stormøde i Enigma den 19. februar. Formålet er at debattere ideen om et tv-samarbejde og danne en arbejdsgruppe, der skal skabe et konkret oplæg til organisationen.
Andels-kanal
Ideen er, at institutionerne i fællesskab skal eje den tv-station, der skal drive kanalen.
”Vi vil organisere os i en form for andelsforening. Det betyder, at man har lige adgang til de demokratiske organer – repræsentantskab og bestyrelse – uanset om man er lille andelshaver eller stor. Og så tænker vi, at man ansætter en chefredaktion, så alle redaktionelle valg træffes af en uvildig redaktion. Så man er ikke garanteret omtale, selv om man er andelshaver, men man er garanteret, at man understøtter et miljø, hvor der skabes kulturformidling”, fortæller Jane Sandberg.
Når hun og hendes museums-kolleger overhovedet har tænkt tanken om at kaste sig ud i konkurrencen med store, drevne mediehuse om at få og drive en tv-kanal, er det fordi, de ser en mulighed for at kunne videreudnytte det forsknings- og formidlingsarbejde, der i forvejen laves på museerne i dag.
”Vi har rigtig meget vidensproduktion, som ville have gavn af at komme ud i bredere formater. Som museumsdirektør ser jeg det som en mulighed for at nå nogle målgrupper, man ikke normalt ikke har adgang til, og formidle forskningen i nogle formater, vi ellers ikke selv har fantasi til at udvikle. Som museer har vi pligt til hele tiden at undersøge, hvordan vi formidler bedst muligt og til at være nysgerrige omkring andre medier, og det her samarbejde giver mulighed for, at alle kan være med”, siger hun.
Underfinansieret
Det er ikke Jane Sandbergs tanke, at de museumsansatte selv skal stå for den tekniske side af tv-produktionen. Den del skal varetages af professionelle tv-folk.
”Det vil ikke ændre på museernes arbejdsform som sådan. Vi skal sådan set bare blive ved med at lave den viden, vi plejer, og så få den formateret og broadcastet i samarbejde med professionelle aktører”.
Selve udbudsmaterialet for den nye tv-kanal er ikke kommet ud endnu. Derfor har Jane Sandberg svært ved at vurdere, om økonomien i museums-tv projektet realistisk set ville kunne hænge sammen. I tv-produktionsmiljøet har reaktionen på udbuddet af den ny tv-kanal været, at et tilskud på 50 millioner kroner er meget lavt. Rentabiliteten vil derfor hænge meget sammen med, hvilke krav der stilles til tv-kanalen, for eksempel omkring mængden af egenproduktion, genudsendelser osv.
Det er for øvrigt ikke kun en tv-kanal, der er i spil. Der skal udbydes en digital radiokanal ”til formidling af kultur, herunder klassisk musik”. Med den kanal følger et tilskud på 30 millioner kroner årligt og hertil mulighed for reklamer.
En kultur-radiokanal ville også kunne være interessant for en sammenslutning af kulturinstitutioner, mener Jane Sandberg.
”Vi har heller ikke lagt os fast på, om vi skal byde på den ene eller begge dele. Jeg kommer selv fra kunstverden, hvor vi er billedbårne, og det vil mange af mine kolleger være. Men arbejder man i litteraturens verden, vil radioen måske være mest oplagt. Men det skal stormødet gøre os klogere på”.
Viden kan genbruges
Et af de museer, der fra starten har bakket op om tv-tankerne, er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
”Jeg synes, det er interessant at bringe den viden, vi generer, i spil for så mange målgrupper som muligt, og vi må erkende, at det ikke er alle, der kommer på museerne. Men museerne sidder med en masse specialviden og faglighed, der kan aktiveres i en tv-kanal eller radiokanal”, siger museets direktør David Dupont-Mouritzen.
Han giver som eksempel en udstilling, Fiskeri- og Søfartsmuseet for nyligt har lavet om det store fiskeeventyr, der i sin tid gjorde Esbjerg til en stor by. Arbejdet med sådan den udstilling har taget et år, og meget af det arbejde kunne omsættes i et eller flere tv-programmer.
”Og i det øjeblik tv-kanalen fandtes, ville man tage det med i ens planlægningsprocesser, når man opbygger udstillinger. Man ville tænke det ind fra start, så tv-produkterne i sig selv kunne blive integreret i udstillingen”, forklarer han.
Fondstilskud til tv-komponent
David Dupont-Mouritzen er med på, at det næppe vil være en guldrandet forretning at drive den nye tv-kanal. Men potentialet, blandt andet for at skabe synlighed for museerne, er i hans øjne så stort, at han godt selv kunne se museerne bruge nogle af deres egne midler på driften.
”Jeg ville være fristet til at medfinansiere i et eller andet omfang, og i det øjeblik kanalen findes, tror jeg også mange af de ansøgninger, fonde ville få, ville have en komponent, der hedder produktion til tv-kanal.
Der vil ske noget, i det øjeblik tv-kanalen findes, som vi kun kan gætte på.
I inviterer bredt til at alle kulturinstitutioner kan deltage. Er du ikke bange for, at mange kokke vil fordærve maden?
”Jeg tror, man vil være tvunget til at afgive mandat til en styregruppe, der skal sætte sig i førersædet, og så kan vi have et repræsentantskab, som mødes en gang om året og diskuterer. Men det er sådan noget, der skal undersøges til bund”, siger David Dupont-Mouritzen, og fortsætter:
”Der vil da helt sikkert være børnesygdomme, frustration og bøvl. Men jeg synes, man skylder tanken og muligheden så meget grundighed, at man går hele linen ud for at undersøge, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre. Det vil de næste måneder vise”.
Stormødet om et samarbejde omkring den nye tv-kanal foregår tirsdag den 19. februar kl. 9.30 – 11.30 På ENIGMA, Øster Alle 1, 2100 København Ø.
Artiklen stammer fra sektorbladet Natur & Kultur, som kan læses i sin helhed her: DM Natur & Kultur februar 2019
