Akademiker­formænd: Nej tak til differentieret pension

Er man kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet skal man også have mulighed for at gå tidligere på pension end andre. Således skal nedslidte arbejdere kunne gå tidligere på pension end for eksempel akademikere som læger. Det mener Socialdemokratiet, som den 22. januar præsenterede forslaget om at indføre differentieret pension i udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension".

Men mens det forslag har fået en positiv modtagelse blandt flere af de tidligere LO-fagforbund, så møder forslaget bred modstand blandt de akademiske fagforeninger. Det viser en sammenfatning af den seneste måneds udmeldinger om Socialdemokratiets forslag.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen var en af de første, som klart meldte sin modtand imod at indføre differentieret pension. Hun mener, at differentieret folkepension vil skabe ringere retssikkerhed for borgerne, for en differentiering medfører, at nogen skal vurdere, hvad lige præcis du har fortjent.

"Helt grundlæggende bør pension være en universel velfærdsrettighed for alle. Vores rettigheder som borgere skal ikke være afhængigt af vores personlige performance på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet", skriver magisterformanden i en leder i Magisterbladet i januar måned.

Dansk Magisterforening og Ældre Sagen har i stedet for foreslået en model, der skal gå på tværs af brancher og uddannelser. Her lyder det bl.a.:

• Modellen skal omfatte personer med fem til ti år eller mindre tilbage på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsevnen er nedsat til halvdelen af fuld tid.
• Vurderingen af, om en person har ret til seniorførtidspension, skal baseres på en lægefaglig vurdering.
• Retten til seniorførtidspension skal være uafhængig af personens aktuelle og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Seniorførtidspensionsydelsen skal være på niveau med den almindelige førtidspensionsydelse.

Kan få betydning for opbakning til velfærdsstaten
Også formand for Akademikerne Lars Qvistgaard er klart i mod en differentieret pensionsordning.

"Jeg er ikke blind for, at der er forskel på brancherne, men som velfærdsstat har vi nogle solidariske, fælles løsninger - herunder pension - som vi har lige adgang til. Piller man ved det, frygter jeg, at det kan få betydning for opbakningen til velfærdsstaten", siger Lars Qvistgaard til Avisen.dk.

Han påpeger, at eksisterende skævheder i dag bliver afregnet over skatten. Og dem med de lange uddannelser er oftest dem med højere lønninger, som derfor også betaler topskat.

"Så ad den vej har vi gjort regnestykket op. Vi bærer vores del af den økonomiske byrde", siger Lars Qvistgaard.

Sympatisk, men enormt bureaukratisk
Socialdemokratiets forslag lyder sympatisk, men er enormt bureaukratisk. Det mener Ingeniørforeningens (IDA) formand Thomas Damkjær Petersen.

"Jeg kan godt følge tankegangen om, men jeg har bare svært ved at se, hvordan det skal omsættes til praksis. Det lyder enormt bureaukratisk, siger Thomas Damkjær Petersen til avisen Danmark.

Djøf's formand, Henning Thiesen afviser også tanken om at indføre differentieret pension. Det gjorde han bl.a. i en podcast med netavisen Pio.

Her fremhæver han bedre arbejdsmiljø, seniorførtidspension og mere fleksible overgange fra arbejdslivet som bedre løsninger.

"Jeg mener, at man skal have gang i en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Det er altid bedre at forbygge end at helbrede og det gælder i alle livets forhold. Hvis vi nu forestillede os et Utopia, hvor ingen blev nedslidte, så havde vi ikke problemet. Så det skal der selvfølgelig arbejdes på", sagde Henning Thiesen.

"Socialdemokratiets forslag matcher mine ønsker"
Mens der er bred enighed om, at differentieret pension er en dårlig ide – men af forskellige årsager – blandt de akademiske fagforeninger, så er fx forbundsformand i 3F Per Christensen positiv for at indføre en sådan model.

"Mange hundred, tusinde danskere kan ikke arbejde, til de er 68, 70 eller 74 år. Det gælder ikke mindst mine kollegaer i 3F. Det skal laves om, og det har politikerne heldigvis indset", skriver Per Christensen og understreger om Socialdemokratiets forslag:

"Et forslag, der på mange områder matcher mine ønsker til en ny pensionsreform”, skriver Per Christensen i et debatindlæg i Altinget.

Per Christensen henviser til, at for 25 år siden var den reelle pensionsalder 61,5 år, selv om den formelle pensionsalder var 67 år. Dengang kunne folk nemlig gå på efterløn eller på anden vis trække sig ud af arbejdsmarkedet, hvis de var nedslidte. Nu er den formelle pensionsalder sat ned til 65,5 år. Men den reelle pensionsalder er helt oppe på 66,7 år, viser tal fra Finansministeriet.

"De veluddannede tilvælger at blive længere på arbejdsmarkedet. De ufaglærte presses til at blive længere, selv om de er slidt ned. Der er også flere års forskel i restlevetid mellem akademikere og ufaglærte for folk, der har passeret 60 år. Der er endnu større forskel på gode og dårlige rest-leveår", skriver Per Christen og fortsætter:

"Alligevel er folkepensionsalderen ens for alle. Med en rundbarberet efterlønsordning og en førtidspension, der er svær, om ikke umulig at komme på, medmindre man er virkelig syg, har vi en åbenlys ulighed". 

Rettighedsbaseret model skal strikkes sammen
Formand for 1,4 mio. lønmodtagere i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard hilser den politiske debat om en tidligere tilbagetrækning velkommen. Hun krydser fingre for, at den pludselige interesse for nedslidte lønmodtagere ikke blot er et stykke sprødt valgflæsk.

"Det er først og fremmest afgørende for os, at der strikkes en rettighedsbaseret model sammen, målrettet de lønmodtagere, som er trådt tidligst ind på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Det mener vi er en solidarisk løsning, som tilgodeser dem, der bliver særlig hårdt ramt af den stigende pensionsalder og forringede efterløn", skriver Lizette Risgaard i et debatindlæg i Altinget.

Hun mener desuden, at adgangen til seniorførtidspensionen skal lempes, så flere nedslidte kan få tilkendt seniorførtidspension, hvis de ikke opfylder kriterierne i den rettighedsbaserede ordning.

"Et andet centralt kriterie for fagbevægelsen er, at vi lander en tilbagetrækningsmodel, som er samfundsøkonomisk ansvarlig", skriver FH-formanden.