Andelen af kvinder i bestyrelser vokser stadig kun med decimaler

Det vil formentlig tage år – mange år, før andelen af kvinder i bestyrelser når minimum 40 procent. Siden 2013 har virksomheder, som ikke havde 40 procent kvinder i bestyrelsen, ifølge loven skulle sætte måltal for, hvor mange kvinder de ville have i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan det mål opnås. Men der er langt til det mål.

For kvinder indtager kun 17,9 procent af bestyrelsesposterne i de største børsnoterede virksomheder herhjemme. Det viser seneste rapport fra Erhvervsstyrelsen om kønsfordelingen i bestyrelserne i de knap 2200 største virksomheder. Dermed er andelen af kvinder i chefkontorerne steget med 1 procentpoint det seneste år.

”Det er da positivt, at udviklingen ikke er gået tilbage. Men det er altså også kun gået meget lidt frem. Anlægger man perspektivet, at vi skal nå fra de 17,9 procent og op til 40 procent med denne sneglefart, som er målsætningen, kommer det til at tage mange år”, siger Bjarke Oxlund, som er chefkonsulent og teamleder for Køn og Ligebehandling i Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder lavede i 2018 en kortlægning af kønssammensætningen i bestyrelserne på landets knap 1600 største, børsnoterede virksomheder. Den viste, at 52 procent af virksomhederne ikke har én eneste kvinde i bestyrelsen.

Loven fungerer ikke i praksis

Siden april 2013 har de største private virksomheder herhjemme været omfattet regler i selskabsloven og regnskabsloven om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder. 

De skal måltal for, hvordan de opnår minimum en 40-60 procent kønsfordeling i bestyrelsen, og de skal udarbejde en politik for, hvordan de øger andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Virksomhederne skal med andre ord arbejde aktivt for at fremme ligestillingen på chefkontorerne. Men Bjarke Oxlund mener ikke, at loven fungerer i praksis.

”Vokser andelen af kvinder med 0,5-1 procent om året, som det nu er sket over flere år, tager det jo mange regeringsperioder, før man er i mål. Så vi kan ikke på nogen måde sige, at udviklingen er tilfredsstillende, eller at loven fungerer efter hensigten”, siger Bjarke Oxlund og uddyber:

”Loven burde som minimum have dynamiske måltal, ligesom statslige institutioner og virksomheder er underlagt. Det betyder, at de skal sætte nye måltal, så snart et mål er opfyldt. Det skal private virksomheder ikke, men det burde de”.

Gabestoksmetoden er en vej frem

Ifølge ligestillingsminister Mogens Jensen (S) så går det alt for langsomt med at få flere kvinder ind i toppen af de danske virksomheder.

Derfor udtrykte ministeren i starten af december måned åbenhed overfor, at udstille de virksomheder, der har en skæv kønsfordeling, offentligt.

”Det er, når det bliver synligt, at der tit bliver reageret”, sagde han til Berlingske.

At reglerne, som blev vedtaget i Folketinget i 2012, ikke er slået igennem i praksis skyldes ifølge Mogens Jensen, at virksomhederne ikke er tvunget til at lægge kønsfordelingen frem i offentligheden.

”Vi skal have virksomhederne til at opstille politikker og målsætninger, men måske skal vi også have en øget åbenhed, så man kan se, hvilke virksomheder der lykkes med at få kvinder ind i ledelsen, og hvem der ikke gør, og se, om det har en effekt, når det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der leverer, og hvem der ikke gør”, siger Mogens Jensen til Berlingske.

Ligestillingsministeren understreger, at hans forslag stadig er på idéplan og skal vendes med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Erhvervsministeriet oplyser til Magisterbladet, at erhvervsministeren og ligestillingsministeren har talt om at mødes, for at drøfte ligestillingsministerens forslag om at offentliggøre, hvilke virksomheder der lykkes og ikke lykkes med at få flere kvinder ind i ledelsen, men at der endnu ikke er fastsat en dato for dette. 

Denne ”gabestoksmetode” er ifølge Bjarke Oxlund et fint og logisk tiltag, hvis man vil have en større grad af gennemsigthed over, hvilke virksomheder der performer, og hvilke der ikke gør noget ved udviklingen.

”Det er jo mærkeligt, at der skal være den forskel på private og offentlige virksomheder. Måltallene burde være dynamiske, så alle virksomheder skal sætte sig nye mål for at fremme kønsfordelingen, når et mål er opnået, og det skal private virksomheder ikke. Det kunne jo være interessant at høre, om den nye erhvervsminister ønsker at ændre på dette”. 

Danmark går tilbage i ligestilling på international liste

I et internationalt perspektiv går det desuden tilbage for Danmark på det nye ligestillingsindeks Gender Gap Report 2020 fra World Economic Forum, som netop er offentliggjort. 

Her går Danmark nemlig i den seneste opgørelse for året 2018 en plads tilbage fra en placering som nummer 13. til en 14. plads ud af de 173 lande på listen. I 2006 lå Danmark nummer 8 på listen.

Ligestillingsindekset opgør for hvert enkelt land mænd og kvinders deltagelse og muligheder indenfor hovedkategorierne arbejdsstyrken, uddannelsesgrad, sundhed og overlevelse og politisk empowerment (myndighed). Her gives en pointscore, hvorefter regnskabet for hvert enkelt land gøres op.  

Mens Danmark er faldet på det internationale ligestillingsindeks, så topper vores nordiske naboer derimod listen. Island, Norge, Finland og Sverige indtager de fire øverste pladser 1-4 i nævnte rækkefølge.

Og lande som Nicaragua, Rwanda og Costa Rica ligger foran Danmark, når det gælder ligestilling mellem kønnene.

Danmark halter ifølge ligestillingsindekset især, netop når det gælder danske kvinders muligheder for karriereveje og ledelse, som giver udslag på samfundets økonomi.

I punktet ’Lovgivere, højtstående embedsmænd og ledere’ indtager kvinder i Danmark samlet set bare 26,7 procent af jobbene. Det placerer Danmark indenfor den hovedkategori som nummer 102 på listen.

Danmark scorer i det samlede ligestillingsregnskab scorer højest under hovedkategorien’deltagelse i arbejdsstyrken’. Her ligger danske kvinders deltagelsesgrad på 76,2 procent, mens deltagelsen for danske mænd er på 81,5 procent. Det placerer Danmark som 19.