Politikerne følger ikke loven: Selv i Ligestillingsudvalget halter ligestillingen

Der er stadig langt vej til ligestilling herhjemme. Også i Folketinget. Her har politikerne i en årrække ikke taget ligestillingsloven seriøst. Det er kønsfordelingen i en række af de nye nedsatte centrale udvalg i Folketinget et godt udtryk for, kritiserer ligestillingsforsker og lektor emerita på Roskilde Universitet Karen Sjørup.

”Man gør jo stort set ingen indsats for at følge ligestillingsloven i Folketinget. Den påkræver fx, at politikerne arbejder for ligelig deling af mænd og kvinder i udvalg, men i fx Finansudvalget sidder der nu 14 mand og tre kvinder. Det er som om, at politikerne slet ikke kender til kravene i loven”, siger Karen Sjørup.

I Folketingets Finansudvalget sidder der mere end fire gange så mange mænd som kvinder. Og det er ikke det eneste udvalg med en meget skæv kønsfordeling, viser en hurtig gennemgang.

• I Beskæftigelsesudvalget sidder der 20 mænd og 10 kvinder
• I Skatteudvalget sidder der 20 mænd og ni kvinder
• I Ligestillingsudvalget sidder der kun otte mænd, men til gengæld 21 kvinder.

Politikerne skal ifølge ligestillingsloven ellers arbejde for en ligelig kønsfordeling i udvalgene. I ligestillingsloven kapitel fire paragraf 8 om sammensætningen i offentlige udvalg og bestyrelser står der således bl.a.:

”Offentlige udvalg, kommissioner og lignende, der er nedsat af en minister til at forberede fastsættelse af regler eller planlægning af samfundsmæssig betydning, bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd”.

Karen Sjørup påpeger, at den skæve kønsfordeling i Folketingets udvalg og nævn viser, at politikerne helt enkelt ikke følger de krav i ligestillingsloven, som de ellers selv har forpligtet sig til at arbejde aktivt for at indfri. Det, vurderer hun, er et klart udtryk for, at arbejdet med at skabe mere ligestilling herhjemme er gået fuldstændig i stå.

”Der er en lang række redskaber og praksisser, som ministeren er forpligtet til at overholde, og der er udarbejdet forskellige retningslinjer for, hvordan man vurderer kønseffekterne for forskellige lovforslag, så der er ingen undskyldning for ikke at gøre det. Det samme gælder indstillingen til udvalg, så man sikre, at der er lige fordeling mellem kvinder og mænd. Det burde ikke være så svært, og det er et godt sted at starte”, siger Karen Sjørup.

Socialdemokratiet står bag ligestillingsloven
I 2000 stod Socialdemokratiet bag den ligestillingslov i Danmark, som er ”Grundloven” for ligestillingsområdet herhjemme i dag. Generelt har Venstre-regeringer dog ikke prioriteret området højt, og Venstre har haft nøglerne til Statsministeriet i 14 ud af de sidste 18 år. Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) endte dog også med at tage afstand fra reelt at gøre noget ligestillingsområdet, forklarer Karen Sjørup.

”Sikkert fordi hun som den første kvindelige statsminister ikke ville have et ligestillingsmærkat klistret på sig, men ville slå fuldt igennem, og så er det svært at tale for meget ligestilling. I slutningen af sin tid som statsminister, formulerede hun dog sig langt mere aktivt på området, men da var det desværre for sent”, siger Karen Sjørup.  

I Danmark har der aldrig været en andel af kvinder på over 40 procent i Folketinget. Med 70 kvinder stemt ind ved sommerens Folketingsvalg var det dog tæt på, da kvinderne nu udgør en andel på 39,1 procent.

Mogens Jensen er den første socialdemokratiske ligestillingsminister i 18 år. Hans første udmelding som ligestillingsminister har været, at han vil tage aktive lovinitiativer for at sikre, at ingen i Danmark bliver diskrimineret på baggrund af sin seksualitet, etnicitet eller kønsidentitet. 

Det skete fredags, da ministeren åbnede en konference hos 3F om LGBT+-personers ligestilling på det danske arbejdsmarked arrangeret af Fagbevægelsernes Interne Uddannelser i anledning af Copenhagen Pride Week, der sluttede søndag.

Det er ifølge Karen Sjørup både fint og også væsentligt, at han sætter fokus på den problematik.

”Men kvinder bliver også stadig i høj grad udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, og det kom der ingen tanker omkring. Det er i det hele taget underligt, at en ligestillingsminister slet ikke starter med at forholde sig til, den lov han skal forvalte”, siger Karen Sjørup.  

Lang historik for underprioritering
Inden 1. september 2020 skal ligestillingsministeren fremlægge en redegørelse og plan for ligestillingsområdet.

Her håber Karen Sjørup, at der vil komme konkrete udmeldinger omkring, hvordan S-regeringen vil overholde ligestillingsloven og desuden bud på, hvordan ligestillingsområdet kan forbedres. For ligestillingsområdet har en lang historik for at blive underprioriteret og have et lavt fokus, siger hun.

”Der er med 11 forskellige ligestillingsministre på 20 år vel næppe skiftet ministre oftere på det område end noget andet. Nogle af ministrene har siddet mindre end et halvt år på området, og så er det jo svært at gøre noget. Man har desuden droppet at have et ministeriel afdeling for i stedet at lave en mindre enhed, som følger ligestillingsministeren, som desuden også er minister for andre områder”, siger Karen Sjørup.

Tidligere havde et udvalg med repræsentanter fra elle ministerier opgaven at sørge for, at alt lovgivning blev mainstreamet – det vil sige gennemgået for mulige ligestillingseffekter. Men den opgave blev lavere og lavere rangeret og røg ned gennem departementerne. Om der overhovedet er nogen der varetager opgaven i dag, er Karen Sjørup usikker på.  

”Vi kan dog konstatere, at ligestillingsvurderingen af lovforslag i dag er ikkeeksisterende. Vi er en række forskere som gang på gang har henvendt os til en række ministerier og påpeget, at der fx med ændringer skattelovgivningen ikke er foretaget ligestillingsvurdering, og at ændringerne er endt med at være mere ufordelagtige for kvinder end mænd”, siger Karen Sjørup.

Vil der ske forandring nu?
Med en ung regering, en del politikere med fokus på ligestilling i udmeldingerne under valgkampen og en ny ligestillingsminister, der virker lydhør for området, håber Karen Sjørup dog, at der kommer til at ske en forandring.

Det gælder også på de ressourcer, som området tildeles. Under Løkke-regeringen blev bl.a. Kvinfo’s tilskud halveret, mens daværende kulturminister Mette Bock (LA) ville rykke biblioteksdelen af Kvinfo over til naboen på Det Kongelige Bibliotek.

Det medførte kritik at splitte Kvinfos forskende videncenter fra dets formidlende bibliotek, og flere frygtede, at flytningen fremover vil vanskeliggøre køns- og ligestillingsforskningen.

At man både decimerede tilskuddet til Kvinfo og fjernede biblioteksopgaven syntes Mogens Jensen - som daværende kulturordfører - i 2017 ” ikke er fair”.

Nu skal Mogens Jensen og S-regeringen vedtage sin første finanslov, og så kan man håbe, at ligestillingsområdet prioriteres højere, siger Karen Sjørup.

”Det kan først og fremmest ske ved bl.a. at tilbageføre midler til Kvinfo igen og ved at sikre en rimelig kønsfordeling i udvalg og nævn”, foreslår hun.

”Tilsvarende skal man sørge for, at der i udarbejdelsen af lovforslag i alle ministerierne faktisk bliver foretaget en ligestillingsvurdering, som loven foreskriver det. Det koster ikke mange penge at efterleve det. Og så må man derefter tage fat på tungere emner fx med at mindske bl.a. løngabet mellem mænd og kvinder”.   

Magisterbladet har kontaktet Mogens Jensen for en kommentar.