Efter massefyringer: Jobfest i Landbrugsstyrelsen
© Foto: Colourbox
Landbrugsstyrelsen fyrede i efteråret 71 medarbejdere på grund af besparelser. Efterfølgende har styrelsen ansat 142, viser aktindsigt.
Det var på grund af ”faldende bevillinger”, at Landbrugsstyrelsen i oktober 2018 måtte skille sig af med 71 medarbejdere.
Styrelsesdirektør Jette Petersen kaldte i BT begivenheden for en ”mavepuster”.
Fagforeninger og tillidsrepræsentanter kritiserede dog, at Landbrugsstyrelsen op til afskedigelserne ansatte 149 nye medarbejdere, for styrelsen var allerede med finansloven i slutningen af 2017 bekendt med sparekravet, skriver magasinet DM Offentlig.
Og en opbremsning i antallet af nyansættelser - en form for ansættelsesstop - kunne måske have forhindret nogle af afskedigelserne, mente tillidsrepræsentanterne, hvilket dog blev afvist af ledelsen i Landbrugsstyrelsen.
Nu viser en ny aktindsigt, som DM Offentlig har modtaget, at styrelsen i en periode på seks måneder efter afskedigelsesrunden har ansat 142 nye medarbejdere.
Og det vækker undren i de ansattes faglige organisationer, at Landbrugsstyrelsen har kunnet sætte tryk på nyansættelser så kort tid efter den økonomiske tilpasning i efteråret.
”Tallene bekræfter blot den fornemmelse, man kan have som ansat i Landbrugsstyrelsen. Det er mildest talt svært at få øje på den økonomiske begrundelse for fyringerne sidste efterår”, siger DM-tillidsrepræsentant Thomas Schjønning.
At der bliver skabt tvivl om baggrunden for fyringerne rammer også de nuværende medarbejdere, mener han.
”Det kan i sagens natur ikke gøre noget godt for hverken den reelle sikkerhed eller den oplevede tryghed i ens ansættelse. Vi har ingen garanti for, at det ikke kan gentage sig. Tværtimod. Det er ikke i orden”, siger Thomas Schjønning.
"Det er mildest talt svært at få øje på den økonomiske begrundelse for fyringerne sidste efterår” - TR Thomas Schjønning.
Chef: Det er to forskellige ting
I følge Dorte Bajda Appel, HR-chef i Landbrugsstyrelsen, kan man dog ikke sammenkoble fyringsrunden med de efterfølgende nyansættelser. Der er nemlig ikke tale om, at de nye medarbejdere har erstattet de afskedigede.
”På papiret kan det godt se sådan ud, men virkeligheden er, at vi siden afskedigelsesrunden i efteråret 2018 har fået en række nye opgaver, som har krævet nye kompetencer. Det er blandt andet arbejdet med tørkepakken og EU’s kommende landbrugsreform, som har gjort det nødvendigt for os at opnormere på en række områder. Det var ikke forudsigeligt på det tidspunkt, hvor vi gennemførte afskedigelsesrunden”, siger hun.
Hun mener samtidig, at styrelsen har gjort alt for at afværge afskedigelser.
”Vi har forud for hver enkelt nyansættelse vurderet, om vi blandt de afskedigede medarbejdere havde én med relevante kompetencer til stillingen. Når det ikke var tilfældet, valgte vi at gennemføre en nyansættelse”, siger hun.