Gå til sidens indhold

Efter massefyringer: Jobfest i Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen fyrede i efteråret 71 medarbejdere på grund af besparelser. Efterfølgende har styrelsen ansat 142, viser aktindsigt.

Artikel i DMO online-magasin
© Colourbox

Af Thomas Bøttcher

Det var på grund af ”faldende bevillinger”, at Landbrugsstyrelsen i oktober 2018 måtte skille sig af med 71 medarbejdere.  

Styrelsesdirektør Jette Petersen kaldte i BT begivenheden for en ”mavepuster”.

Fagforeninger og tillidsrepræsentanter kritiserede dog, at Landbrugsstyrelsen op til afskedigelserne ansatte 149 nye medarbejdere, for styrelsen var allerede med finansloven i slutningen af 2017 bekendt med sparekravet.

Læs artiklen fra december 2018: Aktindsigt: Styrelse hyrer og fyrer

Og en opbremsning i antallet af nyansættelser - en form for ansættelsesstop - kunne måske have forhindret nogle af afskedigelserne, mente tillidsrepræsentanterne, hvilket dog blev afvist af ledelsen i Landbrugsstyrelsen.

Nu viser en ny aktindsigt, som DM Offentlig har modtaget, at styrelsen i en periode på seks måneder efter afskedigelsesrunden har ansat 142 nye medarbejdere.

Og det vækker undren i de ansattes faglige organisationer, at Landbrugsstyrelsen har kunnet sætte tryk på nyansættelser så kort tid efter den økonomiske tilpasning i efteråret.

 ”Tallene bekræfter blot den fornemmelse, man kan have som ansat i Landbrugsstyrelsen. Det er mildest talt svært at få øje på den økonomiske begrundelse for fyringerne sidste efterår”, siger DM-tillidsrepræsentant Thomas Schjønning.

At der bliver skabt tvivl om baggrunden for fyringerne rammer også de nuværende medarbejdere, mener han.

”Det kan i sagens natur ikke gøre noget godt for hverken den reelle sikkerhed eller den oplevede tryghed i ens ansættelse. Vi har ingen garanti for, at det ikke kan gentage sig. Tværtimod. Det er ikke i orden”, siger Thomas Schjønning.

Chef: Det er to forskellige ting

I følge Dorte Bajda Appel, HR-chef i Landbrugsstyrelsen, kan man dog ikke sammenkoble fyringsrunden med de efterfølgende nyansættelser. Der er nemlig ikke tale om, at de nye medarbejdere har erstattet de afskedigede.

”På papiret kan det godt se sådan ud, men virkeligheden er, at vi siden afskedigelsesrunden i efteråret 2018 har fået en række nye opgaver, som har krævet nye kompetencer. Det er blandt andet arbejdet med tørkepakken og EU’s kommende landbrugsreform, som har gjort det nødvendigt for os at opnormere på en række områder. Det var ikke forudsigeligt på det tidspunkt, hvor vi gennemførte afskedigelsesrunden”, siger hun.

Hun mener samtidig, at styrelsen har gjort alt for at afværge afskedigelser.

”Vi har forud for hver enkelt nyansættelse vurderet, om vi blandt de afskedigede medarbejdere havde én med relevante kompetencer til stillingen. Når det ikke var tilfældet, valgte vi at gennemføre en nyansættelse”, siger hun.

Ifølge formand for HK-stat, Rita Bundgaard, ændrer den forklaring dog ikke ved, at Landbrugsstyrelsen i en vis udstrækning har ladet ny arbejdskraft tage sig af de afskedigedes arbejdsopgaver.

Hun henviser blandt andet til, at styrelsen kort tid efter afskedigelserne nedsatte en taskforce på 20-25 medarbejdere, der skulle behandle ophobede udbetalingssager.

Taskforcen skulle bemandes med både medarbejdere fra styrelsen samt ”vikarer og eksterne konsulenter”, fremgik det af et opslag på styrelsens intranet, som HK Statbladet har set.

Ansættelsen af vikarer, som erstatning for sagsbehandlere mener Rita Bundgaard, hænger sammen med krav til styrelsens økonomistyring.

”Jeg er ikke i tvivl om, at Landbrugsstyrelsens lønbudget slap op i efteråret, så de simpelthen ikke havde lønressourcer til at dække opgaverne. Men det var så muligt at erstatte de afskedigede medarbejdere ved at købe vikarer over driftbudgettet”, siger Rita Bundgaard.

Problemerne opstod, da regeringen udflyttede styrelsen til Sønderborg, mener Rita Bundgaard.

”Vi prøvede i forbindelse med udflytningen at sige, at der også var en regning at betale. Men flytningen forblev underfinansieret, og derfor måtte man trække på løn- og driftmidler. Og det er jo helt urimeligt, for den eneste måde man kan gøre det på, er ved at have færre medarbejdere til de samme opgaver. Så pilen peger tilbage på Christiansborg”.   

HR-chef Dorte Bajda Appel skriver i en mail til DM Offentlig, at ”jeg kan helt og holdent afvise, at vikarer har erstattet fastansatte i Landbrugsstyrelsen”.

”Vi har enormt mange sæsonbetingede opgaver, og derfor har vi altid haft mange vikarer ansat i perioder af året. Men både antallet af vikarer og budgettet til vikarer har ligget stabilt de seneste år”, skriver hun.