Ny aftale svigter arbejdsmiljørepræsentanter
© Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter uden overenskomst er udeladt af ny politisk aftale om styrket arbejdsmiljø, selvom beskæftigelsesministeren lovede, at bedre beskyttelse blev en del af drøftelserne. Udeladelsen betyder, at aftalen kan spille fallit, lyder kritikken.
Arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser skal styrkes. Derfor har regeringen netop indgået en bred, politisk aftale, hvor der bl.a. afsættes 460 mio. kr. til at styrke Arbejdstilsynet, ligesom der indføres klarere regler og bedre redskaber til det at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, som har været i frit fald de på de danske arbejdspladser de seneste år.
Men der mangler et afgørende punkt i aftalen – bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter uden overenskomst er nemlig udeladt. Det er på trods af, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) så sent som i januar måned lovede, at han ville arbejde for at få de med i en endelig aftale.
”Jeg mener fortsat, at vi har brug for at se på beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter i virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst. Jeg vil derfor også tage det med i de politiske drøftelser om en ny arbejdsmiljøindsats”, udtalte Troels Lund Poulsen i januar måned til Magisterbladet.
Formand i Akademikerne Lars Qvistgaard er helt uforstående overfor, at beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter er udeladt af aftalen.
”Det er hovedrystende, at man laver en ny politisk arbejdsmiljøaftale uden at sikre en beskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter”, siger Lars Qvistgaard og fastslår:
”Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne ikke hver og én har en særlig beskyttelse mod afskedigelse, så risikerer vi, det hele smuldrer, og at de øvrige gode takter i aftalen, vil spille fallit”.
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen pointerer, at beskyttelsen af tillidsvalgte er helt afgørende.
”Jeg synes, det er særligt besynderligt, at der ikke skal være beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanterne på det private ikke-overenskomstdækkede område, når nu det er lovpligtigt, at der skal være en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanter udfører en vigtig opgave på arbejdspladserne og er med til at understøtte godt arbejdsmiljø. Derfor er det ærgerligt, at det ikke er med” siger Camilla Gregersen.
Aftalen er for uambitiøs
Enhedslisten er som det eneste parti på Christiansborg ikke en del af den nye aftale. Ifølge partiets arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl skyldes det, at partiet stillede for vidtgående krav til forligsteksten - på bl.a. psykisk arbejdsmiljø og vilkår for arbejdsmiljørepræsentanter - og derfor blev smidt på porten af regeringen.
”De små forbedringer i aftalen løser overhovedet ikke den opgave, som regeringens ekspertudvalg fik for halvandet år siden om at komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Det gamle, faldefærdige hus har bare fået en omgang lak”, siger Christian Juhl.
Aftalen er ifølge ham alt for uambitiøs, og det er der tre grunde til: Der er ikke taget hånd om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, men man sammenskriver de gældende regler, som ikke er tilstrækkelige. Der ikke sikret penge til de små- og mellemstore virksomheders muligheder for adgang til rådgivning, et hul, som ophævelse af BST-pligten (bedriftssundhedstjenesten) skabte. Og der er intet gjort for at sikre arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder – det gælder både daglige rettigheder og bedre uddannelse. Bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter er afgørende, hvis man reelt ønsker at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.
”Arbejdsmiljørepræsentanten er sammen med lederen kernen, hvis vi virkelig skal styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i det daglige. Overser man det, overser man den mest effektive tilgang til at få nedbragt nedslidning og problemer med det psykiske arbejdsmiljø”, siger Christian Juhl og fastslår:
”Aftalen lapper små huller, men laver ikke den grundlæggende ændring af vores system, som ministeren ellers gang på gang har efterspurgt”, siger Christian Juhl.
Den udlægning er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ikke enig i. Han mener, at den netop landede aftale er et udtryk, at vilkårene nu vil blive bedre for arbejdsmiljørepræsentanterne,
"Aftalen slår fast, at hele systemet omkring arbejdsmiljøorganisationen på virksomhederne skal kigges efter i sømmene og gerne forbedres. Forligspartierne har fulgt anbefalingen fra ekspertudvalget om arbejdsmiljø og vil nu nedsætte et udvalg med arbejdsmarkedets parter, der skal drøfte potentialet for et bedre system omkring arbejdsmiljøorganisationen. For ja, jeg mener fortsat, at de har brug for bedre beskyttelse. Samtidig er det vigtigt for mig, at ændringer af deres vilkår sker med afsæt i anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter”, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Magisterbladet.
Højesteretsdom: OK at fyre arbejdsmiljørepræsentant
Det var tilbage i slut november 2017, at en dom fra Højesteret fastslog, at det er i orden at fyre en arbejdsmiljørepræsentant, som ikke er dækket af en overenskomst.
Sagen handlede om en kvindelig bibliotekar og arbejdsmiljørepræsentant, som arbejdede i Carlsberg uden overenskomst og blev fyret.
Arbejdsmiljørepræsentanter nyder normalt samme beskyttelse mod at blive fyret som en tillidsrepræsentant. Men da virksomheden ikke havde en kollektiv overenskomst, var det op til kvinden at bevise, at der fandtes en særlig beskyttelse mod afskedigelse for tillidsrepræsentanter på et tilsvarende område som hendes.
Efter virksomheden havde fået medhold i det spørgsmål i Byretten, fik kvinden efterfølgende medhold i Landsretten. Men Højesteret fandt ligesom Byretten ikke det var tilfældet, ligesom den heller ikke fandt grundlag for at lægge vægt på den beskyttelse mod afskedigelse, som tillidsrepræsentanter har efter overenskomsten for akademikere i staten.
Kvinden tabte derfor sagen og blev dømt til at betale 274.000 kr. tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.
At arbejdsmiljørepræsentanter kan fyres, som bibliotekaren blev det, betyder, at der er hul i lovgivningen. Det fastslog professor ved Juridisk Fakultet på Aarhus Universitet og ekspert i erhvervsret Ole Hasselbalch til Fagbladet 3F, da dommen blev afsagt i 2017.
”Dommen demonstrerer, at der er et hul i lovgivningen, sagde professoren til Fagbladet 3F.
Han forklarede, at en arbejdsmiljørepræsentant ifølge Arbejdsmiljøloven normalt er beskyttet mod at blive afskediget og få forringet sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter på “vedkommende eller tilsvarende faglige områder.”
”Da arbejdsmiljøloven blev lavet, har lovgiverne sikkert forudsat, at der var overenskomster. Men i den konkrete sag, hvor der ikke var en overenskomst på virksomheden, har Højesteret altså vurderet, at arbejdsmiljørepræsentanten ikke skulle have en særlig beskyttelse, og at der ikke var en overenskomst for et tilsvarende fagligt område, som afskedigelsen skulle bedømmes efter”, sagde Ole Hasselbalch.
Der er omkring 270.000 private virksomheder registreret i Danmark. Blandt akademikere ansat på det private arbejdsmarked er 13,44 procentansat i henhold til en indgået akademikeroverenskomst. Dansk Magisterforening har har en brancheoverenskomst, som dækker ca. 600 virksomheder og godt 130 virksomhedsoverenskomster
Men der mangler et afgørende punkt i aftalen – bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter uden overenskomst er nemlig udeladt. Det er på trods af, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) så sent som i januar måned lovede, at han ville arbejde for at få de med i en endelig aftale.
”Jeg mener fortsat, at vi har brug for at se på beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter i virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst. Jeg vil derfor også tage det med i de politiske drøftelser om en ny arbejdsmiljøindsats”, udtalte Troels Lund Poulsen i januar måned til Magisterbladet.
Formand i Akademikerne Lars Qvistgaard er helt uforstående overfor, at beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter er udeladt af aftalen.
”Det er hovedrystende, at man laver en ny politisk arbejdsmiljøaftale uden at sikre en beskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter”, siger Lars Qvistgaard og fastslår:
”Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne ikke hver og én har en særlig beskyttelse mod afskedigelse, så risikerer vi, det hele smuldrer, og at de øvrige gode takter i aftalen, vil spille fallit”.
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen pointerer, at beskyttelsen af tillidsvalgte er helt afgørende.
”Jeg synes, det er særligt besynderligt, at der ikke skal være beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanterne på det private ikke-overenskomstdækkede område, når nu det er lovpligtigt, at der skal være en arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljørepræsentanter udfører en vigtig opgave på arbejdspladserne og er med til at understøtte godt arbejdsmiljø. Derfor er det ærgerligt, at det ikke er med” siger Camilla Gregersen.
Aftalen er for uambitiøs
Enhedslisten er som det eneste parti på Christiansborg ikke en del af den nye aftale. Ifølge partiets arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl skyldes det, at partiet stillede for vidtgående krav til forligsteksten - på bl.a. psykisk arbejdsmiljø og vilkår for arbejdsmiljørepræsentanter - og derfor blev smidt på porten af regeringen.
”De små forbedringer i aftalen løser overhovedet ikke den opgave, som regeringens ekspertudvalg fik for halvandet år siden om at komme med forslag til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Det gamle, faldefærdige hus har bare fået en omgang lak”, siger Christian Juhl.
Aftalen er ifølge ham alt for uambitiøs, og det er der tre grunde til: Der er ikke taget hånd om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, men man sammenskriver de gældende regler, som ikke er tilstrækkelige. Der ikke sikret penge til de små- og mellemstore virksomheders muligheder for adgang til rådgivning, et hul, som ophævelse af BST-pligten (bedriftssundhedstjenesten) skabte. Og der er intet gjort for at sikre arbejdsmiljørepræsentanternes rettigheder – det gælder både daglige rettigheder og bedre uddannelse. Bedre beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter er afgørende, hvis man reelt ønsker at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.
”Arbejdsmiljørepræsentanten er sammen med lederen kernen, hvis vi virkelig skal styrke arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i det daglige. Overser man det, overser man den mest effektive tilgang til at få nedbragt nedslidning og problemer med det psykiske arbejdsmiljø”, siger Christian Juhl og fastslår:
”Aftalen lapper små huller, men laver ikke den grundlæggende ændring af vores system, som ministeren ellers gang på gang har efterspurgt”, siger Christian Juhl.
Den udlægning er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ikke enig i. Han mener, at den netop landede aftale er et udtryk, at vilkårene nu vil blive bedre for arbejdsmiljørepræsentanterne,
"Aftalen slår fast, at hele systemet omkring arbejdsmiljøorganisationen på virksomhederne skal kigges efter i sømmene og gerne forbedres. Forligspartierne har fulgt anbefalingen fra ekspertudvalget om arbejdsmiljø og vil nu nedsætte et udvalg med arbejdsmarkedets parter, der skal drøfte potentialet for et bedre system omkring arbejdsmiljøorganisationen. For ja, jeg mener fortsat, at de har brug for bedre beskyttelse. Samtidig er det vigtigt for mig, at ændringer af deres vilkår sker med afsæt i anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter”, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Magisterbladet.
Højesteretsdom: OK at fyre arbejdsmiljørepræsentant
Det var tilbage i slut november 2017, at en dom fra Højesteret fastslog, at det er i orden at fyre en arbejdsmiljørepræsentant, som ikke er dækket af en overenskomst.
Sagen handlede om en kvindelig bibliotekar og arbejdsmiljørepræsentant, som arbejdede i Carlsberg uden overenskomst og blev fyret.
Arbejdsmiljørepræsentanter nyder normalt samme beskyttelse mod at blive fyret som en tillidsrepræsentant. Men da virksomheden ikke havde en kollektiv overenskomst, var det op til kvinden at bevise, at der fandtes en særlig beskyttelse mod afskedigelse for tillidsrepræsentanter på et tilsvarende område som hendes.
Efter virksomheden havde fået medhold i det spørgsmål i Byretten, fik kvinden efterfølgende medhold i Landsretten. Men Højesteret fandt ligesom Byretten ikke det var tilfældet, ligesom den heller ikke fandt grundlag for at lægge vægt på den beskyttelse mod afskedigelse, som tillidsrepræsentanter har efter overenskomsten for akademikere i staten.
Kvinden tabte derfor sagen og blev dømt til at betale 274.000 kr. tilbage til sin tidligere arbejdsgiver.
At arbejdsmiljørepræsentanter kan fyres, som bibliotekaren blev det, betyder, at der er hul i lovgivningen. Det fastslog professor ved Juridisk Fakultet på Aarhus Universitet og ekspert i erhvervsret Ole Hasselbalch til Fagbladet 3F, da dommen blev afsagt i 2017.
”Dommen demonstrerer, at der er et hul i lovgivningen, sagde professoren til Fagbladet 3F.
Han forklarede, at en arbejdsmiljørepræsentant ifølge Arbejdsmiljøloven normalt er beskyttet mod at blive afskediget og få forringet sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter på “vedkommende eller tilsvarende faglige områder.”
”Da arbejdsmiljøloven blev lavet, har lovgiverne sikkert forudsat, at der var overenskomster. Men i den konkrete sag, hvor der ikke var en overenskomst på virksomheden, har Højesteret altså vurderet, at arbejdsmiljørepræsentanten ikke skulle have en særlig beskyttelse, og at der ikke var en overenskomst for et tilsvarende fagligt område, som afskedigelsen skulle bedømmes efter”, sagde Ole Hasselbalch.
Der er omkring 270.000 private virksomheder registreret i Danmark. Blandt akademikere ansat på det private arbejdsmarked er 13,44 procentansat i henhold til en indgået akademikeroverenskomst. Dansk Magisterforening har har en brancheoverenskomst, som dækker ca. 600 virksomheder og godt 130 virksomhedsoverenskomster
