Hjørrings S-borgmester om ressourceforløb: “Vi piner mennesker”

Socialdemokratiets forslag om tidlig pension retter sig mod lønmodtagere med nedsat arbejdsevne, men ikke syge og udsatte, der længe har stået uden for arbejdsmarkedet. De skal fortsat igennem ressourceforløb, og det ærgrer blandt andre Hjørring Kommunes socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt.

“Det her med at pine det sidste ud af folk i ressourceforløb for bare at finde den mindste arbejdsevne, det kunne vi godt være foruden”, siger han.

Har man fulgt med i debatten om reformen af førtidspension og fleksjob, er et vigtigt socialdemokratisk argument for en ny ret til tidlig tilbagetrækning ellers bemærkelsesværdig velkendt:

“Vi skal finde en model, hvor vi undgår de her årelange, hårde forløb, som mange bliver udsat for nu”, har Mette Frederiksen fx sagt til avisen.dk.

Socialdemokratiets forslag hjælper dog ikke de udsatte borgere på kontanthjælp og sygedagpenge, der i dag havner i langvarige ressourceforløb. Målgruppen i Socialdemokratiets udspil er en anden. Det er lønmodtagere, der har mistet 25 eller 50 pct. af deres arbejdsevne, men “er for raske til førtidspension”, har Mattias Tesfaye (S), medlem af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, forklaret til Jyllands-Posten.

Valgflæsk til “nedslidte”
For cand.mag. og debattør Lisbeth Riisager Henriksen er Socialdemokratiets udspil en rød klud i ansigtet.

“Mette Frederiksen siger, at hun vil gøre op med årelange, hårde forløb, men det er jo kun for de privilegerede, der længe har haft arbejde. For syge og nedslidte, der ikke har arbejdet så længe, skal ydmygelserne fortsætte. Det er kynisk”, siger Lisbeth Riisager Henriksen.

Hun kalder udspillet valgflæsk til “nedslidte”, der samtidig skal dække over, at Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at ændre grundlæggende i aftalen om førtidspension og fleksjob fra 2012.

“Mette Frederiksen har selv skabt et morads af uretfærdighed og usikkerhed for de allermest syge borgere, og pensionsudspillet tyder ikke på, at hun har tænkt sig at gøre noget ved det”, siger hun.

Også arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Iben Nørup peger på, at Socialdemokratiet i sit udspil undgår at forholde sig til, hvad der skal ske med de syge borgere i ressourceforløb. Herunder de ældste.

“Det giver i de fleste tilfælde ingen mening at visitere ressourceforløb til 60-årige. De er syge og ramt af uhelbredelige sygdomme, og havde man kunnet hjælpe dem i beskæftigelse andre steder i systemet, så havde de ikke været i ressourceforløb”.

Ifølge Leif Lahn Jensen har Socialdemokratiet dog ikke glemt de udsatte.

“Vores udspil for nedslidte sker ikke på bekostning af de mest syge. Vi er fuldstændig enige i, at vi skal have førtidspensions- og fleksjobreformen til at virke efter intentionen. Det vil sige en hurtigere og mere anstændig måde at behandle de her mennesker på”, siger han.

Men selvom Socialdemokratiet gerne ser ændringer, er partiet ikke kommet med konkrete forslag til forbedringer, påpeger beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (Ø).

“Reformen af førtidspensionen bygger på et kafkask princip, hvor kommunen har al magt til at beslutte, at selv den mindste arbejdsevne skal udvikles, medmindre man er dødssyg. Pensionsudspillet er et klart signal om, at Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at gøre noget ved det”, siger han.

Når det gælder modtagere af ressourceforløb, er de netop karakteriseret ved, at de ikke længere er lønmodtagere. I 2016 havde 69 procent af borgerne i ressourceforløb været uden beskæftigelse i mere end 8 år.

Men udgangspunktet for såvel de nedslidte lønmodtagere i Socialdemokratiets udspil som de mennesker, der havner i ressourceforløb, er ofte sammenfaldende, anfører Iben Nørup.

“Mange af dem har ikke en uddannelse og har haft manuelt, fysisk hårdt arbejde. De har så haft sygdom, hyppige jobskift, længere sygdomsperioder og pauser, hvor det er blevet sværere at blive rask eller finde nyt job. I sidste ende kan de ikke visiteres til andet end kontanthjælp eller ressourceforløb”, siger hun.

Nedslidte industriarbejdere i ressourceforløb
Trods en lovændring sidste år skal udsatte med stærkt nedsat arbejdsevne fortsat tilkendes ressourceforløb, så længe det ikke kan udelukkes, at de kan udvikle arbejdsevnen.

For mange er det forgæves. I 2017 var det fem ud af 307 60-64-årige borgere, der fik et job efter et afsluttet ressourceforløb. I 60 pct. af alle tilfælde endte det med førtidspension, men først efter flere års forsøg på at udvikle arbejdsevnen i det kommunale beskæftigelsessystem, viser en opgørelse fra jobindsats.dk.

I Hjørring Kommune måtte fem ældre borgere gennemgå ressourceforløb, der i gennemsnit varede 153 uger, før fire blev tilkendt førtidspension, og en enkelt fik et fleksjob.

Samtidig er der sjældent en aktiv indsats for borgere, der har siddet længe i et ressourceforløb. Andelen af “passive”, der ikke har været i et beskæftigelsesrettet tilbud de seneste 12 måneder, var 37 pct. ved udgangen af 2018 – med store lokale udsving. I Fredericia var fx 111 ud af 201 borgere passive, dvs. at de har været på ressourceforløbsydelse i mere end et år, men uden et aktivt tilbud det seneste år. For de 60-64-årige var det 70 pct., der var på ydelsen, men som ikke deltog i et tilbud.

Ifølge Hans Christian Norlyk, jobcenterchef i Fredericia Kommune, er det ikke tilfældigt, at andelen af passive er så høj i Fredericia. Han kalder det et spørgsmål om demografi.

“En stor andel er fysisk nedslidte efter mange års ufaglært industriarbejde, og der er en relativt høj andel af misbrugere”, siger han. Ifølge pensionsloven kan man først få tilkendt førtidspension, når “alle relevante indsatser”, herunder sociale og sundhedsrettede, er udtømt, påpeger han.

Eller som Hjørring Kommunes socialdemokratiske borgmester, Arne Boelt, siger:

“Vi følger jo bare loven”.

 Arne Boelt kan dog godt se, at det kan virke skævt, når Socialdemokratiet på den ene side vil tildele lønmodtagere med “aftjent værnepligt på arbejdsmarkedet” ret til tidlig pension, mens andre med stærkt nedsat arbejdsevne skal udvikle den.

“Folk vil gerne arbejde og være en del af samfundet, hvis de kan. Det er min klare opfattelse. Men vi har den udfordring, at nogle trænger til at trække sig tilbage, fordi de er så nedslidte, at de kun kan arbejde ganske få timer”, siger han med henvisning til såvel lønmodtagere som udsatte på langvarige overførselsindkomster.