NPM-kritiker: Sammenhængs­reform adresserer kun det halve problem

Det er en sandhed med modifikationer, når Sophie Løhde melder ud, at den offentlige sektor skal helt væk fra New Public Management (NPM).

Det siger RUC-professor Jacob Torfing, der har forsket i effekterne af NPM i mange år.

Torfing reagerer på et indslag i DR Deadline  i aftes, hvor Innovationsministeren slog fast, at det er regeringens mål at sætte en ny kurs for den offentlige sektor. Målemyldret har taget overhånd, sagde Sophie Løhde.

”Det lyder rigtig godt med færre regler og registreringskrav til både pædagoger, sundhedspersonale og os, der arbejder på universiteterne.  Men det er mere et opgør med bureaukrati, end det er et opgør med New Public Management, som i udgangspunktet handlede om at mindske regelstyringen og fremme strategisk ledelse”, siger Jacob Torfing.

Ifølge forvaltningsprofessoren adresserer regeringens udspil til en sammenhængsreform – færre regler og mindre bureaukrati  – kun delvist de negative bureaukratiske konsekvenser af det styresystem, som blev indført i starten af 80´erne  for at effektivisere den offentlige sektor.

Privatiseringen er fredet i udspil
”Kernen i New Public Management-filosofien er markedsdelen -  altså privatisering, udlicitering af offentlige opgaver og kommercialisering af den tilbageværende offentlige sektor. Markedsdelen rører det aktuelle udspil ikke ved, tværtimod får konkurrenceudsættelsen sandsynligvis en tak op ad” ,forklarer Jacob Torfing.

Det giver ikke mindre bureaukrati, mener professoren.
"Tværtimod. For af angst for, at private udbydere misligholder kontrakter, vil der blive lavet flere og flere regler og resultatmålinger", tilføjer han.

NPM er en forhadt folkesag
I 2012, da RUC-professoren sammen med en række andre forvaltningsforskere præsenterede en forskningsbaseret kritik af NPM-regimet for en samlet kreds af departementschefer, blev de "hældt ned ad brættet", som Torfing udtrykker det. 

At der trods alt er sket en opblødning på Slotsholmen siden da hilser han velkommen.

”Det har forhåbentlig haft en betydning, at det med tiden er blevet dokumenteret grundigt, at offentligt ansatte i stigende grad får indsnævret mulighederne for at bruge deres faglige motivation og kompetencer på grund af det, jeg kalder for dødsspiralen, altså at vi måler mere og mere, og derfor finder flere fejl og derfor laver flere og flere regler”, sigerJacob Torfing.

Tidspunktet for sammenhængsreformen skal dog også ses i lyset af den begyndende valgkamp. Der er ingen tvivl om, at regeringen håber at score nogle politiske point, mener forvaltningsprofessoren.

”OK-18 forløbet handlede ikke mindst om at presse de offentligt ansatte til at yde mere, fx ved at fjerne ferie, fridage og frokostpauser. Det gjorde hadet til New Public Management-regimet til en folkesag, og det er den kritik, Sophie Løhde skal have dæmpet forud for næste folketingsvalg”, vurderer Jacob Torfing.