Forskere afviser DF: Højtuddannede udlændinge er ikke et problem

Højtuddannede udlændinge samler sig i parallelsamfund og svækker sammenhængskraften i Danmark.

Sådan lød det i weekenden fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen ifølge Ritzau. Til Magisterbladet uddyber han og siger, at Dansk Folkeparti derfor gerne ser, at vi begrænser antallet af højtuddannede udlændinge, der arbejder i Danmark.

Men der er ikke belæg for Martin Henriksens påstand om, at højtuddannede udlændinge samler sig i parallelsamfund. Det siger forskere, Magisterbladet har talt med.

“Vi ved faktisk ikke i forskning, om højtuddannet udenlandsk arbejdskraft samler sig i parallelsamfund eller klumper sig sammen. Det har vi ikke belæg for at sige. Men det ville måske være en god idé at undersøge det”, siger Jens Hauch, der er vicedirektør og cheføkonom i Kraka.

Han har sammen med sin kolleger specifikt forsket i parallelsamfund og sammenhængskraft i Danmark og udgivet en rapport om det i august 2018.

Han bliver bakket op af Frederik Thuesen, der er seniorforsker ved Vive og professor i sociologi. Han undersøgte i 2011 integrationen af højtuddannede udlændinge i Danmark.

Men der kan faktisk være en tendens til, at højtuddannede udlændinge gerne vil bo i de store byer i Danmark, forklarer han.

“Der er en stor koncentration af expats i de store byer som Aarhus og København. Men det er ikke lig med, at de samler sig parallelsamfund. Der kan jeg bakke Jens Hauch op i, at det ikke er noget, vi ved i forskning”, siger Frederik Thuesen.

At bo i en storby er ikke lig med et parallelsamfund

Professoren fra Vive forklarer, at man faktisk kan se, at højtuddannede udlændinge, der flytter til provinsen i Danmark, får lyst til at flytte til storbyerne.

“Som eksempelvis højtuddannet italiener, der flytter til Danmark, vil du generelt helst by i de store byer, fordi de sker mere, og der er flere at spejle sig i socialt”, siger han.

Det er dog ikke en tendens, der er forbeholdt højtuddannede udlændinge.

“Højtuddannet arbejdskraft koncentrerer sig generelt i de store byer. Det gælder også højtuddannet, dansk arbejdskraft”, siger Frederik Thuesen.

Det er en tendens, blandt andet Jens Hauchs forskning i Kraka bekræfter.

“Vi kan heller ikke afvise, at det er tilfældet, at højtuddannede udlændinge samler sig de samme steder. Men det er ikke ensbetydende med, at der er et problem”, siger Jens Hauch.

Ifølge Martin Henriksen er det et klart problem, hvis mange udlændinge samler sig i landets store byer. Men Frederik Thuesen advarer imod, at man konkluderer, at der er tale om parallelsamfund, hvis mange højtuddannede bosætter sig i storbyerne.

“De højtuddannede har generelt et stort økonomisk råderum. Det betyder, at de generelt også har nemmere ved at blive en del af det danske boligmarked og ikke som mange udlændinge generelt er nødt til at samle sig i sociale boligbyggerier. Blandt andet derfor kan man heller ikke konkludere, at de samler sig i parallelsamfund”, siger Frederik Thuesen.

Forsker: Udenlandsk arbejdskraft kan styrke Danmark

Overordnet set vil Martin Henriksen og Dansk Folkeparti gerne begrænset antallet af højtuddannede udlændinge i Danmark.

Samlet er de højtuddannede udlændinge dog ikke nødvendigvis et problem for Danmark, når man ser på det økonomisk. Det forklarer overvismand og økonomiprofessor Michael Svarer fra Økonomisk Råd, som har undersøgt netop det.

“Alle studier tyder på, at højtuddannede bidrager positivt til både produktiviteten og produktionen og dermed forbedrer de offentlige finanser”, siger Michael Svarer og tilføjer:

“Det er godt for et land at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft, hvis personerne kommer i arbejde. Og det er det typisk for højtuddannede. Samtidig giver det også virksomhederne god mulighed for at undgå flaskehalse og skaffe kompetencer, de ikke kan på det danske arbejdsmarked”.

Han afviser også Martin Henriksens påstand om, at højtuddannet udenlandsk arbejdskraft presser lønnen i Danmark ned og holder danskere ude af arbejde.

“Der er intet, der tyder på, at det svækker den indfødte arbejdskraft. Det kan faktisk styrke produktiviteten i landet og dermed styrke lønningerne, at vi har god adgang til højtuddannede på arbejdsmarkedet”, siger han.

Overordnet vurderer Michael Svarer også, at udenlandsk arbejdskraft kan styrke sammenhængskraften i Danmark.

“Uden dem ville vi have et mindre bidrag til de offentlige kasser. Og det ville svække finansieringen af velfærdssamfundet, og hvis vi ser på sammenhængskraft, så bidrager det i høj grad til, at vores samfund hænger sammen”, siger han.

Det bliver han bakket op i af Jens Hauch fra Kraka.

“Derfor kan man også lave det modsatte argument af Martin Henriksen, nemlig at de er med til at styrke sammenhængskraften i Danmark. Det kan man jo blandt andet bruge til at styrke ældreområdet, som er meget vigtigt for Dansk Folkeparti”, siger Jens Hauch.

Kan være svært at blive integreret som højtuddannet

Ifølge seniorforsker Frederik Thuesen fra Vive skal man anerkende, at det ikke er uproblematisk at integrere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

“Der kan rigtigt nok være en udfordring for højtuddannede på arbejdspladserne, hvis de ikke taler dansk. Det kan gøre det sværere at indgå socialt og være en del af den smalltalk, som skaber sociale forbindelser,” siger Frederik Thuesen.

I særdeleshed har de højtuddannedes ægtefæller svært ved at blive socialt integreret i Danmark. Det viser hans undersøgelse.

“Mange ægtefæller har en forventning om, at de kan komme til Danmark og have et fællesskab med andre om at passe børn eller gå hjemme - men det er meget svært, fordi både mænd og kvinder i så høj grad er på arbejdsmarkedet i Danmark”, siger han.

Forskning fra Kraka viser også, at flere danskere mener, at det at kunne tale dansk er vigtigt for sammenhængskraften i landet.

Men vejen derfra til at konkludere, at Danmark har brug for at begrænse mængden af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, er lang, siger Overvismand Michael Svarer.

“Vi kunne godt blive bedre til at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Hvis man ser på, hvilken type arbejdskraft vi rekrutterer, så udgør de højtuddannede ikke en stor andel. Vi rekrutterer mest folk med lavere lønninger, så vi er faktisk i forvejen ikke gode til det,” siger Michael Svarer.