Ugens profil: Skandinaviens første ph.d. i science fiction måtte kæmpe mod kollegaers fordomme

Vi er på Science Fiction Cirklens stand på Bogforum. Niels Dalgaard er omringet af bøger inden for hans foretrukne genre, science fiction. En genre der gennem mange år også har været hans forskningsfelt. Og en kilde til frustration, når forskerkollegaer har stillet sig uforstående eller decideret fjendtligt over for genren.

Efter Niels Dalgaard havde hutlet sig igennem år som deltidsansat på universitetet, lykkedes det ham i 1994 at få en ph.d. som den første i Skandinavien for en afhandling om science fiction-genren. Senere blev det til et adjunktur. Men i 2001 blev der sat en stopper for avancement i hans akademiske karriere, hvor han fik afslag på et lektorat.

”Jeg fik at vide: ’Vi kan virkelig ikke ansætte en, der forsker i den slags’ ”, siger han.

Han mener, at den fjendtlighed, han mødte over for sit forskningsfelt, skyldtes gamle fordomme. Fordomme, der kan spores helt tilbage til en diskussion mellem den finlitterære forfatter Henry James og science fiction-genrens grundlægger, H.G. Wells.

”Henry James sagde basalt set til H.G. Wells: ’Det er meget fornøjeligt, det du laver, men det bliver aldrig litteratur. For litteratur handler om menneskers psykologiske problemer’. Det er en meget snæver definition, og den holder ikke en meter”, siger Niels Dalgaard.

Science fictions styrke

Niels Dalgaard mener, at science fiction-genren blandt andet er vigtig at beskæftige sig med, fordi den kan bygge bro mellem humaniora og naturvidenskab.

”I kraft af at det er skønlitteratur, er det inden for det humanistiske område at beskæftige sig med det. Og så handler science fiction ofte om noget inden for den naturvidenskabelige verden”, fortæller han.

Desuden har science fiction også en fællesnævner med al anden litteratur, mener han.

”Bøgerne kan gøre os klogere på vores placering i universet, hvordan mennesker i bestemte situationer handler, og – hvis man læse ældre bøger – hvordan folk i gamle dage tænkte, og hvad de tog for givet”, fortæller Niels Dalgaard.

Også samfundskritikken er ofte et element i science fiction. For eksempel hos den danske science fiction forfatter Niels E. Nielsen.

”Niels E. Nielsen reagerede på 2. verdenskrig og atombomben. Pludselig stod menneskeheden i en situation, hvor den kunne udslette sig selv, og det er hans bøger blandt andet en reaktion på”, siger Niels Dalgaard.

Niels Dalgaard betragter stadig sig selv som forsker og udgiver fagbøger. Han laver især arkivforskning. Han har dog nu opgivet at gøre karriere på et universitet og er gået på efterløn.

”Jeg var nok desværre 20 år for tidligt på den. Hvis jeg havde lavet min ph.d. i dag, tror jeg der havde været en chance”, fortæller han