'Juleaften for de videbegærlige'
© Sara Galbiati
Hvad lærte vi af finanskrisen? Får Tyskland en ny regering i morgen? Hvorfor er forskningsfrihed så vigtig? Temaerne var mange på årets Vidensfestival på Den Sorte Diamant. ”Vores samfund skal hvile på et solidt vidensgrundlag”, siger DM’s formand.
Gyldne croissanter er linet op i den lyse foyer på Diamanten ved Københavns havn. Folk flokkes om termokanderne og hælder kaffen op i de hvide institutionelle porcelænskopper, mens andre stiller sig i den alenlange kø foran Dronningesalen. Vi er til Vidensfestival, der denne lørdag formiddag løber af stablen for syvende år i træk. En dag, som formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, i sin velkomst kalder ”juleaften for de videbegærlige”.
”Vi står op for viden, og det er vigtigt, at vores samfund hviler på et solidt vidensgrundlag”, fortsætter formanden for DM, der sammen med Det Kongelige Bibliotek og magasinet Ræson er medarrangør af festivalen.
Og viden er lige det denne dag og aften byder på – en lang strøm af oplæg fra anerkendte forskere, forfattere og offentlige meningsdannere. Alle sammen med cirka et kvarter til at formidle en destilleret version af deres viden foran en udsolgt sal og med modspil fra publikum såvel som festivalens moderater Clement Kjærsgaard.
Vidensfestivalen, der er arrangeret af Ræson, Dansk Magisterforening og Det Kongelige Bibliotek løb igen af stablen for syvende år i træk og var allerede udsolgt i november forrige år. Foto: Sara Galbiati.
At være usynlig udefra
”Et sammenhold af en anden verden.” Det er, hvad den første oplægsholder ønsker sig. Tor Nørretranders er forfatter til bogen ’Se Frem – fra opløsningssamfund til oplysningssamfund’ og kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning. Han har fællesskaber og fælleder på hjerte. Og han er en stolt optimist.
”Det kan til tider føles som om, vi lever i en tid, hvor alt bliver opløst. At vi lever i en opløsningstid – men vi har brug for en ny oplysningstid”, siger han. Forfatteren har fulgt forskellige fiskersamfund på Sjælland og i Jylland, og her har han bemærket, at flere af dem formår at leve ’usynligt udefra’, fordi de evner at løse deres problemer på et lokalt niveau uden at gøre sig synlige for det resterende samfund.
”Man kunne lære meget af disse samfund. For fællesskaber, hvor man er fælles om ressourcerne er stærkere fællesskaber end bare hygge-fællesskaber. Målet er selvorganisering, hvor man kan løse problemer nedefra. En verden, hvor man tager klimaet, miljøet og fremtiden alvorligt”, siger Tor Nørretranders.
”Hvad lærte vi af finanskrisen, og er en ny på vej”, spurgte CBS-professoren, Jesper Rangvid, før han forklarede boligmarkedet og renters betydning for den finansielle krise i 2008. Foto: Sara Galbiati.
Turbokursus i tysk politik
GroKo! Kort for Große Koalition. ”Husk det!” Næste levende billede er tysklandskender og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Lykke Friis. Hun går råbende på scenen med en tysk gloseordbog, publikummet helst skal memorere. Hun vil forsøge at forklare den indenrigspolitiske stilstand, vores store nabo mod syd har stået i de seneste fem måneder. Under titlen ’Får Tyskland en ny regering i morgen’ introducerer Lykke Friis de interne magtkampe i det socialdemokratiske parti SPD, der dagen efter Vidensfestivalen skulle til stemmeurnerne, om hvorvidt SPD skulle indgå i den såkaldte ’GroKo’ – en storkoalition med Angela Merkels parti CDU.
Også Merkels image og forhold til flygtningekrisen var en kapitel i tysklektionen, og her tydeliggjorde Friis, hvordan Tysklands historie konstant sidder med ved bordet. ”Merkel har udtalt, at hvis flygtningekrisen skete igen, så ville hun ikke gøre noget anderledes. Man skal huske, at der denne gang sad flygtninge i tog og søgte tysk beskyttelse. Det er ikke noget, man ignorerer”, siger den tidligere energi- og klimaminister (V).
Da Lykke Friis afsluttende konstaterer, at Angela Merkel faktisk er en politiker uden et ideologisk kompas, er der en kvinde fra salen, der ikke har i sinde at lade kommentaren passere. Mikrofonen når hende, og der spørges: ”Er det nu korrekt? Hvad med hendes image som Mutti Merkel. En stærk kvinde.”
”Ja, det har du måske ret i, men det har ikke meget med politisk ideologi at gøre. Hun er fx ikke ideologisk konstant på samme måde, som Margaret Thatcher var det”, svarer Lykke Friis.
Dobbelt mundkurv
Dagen byder dog ikke kun på mulige løsninger på klimakrisen og tysklektioner. En mand i et gråt jakkesæt går roligt mod scenen. Det er nødvendigt, fordi han har en brun flettet kurv på hovedet og har altså kun sine fødder som guide. Den vandrende kurv er forfatteren og radioværten Knud Romer, og kurven er et symbol på den mundkurv, han mener erhvervslivet har tiltvunget forskningen de senere år. Det forstår man kort efter, da en kontrakt på netop sådan en ’mundkurvsaftale’ dukker op på det store lærred bag ham. Efter en kort tirade mod det, forfatteren anser som markedsliggørelsen af forskningen, tager han kurven af og siger til publikum: ”Jeg vil gerne have jer til at læse denne kontrakt højt”. Og den fælles højtlæsning begynder:
”Leverandøren og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed…” leverandøren må ikke offentliggøre noget om kontraktens indhold…”
”Det her er en dobbelt mundkurv”, siger han. ”For man har tavshedspligt, men man må samtidig ikke sige, at man er underlagt tavshedspligt. Det er en trussel mod forskningsfriheden”, siger Knud Romer, der afsluttende giver en salut til professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der sidder på første række. ”Her står virkelig et fyrtårn på det her område. Heine Andersen kan vi takke for at have sat tankegangen om ’forskning til faktura’ på dagsordenen.”
Markfirben & #metoo
Arrangørerne af festivalen har rystet posen med viden og faglige tematikker. Når man læser programmet, er temaerne mangfoldige. Lægen Imran Rashid om livet i en digitaliseringsalder, CBS-professor Jesper Rangvid om de økonomiske lærdomme fra finanskrisen, og forfatteren Kristina Stoltz om #metoo, Virginia Woolf og moderne kønsidealer.
Forfatter Kristina Stoltz delte sine tanker om #metoo-bevægelsen og moderne kønsidealer foran en fuld Dronningesal på Den Sorte Diamant. Foto: Sara Galbiati.
Også vores flora og fauna kommer i spil på scenen med biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der hylder biodiversitet og naturens vildskab. En vildskab, han mener mangler i Danmark på grund af vores overdrevne landbrugsiver.
”Vores landbrug er produktionslandbrug, skovene er produktionsskove, og så bor vi i byen. Vi har nærmest ingen vilde naturområder i Danmark, fordi vi ikke prioriterer det, selvom vi er så rige”, siger biologen fra Aarhus Universitet.
”Vi har omdannet jorden til et sted, hvor det måske er dejligt at være menneske. men ikke markfirben”, siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter filosofisk:
”Vi mennesket tror, at verden handler om vores egen begravelse. Men at leve her kunne faktisk være en fest, hvis vi ville.”
”Vi står op for viden, og det er vigtigt, at vores samfund hviler på et solidt vidensgrundlag”, fortsætter formanden for DM, der sammen med Det Kongelige Bibliotek og magasinet Ræson er medarrangør af festivalen.
Og viden er lige det denne dag og aften byder på – en lang strøm af oplæg fra anerkendte forskere, forfattere og offentlige meningsdannere. Alle sammen med cirka et kvarter til at formidle en destilleret version af deres viden foran en udsolgt sal og med modspil fra publikum såvel som festivalens moderater Clement Kjærsgaard.
Vidensfestivalen, der er arrangeret af Ræson, Dansk Magisterforening og Det Kongelige Bibliotek løb igen af stablen for syvende år i træk og var allerede udsolgt i november forrige år. Foto: Sara Galbiati.
At være usynlig udefra
”Et sammenhold af en anden verden.” Det er, hvad den første oplægsholder ønsker sig. Tor Nørretranders er forfatter til bogen ’Se Frem – fra opløsningssamfund til oplysningssamfund’ og kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning. Han har fællesskaber og fælleder på hjerte. Og han er en stolt optimist.
”Det kan til tider føles som om, vi lever i en tid, hvor alt bliver opløst. At vi lever i en opløsningstid – men vi har brug for en ny oplysningstid”, siger han. Forfatteren har fulgt forskellige fiskersamfund på Sjælland og i Jylland, og her har han bemærket, at flere af dem formår at leve ’usynligt udefra’, fordi de evner at løse deres problemer på et lokalt niveau uden at gøre sig synlige for det resterende samfund.
”Man kunne lære meget af disse samfund. For fællesskaber, hvor man er fælles om ressourcerne er stærkere fællesskaber end bare hygge-fællesskaber. Målet er selvorganisering, hvor man kan løse problemer nedefra. En verden, hvor man tager klimaet, miljøet og fremtiden alvorligt”, siger Tor Nørretranders.
”Hvad lærte vi af finanskrisen, og er en ny på vej”, spurgte CBS-professoren, Jesper Rangvid, før han forklarede boligmarkedet og renters betydning for den finansielle krise i 2008. Foto: Sara Galbiati.
Turbokursus i tysk politik
GroKo! Kort for Große Koalition. ”Husk det!” Næste levende billede er tysklandskender og prorektor for uddannelse på Københavns Universitet, Lykke Friis. Hun går råbende på scenen med en tysk gloseordbog, publikummet helst skal memorere. Hun vil forsøge at forklare den indenrigspolitiske stilstand, vores store nabo mod syd har stået i de seneste fem måneder. Under titlen ’Får Tyskland en ny regering i morgen’ introducerer Lykke Friis de interne magtkampe i det socialdemokratiske parti SPD, der dagen efter Vidensfestivalen skulle til stemmeurnerne, om hvorvidt SPD skulle indgå i den såkaldte ’GroKo’ – en storkoalition med Angela Merkels parti CDU.
Også Merkels image og forhold til flygtningekrisen var en kapitel i tysklektionen, og her tydeliggjorde Friis, hvordan Tysklands historie konstant sidder med ved bordet. ”Merkel har udtalt, at hvis flygtningekrisen skete igen, så ville hun ikke gøre noget anderledes. Man skal huske, at der denne gang sad flygtninge i tog og søgte tysk beskyttelse. Det er ikke noget, man ignorerer”, siger den tidligere energi- og klimaminister (V).
Da Lykke Friis afsluttende konstaterer, at Angela Merkel faktisk er en politiker uden et ideologisk kompas, er der en kvinde fra salen, der ikke har i sinde at lade kommentaren passere. Mikrofonen når hende, og der spørges: ”Er det nu korrekt? Hvad med hendes image som Mutti Merkel. En stærk kvinde.”
”Ja, det har du måske ret i, men det har ikke meget med politisk ideologi at gøre. Hun er fx ikke ideologisk konstant på samme måde, som Margaret Thatcher var det”, svarer Lykke Friis.
Dobbelt mundkurv
Dagen byder dog ikke kun på mulige løsninger på klimakrisen og tysklektioner. En mand i et gråt jakkesæt går roligt mod scenen. Det er nødvendigt, fordi han har en brun flettet kurv på hovedet og har altså kun sine fødder som guide. Den vandrende kurv er forfatteren og radioværten Knud Romer, og kurven er et symbol på den mundkurv, han mener erhvervslivet har tiltvunget forskningen de senere år. Det forstår man kort efter, da en kontrakt på netop sådan en ’mundkurvsaftale’ dukker op på det store lærred bag ham. Efter en kort tirade mod det, forfatteren anser som markedsliggørelsen af forskningen, tager han kurven af og siger til publikum: ”Jeg vil gerne have jer til at læse denne kontrakt højt”. Og den fælles højtlæsning begynder:
”Leverandøren og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed…” leverandøren må ikke offentliggøre noget om kontraktens indhold…”
”Det her er en dobbelt mundkurv”, siger han. ”For man har tavshedspligt, men man må samtidig ikke sige, at man er underlagt tavshedspligt. Det er en trussel mod forskningsfriheden”, siger Knud Romer, der afsluttende giver en salut til professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der sidder på første række. ”Her står virkelig et fyrtårn på det her område. Heine Andersen kan vi takke for at have sat tankegangen om ’forskning til faktura’ på dagsordenen.”
Markfirben & #metoo
Arrangørerne af festivalen har rystet posen med viden og faglige tematikker. Når man læser programmet, er temaerne mangfoldige. Lægen Imran Rashid om livet i en digitaliseringsalder, CBS-professor Jesper Rangvid om de økonomiske lærdomme fra finanskrisen, og forfatteren Kristina Stoltz om #metoo, Virginia Woolf og moderne kønsidealer.
Forfatter Kristina Stoltz delte sine tanker om #metoo-bevægelsen og moderne kønsidealer foran en fuld Dronningesal på Den Sorte Diamant. Foto: Sara Galbiati.
Også vores flora og fauna kommer i spil på scenen med biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der hylder biodiversitet og naturens vildskab. En vildskab, han mener mangler i Danmark på grund af vores overdrevne landbrugsiver.
”Vores landbrug er produktionslandbrug, skovene er produktionsskove, og så bor vi i byen. Vi har nærmest ingen vilde naturområder i Danmark, fordi vi ikke prioriterer det, selvom vi er så rige”, siger biologen fra Aarhus Universitet.
”Vi har omdannet jorden til et sted, hvor det måske er dejligt at være menneske. men ikke markfirben”, siger Rasmus Ejrnæs og fortsætter filosofisk:
”Vi mennesket tror, at verden handler om vores egen begravelse. Men at leve her kunne faktisk være en fest, hvis vi ville.”
