“Jeg bliver straffet, fordi jeg søgte viden uden for Europa”
© Jacob Nielsen
Pernille Petersen tog til Ecuador for at arbejde. Nu har hun fået job i Danmark. Hvis regeringens skatteaftale bliver stemt igennem, kan det betyde, at hun skal vente til år 2023, før hun kan få dagpenge i Danmark. “Mit sikkerhedsnet bliver fjernet”, siger hun.
Pernille Petersen står og venter ved Københavns Hovedbanegård. Den grå vinterjakke er knappet, og et tykt, gult uldtørklæde omkranser hendes hals. Ved siden af hende står en grå trolley. Den er tom, for senere skal hun ud til Amager for at hente sine sidste ejendele hos en veninde, inden hun flytter ind i sin nyfundne lejlighed.
Den 36-årige jyde fra Sønder Omme er vant til at pakke ned og pakke ud. Hun er flyttet en del mellem kontinenter på det sidste, mest mellem Danmark og Ecuador. Siden hun i 2009 blev cand.mag. i internationale studier fra Aarhus Universitet, har Pernille Petersen følt sig draget mod landet i det nordvestlige Latinamerika, hvor hun har arbejdet med bæredygtig udvikling og uddannelse i det ecuadorianske uddannelsessystem og i FN’s udviklingsprogram.
Denne erfaring har Pernille Petersen nu taget med sig tilbage til Danmark, hvor hun siden januar har arbejdet med fundraising i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men det er med en vis bekymring, at hun skal til at genetablere sig her i landet.
For hvis regeringen og Dansk Folkepartis nye skatteaftale, der blev indgået i begyndelsen af februar, bliver stemt igennem, vil der nemlig blive indført et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge.
Det betyder, at man skal have boet i Danmark eller et andet EU-/EØS-land i syv ud af de seneste otte år, før man kan modtage dagpenge. For Pernille Petersen vil det betyde, at hun ikke kan få dagpenge, hvis hun skulle miste sit arbejde, fordi hun har arbejdet i Ecuador.
“Jeg forstår ikke, hvad formålet med aftalen er. Den kommer til at ramme mig og mange som mig, der har tilladt sig at tage ud i verden for at opnå viden og udvikle kompetencer inden for et bestemt felt. Jeg føler virkelig, at jeg bliver straffet, fordi jeg søgte viden uden for Europa”, siger Pernille Petersen.
LÆS OGSÅ: 7 ud af 10 akademikere tør ikke rejse ud på grund af dagpengestramning
Et angreb på den danske velfærdsmodel
Bjarke Friborg, der er bestyrelsesmedlem i Magistrenes A-kasse (MA), fortæller, at man endnu ikke kender det præcise antal mennesker, der vil blive ramt af aftalen, som han kalder en “skandale”.
“Det er et angreb på den danske model for arbejdsløshedsforsikring og dermed også på styrkeforholdet på arbejdsmarkedet. Aftalen bliver serveret med en retorik om, at den danske velfærdsmodel angiveligt er truet af udlændinge. Men aftalen er i virkeligheden en undergravning af netop den velfærdsmodel”, siger Bjarke Friborg.
Bjarke Friborg, der også er næstformand for DM Privat og Selvstændige, mener, at man med aftalen risikerer, at udlændinge og udlandsdanskere bliver mindre motiverede til at melde sig ind i en a-kasse, men også til at forblive medlemmer, mens de er i udlandet.
“Hvis der kommer flere på arbejdsmarkedet uden en arbejdsløshedsforsikring, kan det også betyde, at flere har en mere usikker privatøkonomi og derfor bliver mindre motiveret til at være kritisk på arbejdspladsen, fx ved at stille lønkrav”, siger han.
Derfor anbefaler han, at man kontakter sin a-kasse, hvis man tror, man kommer i klemme, så der også kan blive samlet data omkring, hvor mange mennesker det faktisk gælder.
“Slaget er nemlig ikke tabt endnu. Vi forsøger maksimalt at påvirke aftaleparterne, så man skal ikke melde sig ud. Det er et angreb, men løbet er ikke kørt endnu”, siger Bjarke Friborg.
Det sidste sikkerhedsnet
Pernille Petersen og jeg forlader Hovedbanegården og går ned af Istedgade, som ligger i forlængelse af banegården. Med den tomme trolley larmende bag sig fortæller hun ivrigt om sin situation. For selvom hun har fast arbejde og tag over hovedet, så giver aftalen en bekymring for fremtiden, hun ikke helt kan ryste af sig.
Derfor går hun med overvejelser om at melde sig helt ud af sin a-kasse og tegne en privat lønsikring som konsekvens af aftalen. Pernille Petersen står nemlig i den penible situation, at hun også skal i gang med en familiesammenføringsproces vedrørende sin venezuelanske kæreste, som hun mødte i Ecuador. En proces, der går i stå, hvis hun er nødt til at modtage kontanthjælp, fordi hun ikke kan få dagpenge.
“Jeg kom tilbage til Danmark sidste år for at skabe et hjem her med min kæreste, og jeg har desuden fundet et spændende job, som jeg er glad for. Men hvis jeg skulle miste mit job, mister både min kæreste og jeg alt. Vi vil ikke have noget at falde tilbage på. Jeg føler, at mine rettigheder og mit sikkerhedsnet bliver fjernet for øjnene af mig”, siger hun.
Den 36-årige jyde fra Sønder Omme er vant til at pakke ned og pakke ud. Hun er flyttet en del mellem kontinenter på det sidste, mest mellem Danmark og Ecuador. Siden hun i 2009 blev cand.mag. i internationale studier fra Aarhus Universitet, har Pernille Petersen følt sig draget mod landet i det nordvestlige Latinamerika, hvor hun har arbejdet med bæredygtig udvikling og uddannelse i det ecuadorianske uddannelsessystem og i FN’s udviklingsprogram.
Denne erfaring har Pernille Petersen nu taget med sig tilbage til Danmark, hvor hun siden januar har arbejdet med fundraising i Lyngby-Taarbæk Kommune. Men det er med en vis bekymring, at hun skal til at genetablere sig her i landet.
For hvis regeringen og Dansk Folkepartis nye skatteaftale, der blev indgået i begyndelsen af februar, bliver stemt igennem, vil der nemlig blive indført et såkaldt opholdskrav for retten til dagpenge.
Det betyder, at man skal have boet i Danmark eller et andet EU-/EØS-land i syv ud af de seneste otte år, før man kan modtage dagpenge. For Pernille Petersen vil det betyde, at hun ikke kan få dagpenge, hvis hun skulle miste sit arbejde, fordi hun har arbejdet i Ecuador.
“Jeg forstår ikke, hvad formålet med aftalen er. Den kommer til at ramme mig og mange som mig, der har tilladt sig at tage ud i verden for at opnå viden og udvikle kompetencer inden for et bestemt felt. Jeg føler virkelig, at jeg bliver straffet, fordi jeg søgte viden uden for Europa”, siger Pernille Petersen.
LÆS OGSÅ: 7 ud af 10 akademikere tør ikke rejse ud på grund af dagpengestramning
Et angreb på den danske velfærdsmodel
Bjarke Friborg, der er bestyrelsesmedlem i Magistrenes A-kasse (MA), fortæller, at man endnu ikke kender det præcise antal mennesker, der vil blive ramt af aftalen, som han kalder en “skandale”.
“Det er et angreb på den danske model for arbejdsløshedsforsikring og dermed også på styrkeforholdet på arbejdsmarkedet. Aftalen bliver serveret med en retorik om, at den danske velfærdsmodel angiveligt er truet af udlændinge. Men aftalen er i virkeligheden en undergravning af netop den velfærdsmodel”, siger Bjarke Friborg.
Bjarke Friborg, der også er næstformand for DM Privat og Selvstændige, mener, at man med aftalen risikerer, at udlændinge og udlandsdanskere bliver mindre motiverede til at melde sig ind i en a-kasse, men også til at forblive medlemmer, mens de er i udlandet.
“Hvis der kommer flere på arbejdsmarkedet uden en arbejdsløshedsforsikring, kan det også betyde, at flere har en mere usikker privatøkonomi og derfor bliver mindre motiveret til at være kritisk på arbejdspladsen, fx ved at stille lønkrav”, siger han.
Derfor anbefaler han, at man kontakter sin a-kasse, hvis man tror, man kommer i klemme, så der også kan blive samlet data omkring, hvor mange mennesker det faktisk gælder.
“Slaget er nemlig ikke tabt endnu. Vi forsøger maksimalt at påvirke aftaleparterne, så man skal ikke melde sig ud. Det er et angreb, men løbet er ikke kørt endnu”, siger Bjarke Friborg.
Det sidste sikkerhedsnet
Pernille Petersen og jeg forlader Hovedbanegården og går ned af Istedgade, som ligger i forlængelse af banegården. Med den tomme trolley larmende bag sig fortæller hun ivrigt om sin situation. For selvom hun har fast arbejde og tag over hovedet, så giver aftalen en bekymring for fremtiden, hun ikke helt kan ryste af sig.
Derfor går hun med overvejelser om at melde sig helt ud af sin a-kasse og tegne en privat lønsikring som konsekvens af aftalen. Pernille Petersen står nemlig i den penible situation, at hun også skal i gang med en familiesammenføringsproces vedrørende sin venezuelanske kæreste, som hun mødte i Ecuador. En proces, der går i stå, hvis hun er nødt til at modtage kontanthjælp, fordi hun ikke kan få dagpenge.
“Jeg kom tilbage til Danmark sidste år for at skabe et hjem her med min kæreste, og jeg har desuden fundet et spændende job, som jeg er glad for. Men hvis jeg skulle miste mit job, mister både min kæreste og jeg alt. Vi vil ikke have noget at falde tilbage på. Jeg føler, at mine rettigheder og mit sikkerhedsnet bliver fjernet for øjnene af mig”, siger hun.
