DSB fyrer 100 og skrotter overenkomsten

I DSB kommer en ulykke aldrig alene. Gennem en årrække har uheldige sager ramt virksomheden som en lind strøm af forbipasserende tog. For medarbejderne har recepten været hyppige fyringsrunder og utrygge arbejdsforhold.

Nu har personalet så modtaget en dobbelt lussing. Ikke blot skal 100 administrativt ansatte fyres, men samtidig har DSB’s bestyrelse besluttet at skrotte de offentlige overenskomster med staten og melde sig ind i Dansk Industri (DI).

For de omkring 500 akademikere i DSB betyder beslutningen, at der nu skal forhandles en helt ny privat overenskomst fra bunden. Ifølge DSB-direktør Flemming Jensen er formålet blandt andet, at DSB’s ledelse ønsker ”markedsorienterede aftalevilkår” med medarbejderne.

Selvom DSB’s regnskab sidste år viste et overskud før skat på 274 millioner kroner er passagertallet vigende, og samtidig mister DSB som følge af finansloven 207 millioner kroner i 2018, et beløb der stiger til 380 millioner kroner i 2021.

Det ligger også i kortene, at DSB er i gang med at forberede en situation, hvor et politisk flertal vælger at sælge den i dag statsejede virksomhed, og derfor helt må undvære tilskud fra staten.

Ophævelsen af de offentlige overenskomstaftaler skal ses på den baggrund, mener DM’s AC-fællestillidsrepræsentant, Thomas Henrik Stürup.

”DSB har næppe meldt sig ind i DI for, at det skulle være dyrere at have os ansat. Så det er klart, at vi skal være meget, meget skarpe i forhandlingerne”.

Også repræsentanter for blandt andet HK’erne og Jernbaneforbundets medlemmer frygter forringede vilkår, når de nu skal tilpasse sig en ny overenskomst under DI. Og frygten er ikke helt ubegrundet. Allerede for to år siden blev DSB Vedligehold meldt ind i DI, og resultatet var blandt andet forringede lokalaftaler for lokoførere og stationsbetjente, siger Jernbaneforbundets Henrik Horup til Altinget.

”Det er særligt pensionsvilkår og arbejdstidsregler, der ændrer sig – og ikke til det bedre. Det kan blive de store hurdler i de forhandlinger, vi nu skal i gang med”, siger han.

Hvor vilkårene for Jernbaneforbundets og HK’s medlemmer i DSB skal fastlægges gennem tilpasningsforhandlinger til allerede eksisterende overenskomster, skal Akademikerne som nævnt forhandle en helt ny virksomhedsoverenskomst.

DSB har på forhånd sagt, at man vil lade de nuværende vilkår løbe videre til senest 1. april 2019, hvilket giver parterne tid til at finde hinanden.

I DM forventer konsulent Per Alm dog ikke, at tilpasningen til en privat overenskomst bliver let. Han peger fx på, at den offentlige skalaløn ikke er udbredt på det private arbejdsmarked.

”Man kan let forestille sig, DSB ønsker en anden lønmodel, hvor lønnen fastsættes gennem individuelle forhandlinger oven på en minimumsløn.  Det synes vi jo ikke er en god ide, for det giver ingen sikring af medarbejdernes lønudvikling”.

Også når det gælder arbejdstiden, er der meget på spil i de kommende forhandlinger. Hvor nogle private overenskomster fastsætter en normal 37-timers arbejdsuge med mulighed for afspadsering, indeholder andre de såkaldte joblønordninger, hvor arbejdstiden ganske vist er 37 timer, men hvor merarbejde ikke honoreres.

Det er endnu uvist, hvad DSB vil spille ud med, men set i lyset af blandt andet den igangværende fyringsrunde skal medarbejderne ikke forvente, at der er dækket op til noget festmåltid, vurderer Per Alm. Han minder dog samtidig om, at der i sidste ende gerne skal indgås en gensidig aftale.

”Vi har en forventning om, at vi på forbundssiden bliver imødekommet på vores grundlæggende krav. DSB har også allerede sagt, at man i de kommende forhandlinger er indstillet på at drøfte elementer fra den igangværende fornyelse af statsoverenskomsten på det offentlige område. Det tager vi som en invitation til en forhandling, der ikke vender helt op og ned på medarbejdernes vilkår.”

DM: Stå sammen

Trods de positive udmeldinger har DSB med håndteringen af de igangværende afskedigelser ikke fået mange point på tillidskontoen, fortæller Thomas Henrik Stürup. Han peger på, at ledelsen i flere år har vist, at der skulle skæres ned på administrationen.

”Ikke desto mindre har man ansat mange nye medarbejdere frem for at være henholdende. Og nu gennemfører man så en stor fyringsrunde”, siger han.

Ifølge Thomas Henrik Stürup er der blandt de nyansatte og fyrede tilmed mange overlap i kvalifikationer.

”I min afdeling, IT, har man opnormeret med 10-20 medarbejdere. Og nu fyrer man så samme afdeling. Og vi taler om folk med sammenlignelige kvalifikationer. Det giver jo ikke mening. Derfor siger jeg: DSB bliver nødt til at arbejde med nogle langsigtede planer, hvor man fx kan imødegå besparelser med naturlig afgang eller omplaceringer. Ellers mister folk tiltroen til ledelsen”.

Mens DM’s sekretariat bistår afskedigede medarbejdere, skal der samtidig igangsættes en proces, hvor de andre akademiske fagforeninger, DJØF og IDA, på baggrund af en drøftelse med de ansatte fastlægger et forhandlingsmandat.

Per Alm opfordrer til, at medarbejderne trods uroen omkring fyringer og udsigten til ny overenskomst står sammen.

”Vi har en vigtig opgave med at få skærpet vores forhandlingsmandat hos vores medlemmer. Det er deres hverdag, vi forhandler om. Den kommende drøftelse skal gerne på et tidspunkt føre til noget konkret, så vi bliver klar til at starte et reelt forhandlingsforløb. Og der vil det helt klart være vores ambition, at medlemmerne står sammen som et fællesskab frem for, at der bliver skabt grupperinger, hvor nogle får en masse fordele på bekostning af andre.  For jo mere vi står sammen, des mere styrke har vi i forhandlingssituationen”.