7 ud af 10 akademikere tør ikke rejse ud på grund af dagpengestramning

Det vil straffe danskere, som vælger at rejse ud i verden for at blive klogere og dygtiggøre sig inden for deres fag, hvis regeringen fastholder en stramning af dagpengereglerne, der vil betyde, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år for at være berettiget til at modtage dagpenge.

Sådan har det lydt fra både a-kasser og fagforeninger, som repræsenterer akademikere. I en fælles pressemeddelelse gjorde Magistrenes A-kasse (MA) og Dansk Magisterforening (DM) allerede i starten af februar opmærksom på problemerne med regeringens forslag.

Og nu kan MA sætte tal på, hvor mange af a-kassens medlemmer, der vil blive berørt af regeringens ændringer. Konkret betyder stramningen, at 3.000 medlemmer af MA vil miste retten til dagpenge, når forslaget er fuldt indfaset i 2021.

"For det første er der en masse mennesker, der i årevis har betalt til en forsikring, som de nu får at vide, de ikke kan bruge. Det er i sig selv uretfærdigt – lovgivning med tilbagevirkende kraft er ikke en retsstat værdigt", siger Per Clausen, formand for Magistrenes A-kasse.

7 ud af 10 tør ikke flytte ud
Samtidig viser en undersøgelse blandt a-kassens medlemmer, at stramningen i praksis vil afholde 7 ud af 10 fra at rejse uden for de såkaldte EØS-lande - som dækker over de 28 medlemslande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein.

Og tallet er endnu større, hvis man spørger de ph.d.-studerende, hvor flere end 8 ud af 10 vil droppe udlandsophold som følge af stramningen. Og det er ikke gennemtænkt af regeringen og DF, at man på den måde gør de højtuddannede bange for at rejse ud for fx at arbejde eller forske, fordi et udlandsophold på over et år vil stille dem dårligt, når de vender hjem igen og måske skal finde et nyt job, mener Per Clausen.

"Men hvad der måske er endnu værre er, at tusindvis af forskere og andre højtuddannede danskere nu vil være tilbageholdende med at rejse ud for at blive klogere. Det er ikke bare en stor begrænsning for den enkelte, men et kæmpe tab for Danmark, der går glip af en masse viden", understreger han.

A-kasse-medlemmer: Hvorfor skal vi straffes?
I a-kassens undersøgelse har der desuden været åbnet for, at medlemmer i fritekstsvar har kunnet forklare, hvordan stramningen vil ramme lige præcis dem.

Magisterbladet har fået adgang til fem udvalgte svar fra undersøgelsen:

• ”Det er en katastrofe for unge forskere. Vi kan ikke få bevillinger til postdoc, medmindre vi planlægger et længere udlandsophold på typisk 1-3 år. Men nu kan vi ikke få et sikkerhedsnet i en branche, der er benhård i konkurrencen om stillinger og uden faste stillinger.”
• ”Jeg er forsker. Universiteterne (statslige institutioner!!!) kræver internationalisering. Det har jeg lyttet til og er flyttet til USA, hvor jeg deltager i spændende forskning og tilegner mig færdigheder, som kan komme dansk forskning til gode, når jeg vender hjem. Men lige nu straffes jeg. Det var meningen at jeg skulle arbejde herovre i fire år, og at min familie skulle være her i en del af den periode, og at vi efterfølgende skulle rejse tilbage til DK. Det tør jeg ikke længere, da vi alle ville miste sociale rettigheder.”
• ”Det lyder tåbeligt, at jeg kan læse russisk på statens regning, men ikke opkvalificere mig i Rusland. Kravet fra danske virksomheder er ofte, at du skal have boet i dit sprogland i minimum 4 år, når du søger job. Tak! Dette bliver en lov, der vil ramme os humanister og sprogeksperter HÅRDT.”
• ”Har netop overvejet at rejse med ægtefælle et par år til USA, men det vil stille mig ekstremt dårligt ved hjemkomst, så omtalen af lovforslaget var med til at udskyde den plan.”
• ”Jeg er pæredansk, højtuddannet og specialiseret på universiteter i udlandet (inden 2009). Jeg har siden arbejdet i Danmark og haft stor gavn af min internationale erfaring. Dette ville ikke kunne lade sig gøre fremover, og jeg mener, Danmark dermed mister både internationale samarbejdspartnere og i sidste ende vores konkurrenceevne internationalt.”
  Kilde: Magistrenes A-kasse