Dansk Magisterforening

Kandidater fra Aalborg Universitet kan have ugyldigt eksamensbevis

© Aalborg Universitet

Del artikel:

I en årrække har en række uddannelser på Aalborg Universitet ikke levet op til retningslinjerne om, at studerende på tofaglige områder skal have 120 ECTS på deres sidefag. Det betyder, at et ukendt antal kandidater i dag kan stå med en ugyldig kandidateksamen, og flere studerende får nu studieforlængelse.

Over 100 studerende fra Aalborg Universitet (AAU) kan i dag stå med et ugyldigt kandidatbevis i hånden. Sidefagsstuderende fra AAU på en række fag – herunder i hvert fald Geografi, Samfundsfag og Psykologi, som har læst et andet hovedfag, har indtil nu kun skullet opnå 90 ECTS for at bestå eksamen. Men det lever ikke op til Uddannelsesministeriets retningslinjer om, at studerende på tofaglige områder skal have 120 ECTS på deres sidefag. Dermed har de reelt ikke afsluttet deres uddannelse, selvom de troede de havde det.

"Det principielle i denne sag er, at man ikke kan udstede et eksamensbevis, og så to år senere sige, at det ikke er gældende for de vilkår, man regnede med. Principielt er jeg i tvivl om, om jeg har den uddannelse, jeg har fået papir på", siger Jakob Dahm Jensen, som i dag er ansat som gymnasielærer på Frederiksberg Gymnasium.

Han læste Geografi som sidefag på AAU og fik sin eksamen for to år siden. På Frederiksberg Gymnasium er han for nyligt blevet tilbudt pædagogikum, men det kan han ikke starte i, fordi han ligesom en række studiekammerater nu også har opdaget, at de reelt ikke har gennemført deres uddannelse endnu.

Så nu må Jakob først tilbage til universitet og skaffe de manglende 30 ECTS point, før han kan starte sit pædagogikum.

Han er bekendt med, at i hvert fald fire studiekammerater står i præcis samme situation. Men det reelle omfang kan være meget større, for universitet har fulgt en forkert praksis i en årrække på flere uddannelser.

LÆS OGSÅ: Aalborg Universitet: Selvfølgelig retter vi op


Brøler
Maria Z Pedersen er Idrætsstuderende med sidefag i Geografi. Hun har oprettet Facebook-gruppen ’Aalborg Universitet Fejler i Sidefag’ for studerende, som er blevet ramt af problemet.

Hun fortæller, at problemet omhandler studerende med sidefag i Geografi, Samfundsfag og Psykologi på Aalborg Universitet. På Geografi har de ifølge hende fundet ud af, at fejlen rækker helt tilbage til studieretningen fra 2011.

"Det betyder at alle der har læst Geografi som sidefag, der ikke kommer fra det Naturvidenskabelige fakultet, nu skal læse et ekstra halvt år for at få sin eksamen. Det er kun dem, som har kørt pædagogikum færdigt, som ikke bliver ramt. Det er absurd, at det rammer så mange år tilbage", siger Maria Pedersen og understreger:

"Jeg fatter ikke hvordan man kan lave en sådan her brøler. Jeg og flere andre studerende har gjort opmærksom på dette problem, da vi startede på Geografi, så det er underligt, at nogen ikke har undret sig over dette og sat sig ned og kigget på studieordningen, når de har fået så mange henvendelser om dette".

Problemet blev ikke opdaget af universitetet
Problemet blev ikke opdaget af universitetet selv. Det blev derimod opdaget, da en fagperson på pædagogikum-uddannelse ved en gennemgang af eksamenspapirer af en enkelt lærer, som skulle i gang med sit pædagogikum, blev opmærksom på, at den pågældende lærer med sidefag i Geografi kun havde 90 ECTS-point på sit sidefag.

Da sidefaget og det centrale fag ikke er samme fagområde, levede det ikke op til de ministerielle retningslinjer, som kræver 120 ECTS på et sidefag, hvis det er fra et andet fagområde.

I en mail den 22. marts 2018 til de studerende, som Magisterbladet har, gør formand for Studienævnet for Planlægning, Geografi og Landinspektøruddannelsen, Kristian Olesen, de ramte studerende opmærksomme på, at AAU ikke har levet op til ministeriets retningslinjer.

"Aalborg Universitet er blevet opmærksom på, at den nuværende studieordning for sidefagsstuderende i geografi med centralt fag fra et andet hovedområde ikke lever op til Ministeriets retningslinjer. Ministeriet har indskærpet overfor AAU, at studerende fra andet hovedområde (i dit tilfælde Samfundsfag) skal tage 120 ECTS som sidefagsstudie. Dette betyder, at du som sidefagsstuderende mangler 30 ECTS i forhold til dit planlagte sidefagsforløb i geografi", skriver Kristian Olesen.

"Studienævnet vil i samarbejde med hvert enkelt studerende bestræbe sig på at tilrettelægge et 30 ECTS forløb, som kan give mening og kan indpasses i dit eksisterende uddannelsesforløb. Studienævnet beklager meget, at vi er endt i en situation, hvor vi er nødt til at bede dig forlænge din uddannelse med 30 ECTS", skriver Kristian Olesen i mailen.

Aalborg Universitet oplyser foreløbigt til Magisterbladet, at man ikke ved præcis, hvornår fejlen er opstået, men at den i hvert fald er 5 år gammel. Derudover, at det især er studerende med humanistisk-samfundsfaglig kombination, som er blevet ramt.

Alt i alt betyder det, at sidefagsstuderende på de ramte fag nu skal have nye studieordninger, der lever op til retningslinjerne. Det vil således forlænge studiet for en række studerende, som måske ikke når op til eksamen til sommer. 44 nuværende studerende ramt af problemet, hvoraf halvdelen skulle have afsluttet deres uddannelse til sommer, oplyser AAU. De risikerer nu at skulle forlænge deres studie med et halvt år. Og de studerende, som har taget eksamener og skal i gang med deres pædagogikum, må først tilbage til universitet og skaffe sig de manglende 30 ECTS point. Det gælder bl.a. Jakob Dahm Jensen.

"Det er voldsomt kritisabelt, at universitetet kan udstede et eksamensbevis på denne måde", siger han.

Omfanget er ukendt
Jeppe Fjeldgaard er formand for Gymnasielærerforeningen på AAU og læser sidefag i Geografi på sit 6. semester på universitetet. Han undrer sig ligesom flere andre medstuderende over, hvorfor uddannelsen har haft forkerte retningslinjer.

"Jeg undrede mig også over, at jeg skulle have 30 ECTS point mindre end studerende på andre sidefag", siger Jeppe Fjeldgaard.

Han fortæller, at de studerende ikke har kunnet finde ud af hele omfanget af dette problem, fordi Studienævnet ikke har villet oplyse, hvem og hvor mange der er berørt.

"Vi ved dog, at de særlig berørte er dem, som er blevet færdige med uddannelsen, men endnu ikke har fået sit pædagogikum. Men flere har jo fået sit pædagogikum med en uddannelse, som ikke har levet op til retningslinjerne, og det undrer vi os jo over", siger Jeppe Fjeldgaard.

AAU kontaktede ikke de studerende
Jakob Dahm Jensen er fortørnet over, at AAU ikke tog officielt kontakt til de studerende om, at der er dette problem, så snart det blev opdaget. De studerende har tværtimod flere gange spurgt universitetet om, der kunne være et problem på dette område, inden de blev dimittender. For de undrede sig over, at de skulle have 30 ECTS point mindre end andre studier skulle.

"Da fejlen så blev opdaget, blev vi ikke kontaktet af universitetet. Jeg har været meget frustreret over dette, for det betyder, at jeg nu kommer senere i gang med mit pædagogikum, og det går ud over min anciennitet på sigt", siger Jakob Dahm Jensen og understreger:

"Hvis jeg ikke var i den heldige situation at jeg har en god arbejdsplads, som alligevel har tilbudt mig nogle gode vilkår næste år på trods af dette, så ville det have været ødelæggende for min fremtid, at Geografi har tolket reglerne forkert", siger Jakob Dahm Jensen.

Jeppe Fjeldgaard synes, det er en god løsning, at AAU har ladet de studerende selv vælge, hvordan de vil opnå de resterende 30 ECTS point. Kommunikationen fra AAU til de studerende om problemet har derimod ikke været god.

"Vi fik fortalt dette lige før påskeferien, og vi kunne derfor ikke få svar fra universitetet på, hvad dette ville betyde, og hvad vi skulle gøre, så der spredte sig hurtigt rygter", siger klubformanden for gymnasielærerne.

Nu skal de studerende, som skulle have afsluttet sin uddannelse her til sommer, bestemme, om de vil tage ekstra kurser at opnå de ekstra 30 ECTS point. Hvis det ikke er muligt, bliver de senere færdige.

"Jeg må fx forlænge mit studie med et halvt år, fordi det bliver for mange kurser for mig på et semester", siger Jeppe Fjeldgaard.

Dansk Magisterforening oplyser, at den i forbindelse med sagen har sendt et brev til universitetet for at opfordre det til at finde en løsning på problemet hurtigst muligt. DM oplyser i samme forbindelse, at man meget gerne vil have afdækket omfanget af problemet, hvorfor foreningen opfordrer eventuelt ramte af problemstillingen til at fortælle DM om det.