Sophie Løhde: Færre sygedage i det offentlige vil betyde mere velfærd
© Nadia Fryd
Innovationsministeren vil lave en national målsætning for sygefravær i det offentlige, der også skal frigøre penge til andet velfærd. Ufornuftigt at sammenblande sygefravær og spareøvelser, mener professor i arbejdsmiljø.
Målsætningen skal være en del af de endelige økonomiaftaler, staten, regionerne og kommunerne lige nu er ved at forhandle på plads i Finansministeriet.
”Jeg er ikke i tvivl om, at der er et stort potentiale til at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor. Det vil både forbedre trivslen og frigøre ressourcer, som vi kan bruge til at løfte vores kernevelfærd. Men nok så vigtigt vil det gavne den enkelte medarbejder”, siger Sophie Løhde til Berlingske.
Kampen mod sygefravær skal ikke være en spareøvelse
Med potentiale henviser Sophie Løhde til, at de ansatte i kommuner, regioner og staten ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen i gennemsnit havde henholdsvis 11,7, 10,7 og 8,3 sygefraværsdage i 2017.
Ifølge Finansministeriet kan der frigøres ressourcer, der svarer til over 4.000 fuldtidspersoner, hvis sygefraværet i kommunerne og regionerne kan nedbringes med to dage blandt alle ansatte i de to sektorer. Og det er kræfter, der ifølge ministeriet ville løfte den offentlige velfærd, herunder børnepasning og ældrepleje.
Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet, mener det er fornuftigt at ville bekæmpe sygefravær på arbejdsmarkedet. Professoren mener dog ikke, at sygefravær og frigørelsen af ressourcer skal blandes sammen.
”Man skal passe på med at tilpasse bekæmpelsen af sygefravær på arbejdsmarkedet med en national målsætning, der også vil frigøre penge, for det risikerer at blive en spareøvelse”, siger Peter Hasle.
”At ville sænke sygefravær i det offentlige er i sig selv fornuftigt. Men det kan man ikke styre fra oven ved at lave en målsætning om, at folk skal arbejde to dage mere. Der er nogle strukturelle problemer, som man må se på selvstændigt. Det er forudsætningen for, at fraværet kan falde”, tilføjer professoren.
Dårligt arbejdsmiljø er problemet
Peter Hasle forklarer, at man ved, at et dårligt arbejdsmiljø fører til højere sygefravær og nævner lærernes arbejdstidsaftale efter 2013 som eksempel.
”Lærerene har haft et stigende sygefravær efter arbejdstidsaftalen. Derfor må man løse det konkrete problem, hvis man vil nedsætte sygefraværet”, siger professoren og advarer mod, at sygefravær på arbejdsmarkedet gøres til en del af ”finansministeriets svikmølle”.
”Det er en dårlig tilgang til problemet, og det risikerer at få en negativ effekt på sygefraværet”, siger Peter Hasle.
