Dansk Magisterforening

Professor: Dansk økonomi styres af lille broderskab

© Anders Hviid

Del artikel:

Dansk økonomi styres af et lille broderskab af topøkonomer på 30-40 personer, som tænker ens og håndplukkes til de samme job på skift. Det har skabt ro og fred, men også et akademisk iltfattigt miljø, forklarer professor.

Danmark skiller sig ud fra alle andre lande ved at have et lille broderskab på 30-40 personer, som styrer dansk økonomi. De håndplukkes til de samme job på skift i en slags stoleleg, fortæller professor emeritus i komparativ politisk økonomi på Copenhagen Business School (CBS) Ove Kaj Pedersen, som har forsket i tilblivelsen og forandringen af den moderne, danske stat.

"Det er fascinerende. For du ser ikke noget lignende i andre lande. Og det er baggrunden for, at der er stor enighed hele vejen fra LO til DA, fra Socialdemokratiet til Det Liberale Venstre og ud på begge fløje", siger Ove Kaj Pedersen i et større interview med Information.

Han understreger samtidig, at det ikke ham, der har fundet på at kalde den sluttede kreds for broderskabet.

"Det var et udtryk, mange af dem selv anvender”, fortæller han med henvisning til en lang række interview, han gennemførte for nogle år siden i forbindelse med et bogprojekt for Oxford University Press.

Ifølge professoren kan stort set alle medlemmer af broderskabet på få minutter nå hinanden på cykel inden for den kvadratkilometer om Slotsholmen. Her både arbejder de og mødes intensivt. De har desuden haft de samme professorer på henholdsvis økonomisk institut på Københavns eller Aarhus Universitet. Så de tænker stort set ens, og de fleste af dem har også den samme sociale baggrund.

De er en del af en stoleleg, hvor topøkonomer fra blandt andre de økonomiske ministerier, Nationalbanken, DA, LO, DI og vismandsinstitutionen skiftes til at indtage de førende positioner. De bliver håndplukket blandt de dygtigste kandidater med de bedste meritter.

Iltfattigt akademisk og fagligt miljø
At landet styres af et lille broderskab, der på skift indtager de samme jobs i ledende positioner har skabt ro, renlighed og enighed herhjemme. Det har både sine fordele og ulemper.

"På plussiden betyder det jo, at tingene glider meget nemmere, og at man langt hurtigere og effektivt kan sikre et beslutningsgrundlag. Konflikterne bliver institutionaliseret og dermed holdt i ave", siger Ove Kaj Pedersen, som til gengæld konstaterer, at det har skabt et noget iltfattigt akademisk og fagligt miljø, der også har medført, at Danmark hænger noget i bremsen.

Det økonomiske broderskab er kernetropperne, der forsvarer og udbreder den brede enighed og konsensus, der er cementeret gennem årtier i Danmark. Og som professoren trods grundige komparative studier ikke har set lignende andre steder. For Danmark skiller sig ud. Ikke kun fra de lande Christensen har studeret, men også fra lande som USA, Tyskland og Frankrig,

Til gengæld ser Ove Kaj Pedersen ikke udviklingen i Danmark som særskilt neoliberalistisk på trods af den sammentømrede struktur af det danske økonomiske broderskab.

"Tværtimod har broderskabet evnet at holde neoliberale ideer på god afstand, og det er først fra 00’erne, at sådanne ideer begynder at få en vis, men begrænset, indflydelse. Et eksempel er brugen af såkaldte dynamiske effekter, hvor blandt andre Enhedslisten har peget på, at de giver regnemodellerne politisk slagside", siger han.

Økonomisk tænkning er styrende
I dag er det den økonomiske tænkning, der er fremherskende. Sociologer, psykologer og pædagoger har måttet vige pladsen for økonomerne, og i dag er deres ideer om, at arbejdsudbuddet bedst stimuleres gennem lavere skat og lavere ydelser, fremherskende. Samtidig retter incitamenter sig i dag mod alle, ikke bare kvinder. Dette er en udvikling, Ove Kaj Pedersen kan genkende fra andre lande, men ingen andre steder er der et så sammentømret broderskab af toneangivende økonomer til at støbe kuglerne for den økonomiske politik som i Danmark.

Han understreger, at det afgørende ikke er navnene på medlemmerne af broderskabet.

"Det vil jeg ikke, for det skifter hele tiden. Det har ikke noget med personer at gøre. Det er rollerne og funktionerne. Bliver du ansat det rigtige sted i Nationalbanken, så sidder du der. Det samme med Finansministeriet, eller hvis du er cheføkonom i LO eller DI. Navnene er ligegyldige", fastslår Ove Kaj Pedersen og tilføjer, at det i allerhøjeste grad gør sig gældende i Danmark, at det ikke er dig, der tænker i systemet, men systemet, der tænker i dig.

At landet styres af et broderskab betyder ifølge ham dog ikke, at de danske økonomer er en slags loge, hvor man ikke kan presse sig ind.

"De personer, der indtager de toneangivende positioner, har fået dem på grund af kvalifikationer og ikke, fordi de tilslutter sig en bestemt økonomisk skole", siger Ove Kaj Pedersen.