Flere mønsterbrydere på Aalborg og Syddansk Universitet
© VIVE
Nye tal fra Akademikerne viser, at Aalborg og Syddansk Universitet har flest studerende fra ikke-akademiske hjem. Anvendelsesorienterede og konkrete uddannelsestilbud kan være en af årsagerne, mener forsker.
En ny analyse fra Akademikerne viser, at hver tredje kandidatstuderende har forældre med arbejderbaggrund. Regionalt er tendensen endnu tydeligere, blandt andet på Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU), hvor andelen af kandidatstuderende med LO-forældre er mellem 41 pct. og op til 58 pct.
Tilsvarende kommer tre ud af fire kandidatstuderende fra ikke-akademisk baggrund. Og igen er tendensen mest markant på de AAU og SDU, hvor andelen af kandidatstuderende fra ikke-akademiske hjem udgør mellem 81 pct. og 91 pct.
Jens-Peter Thomsen, der er sociolog og seniorforsker i uddannelsesvalg og social ulighed ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) kalder tallene positive. Han mener dog ikke, at der er sket en egentlig positiv udvikling på området.
”Det kan se ud af meget, at tre ud af fire kandidatstuderende er fra ikke-akademiske hjem. Men i befolkningen er det stadig sådan, at det kun er omkring seks procent af forældregenerationen, der har en akademisk uddannelse”, siger seniorforskeren.
”Analysen ser på, hvordan andelen af kandidatstuderende fra ikke-akademiske hjem er fordelt på universiteterne — uden at sætte det i forhold til andelen i befolkningen”, tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Nyt netværk vil være med til at knække uddannelseskurven for børn af ikke-akademikere
AAU og SDU er mindre ulige
Alligevel mener seniorforskeren, at tallene fra AAU og SDU viser, de to institutioner er mindre ulige i adgangen end andre universiteter, herunder Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
”Og det er positivt. Men ser man på det generelle billede, så er der ikke sket meget de sidste mange år”, siger Jens-Peter Thomsen.
Men hvorfor tror, der er forskel på fx AAU og KU på netop dette område?
”Der er flere ting, der gør sig gældende. Det ene er den regionale placering. Aalborg Universitet er fx placeret i Nordjylland, og forældrenes uddannelsesniveau i Nordjylland er meget anderledes end i Københavnsområdet”.
”Men AAU har også været gode til at udbyde mere anvendelsesorienterede og konkrete uddannelser. Og det tiltaler alt andet lige mere unge fra ikke-akademiske hjem”, siger Jens-Peter Thomsen.
Til sidst påpeger seniorforskeren konkurrenceelementet. For det er nemmere at komme ind på AAU end på Københavns Universitet, hvor karaktersnittene er højere.
”Og vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem social baggrund og karakterniveau. Det er vigtigt, at man ser på, hvad sandsynligheden er for, at du kommer på universitetet i forhold til din sociale baggrund”, siger han.
Seniorforskeren forsøger at forklare, hvorfor den ulige adgang til universitet på et generelt plan ikke har ændret særlig meget de seneste tyve år. Og her betyder det hjem, man vokser op i, utrolig meget, forklarer seniorforskeren.
”De kulturelle og sociale ressourcer man får med i sin opdragelse og i sin socialisering har en enorm stor betydning for, hvilken uddannelse man får”, fortæller han.
”I forhold til mange andre lande, har vi ikke lige så meget økonomisk ulighed. Vi har en høj grad af omfordeling og gratis uddannelser. At der på trods af det stadig kan være så stor forskel på adgangen til universiteterne for børn af akademikere og ikke-akademikere er en kraftig indikator på, at familiebaggrund betyder meget”, siger Jens-Peter Thomsen.
Samme evner – forskellige muligheder
Forskeren forklarer, at nogle så ville mene, at det handler om evner eller mangel på samme. Og det gør det selvfølgelig også – nogle gange.
”Selv hvis man ser på unge med samme karakterer i folkeskolen og gymnasiet, så er der enorm stor forskel på, om de går videre og læser en universitetsuddannelse, afhængig af deres sociale baggrund”, siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:
”I en undersøgelse, vi for nylig har lavet, kunne vi se, at et barn fra et ikke-bogligt hjem, der havde gået i gymnasiet og fået 9 i gennemsnit på den gamle skala, kun havde 50 procent chance for at bruge sit gode karaktersnit til at søge ind på universitet”, siger han.
Men sociologen forklarer videre, at selv samme undersøgelse viste, at hvis man tog det samme barn, der havde fået det samme snit, men hvis forældre havde en akademisk uddannelse, så var det cirka 85 procent, der brugte deres snit på at søge ind på et universitet.
Tilsvarende kommer tre ud af fire kandidatstuderende fra ikke-akademisk baggrund. Og igen er tendensen mest markant på de AAU og SDU, hvor andelen af kandidatstuderende fra ikke-akademiske hjem udgør mellem 81 pct. og 91 pct.
Jens-Peter Thomsen, der er sociolog og seniorforsker i uddannelsesvalg og social ulighed ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) kalder tallene positive. Han mener dog ikke, at der er sket en egentlig positiv udvikling på området.
”Det kan se ud af meget, at tre ud af fire kandidatstuderende er fra ikke-akademiske hjem. Men i befolkningen er det stadig sådan, at det kun er omkring seks procent af forældregenerationen, der har en akademisk uddannelse”, siger seniorforskeren.
”Analysen ser på, hvordan andelen af kandidatstuderende fra ikke-akademiske hjem er fordelt på universiteterne — uden at sætte det i forhold til andelen i befolkningen”, tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Nyt netværk vil være med til at knække uddannelseskurven for børn af ikke-akademikere
AAU og SDU er mindre ulige
Alligevel mener seniorforskeren, at tallene fra AAU og SDU viser, de to institutioner er mindre ulige i adgangen end andre universiteter, herunder Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
”Og det er positivt. Men ser man på det generelle billede, så er der ikke sket meget de sidste mange år”, siger Jens-Peter Thomsen.
Men hvorfor tror, der er forskel på fx AAU og KU på netop dette område?
”Der er flere ting, der gør sig gældende. Det ene er den regionale placering. Aalborg Universitet er fx placeret i Nordjylland, og forældrenes uddannelsesniveau i Nordjylland er meget anderledes end i Københavnsområdet”.
”Men AAU har også været gode til at udbyde mere anvendelsesorienterede og konkrete uddannelser. Og det tiltaler alt andet lige mere unge fra ikke-akademiske hjem”, siger Jens-Peter Thomsen.
Til sidst påpeger seniorforskeren konkurrenceelementet. For det er nemmere at komme ind på AAU end på Københavns Universitet, hvor karaktersnittene er højere.
”Og vi ved, at der er en stærk sammenhæng mellem social baggrund og karakterniveau. Det er vigtigt, at man ser på, hvad sandsynligheden er for, at du kommer på universitetet i forhold til din sociale baggrund”, siger han.
Seniorforskeren forsøger at forklare, hvorfor den ulige adgang til universitet på et generelt plan ikke har ændret særlig meget de seneste tyve år. Og her betyder det hjem, man vokser op i, utrolig meget, forklarer seniorforskeren.
”De kulturelle og sociale ressourcer man får med i sin opdragelse og i sin socialisering har en enorm stor betydning for, hvilken uddannelse man får”, fortæller han.
”I forhold til mange andre lande, har vi ikke lige så meget økonomisk ulighed. Vi har en høj grad af omfordeling og gratis uddannelser. At der på trods af det stadig kan være så stor forskel på adgangen til universiteterne for børn af akademikere og ikke-akademikere er en kraftig indikator på, at familiebaggrund betyder meget”, siger Jens-Peter Thomsen.
Samme evner – forskellige muligheder
Forskeren forklarer, at nogle så ville mene, at det handler om evner eller mangel på samme. Og det gør det selvfølgelig også – nogle gange.
”Selv hvis man ser på unge med samme karakterer i folkeskolen og gymnasiet, så er der enorm stor forskel på, om de går videre og læser en universitetsuddannelse, afhængig af deres sociale baggrund”, siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:
”I en undersøgelse, vi for nylig har lavet, kunne vi se, at et barn fra et ikke-bogligt hjem, der havde gået i gymnasiet og fået 9 i gennemsnit på den gamle skala, kun havde 50 procent chance for at bruge sit gode karaktersnit til at søge ind på universitet”, siger han.
Men sociologen forklarer videre, at selv samme undersøgelse viste, at hvis man tog det samme barn, der havde fået det samme snit, men hvis forældre havde en akademisk uddannelse, så var det cirka 85 procent, der brugte deres snit på at søge ind på et universitet.
”På den måde er det ikke et spørgsmål, om hvorvidt alle skal have en universitetsuddannelse – det er et spørgsmål om, at der er flere af de egnede unge fra ikke-akademiker hjem, der skal have muligheden”, siger Jens-Peter Thomsen.
