Anonyme eksamener skal sikre at køn og etnicitet ikke påvirker karakteren
Flere fakulteter på Aarhus Universitet har anonyme skriftlige eksamener for at sikre, at de studerende ikke dømmes på baggrund af køn og etnicitet. Ikke fordi de studerende har brokket sig over urimelig behandling, men fordi underviserne har ønsket det.
”På BSS blev det taget op, fordi megen forskning peger på, at selvom man ikke vil det, kan man ikke lade være med at tillægge viden om både køn og etnicitet vægt, når man vurderer eksempelvis en eksamensopgave”, siger lektor ved Institut for Statskundskab Gitte Sommer Harrits til Omnibus, og forklarer, at det ikke bare giver en sikkerhed for den studerende, men også beskytter underviseren mod mistanker om urimelige bedømmelser, uanset om de er bevidste eller ubevidste.
I et studie fra 2012, indsendte et hold forskere fra Yale en ansøgning fra en studerende om at blive ansat som laboratorieansvarlig til en række fakulteter. På halvdelen af ansøgningerne skrev de et kvindeligt navn, og på den anden halvdel et mandligt. Studiet viste, at ansøgningen blev vurderet meget hårdere og ansøgeren som mindre kompetent til jobbet, når den bar en kvindes navn. Ifølge forskerne peger det på en generel kønsbias i vurderingen af studerende, hvor kvindelige studerende dømmes hårdere end mandlige (kilde Omnibus).
Ubevidste fordomme
Lea Friedberg er forkvinde for DM Studerende, og hun er positiv over for anonyme eksamener på universiteterne.
”Vi har drøftet det i vores bestyrelse af samme grunde, som de taler om på Aarhus Universitet. Vi ved, at der kan være en kønsmæssig bias hos underviserne. En fordom, de måske ikke er opmærksomme på, og som kan påvirke karaktererne”, siger Lea Friedberg.
Hun mener, at det helt grundlæggende er et spørgsmål om retssikkerhed, men at det i lige så høj grad handler om retfærdighed.
”Grundlæggende handler det om, at vi skal bedømmes på det vi kan, og ikke det, man vil tro, vi kan”, siger hun.
De Studerendes Råd på DPU er også positive over for forslaget. Malene Sillas Jensen, der er formand for rådet understreger dog, at det er vigtigt at følge op på, om anonymiseringen i endnu højere grad får de studerende til at føle sig som et nummer i køen, og kommer til at påvirke de studerendes motivation og læring negativt.
Det er DM Studerendes forkvinde, Lea Friedberg, ikke så bekymret for.
”Ideen om, at vi skulle blive et nummer i rækken, peger også på, at det ikke nødvendigvis er selve vores opgave, der bliver vurderet, men mere vores relation til underviseren eller vores adfærd og performance i undervisningslokalet”, siger hun.
Besparelser spiller ind
Anne-Marie Eggert Olsen, som er studienævnsformand og lektor på DPU, mener, at de mange besparelser på uddannelserne betyder, at man mange steder kun har ekstern censur på en tredjedel af eksamensopgaverne, hvilket er det lovmæssige minimum. Derfor kan det i de små fagmiljøer være svært at finde en intern censor, som ikke kender de studerende, og i flere tilfælde er det så kun underviseren selv, der skal vurdere opgaverne.
Lea Friedberg siger, at besparelserne på den eksterne censur desværre er en medvirkende årsag til, at DM studerende går ind for anonyme eksamener:
”Det er et paradoks, at vi har en undervisningsminister, som har peget på, at uddannelseskvaliteten skal sikres gennem vores censorordning, og at vi nu er nået til et punkt, hvor der bliver sparet voldsomt på de eksterne censorer, og at specialenormen samtidig bliver skåret hårdt”.
”Det går direkte ud over de studerendes retssikkerhed og kvalitetssikring, og det betyder, at så længe universiteterne er så pressede, at de studerende langt fra altid får mulighed for ekstern censur, er anonyme eksamener også er godt alternativ, indtil vi igen får mulighed for en mere fair vurdering”, siger hun.
