Dansk Magisterforening

Ugens profil: Musik-magister løb med den danske grand prix-sejr

Af Anna Dalsgaard
Del artikel:

Cand.mag. i musikvidenskab Jonas Rasmussen vandt lørdag Dansk Melodi Grand Prix 2018 med vikingesangen Higher Ground. Magisterbladet har sat ham stævne for at finde ud af, hvad musik-magisteren er rundet af musikalsk.

Jonas Rasmussen eller blot Rasmussen, som er hans grand prix-kunstnernavn, er cand.mag. i musikvidenskab og vinder af det Dansk Melodi Grand Prix 2018 med vikingesangen Higher Ground. Han er opvokset i Viborg, har læst på Aarhus Universitet og bor i Langaa i Østjylland med sin kone og to døtre på fem og ét år. 

Halvdelen af arbejdslivet bruger han på undervisning i sang og musik på på Scenekunstskolen – Kulturskolen Viborg og Aarhus Teater og den anden halvdel på performance. Han er fx med i et hyldestshow for 80’er-musik, som har premiere 23. februar, og så spiller han Hair Metal i et band, som spiller hård coverrock.

Hvordan føles det at være grand prix-vinder?
Surrealistisk, når man lige tænker over, at man er kommet ind i en ret lille klub. Jeg har hørt, at vi kun er 63 i klubben af danske grand prix-vindere, og jeg er stolt over at være med. 

Hvordan var det at står på scenen?
Jeg var nervøs, men jeg fik en overvældende opbakning. Så meget, at jeg blev helt rørt over det og måtte kæmpe ekstrameget i starten for at holde facaden. Men det var dejligt, og anden gang – i finalen – gik det bedre.

Hvad bragte dig ind i grand prix-verdenen?
Jeg blev kontaktet over Facebook af bidragsproducenten fra DR, som ledte efter en skandinavisk udseende fyr med stort skæg og vikingelook. Jeg blev opfordret til at komme med mit bidrag til sangen, og da jeg havde hørt den og talt med min kone om det, gav jeg et bud.

Tænke du over, om det kunne betyde noget for dit image, at deltage i gand prix?
Nej, jeg tænkte over, om det passede ind i mit liv at deltage. Jeg et vant til at optræde med andre folks musik, og jeg var ikke i gang med at prøve at skabe mig en solokarriere, så jeg havde ikke den slags betænkeligheder. Jeg kan godt lide vikingesangen, og jeg ser ud, som jeg gør og har gjort det længe. Jeg har ikke tilpasset mig til det her grand prix.

Er du fascineret af vikinger?
Ikke på den måde, at jeg dyrker det eller asatroen. Men jeg er fascineret af den historiske arv. Af hele historien om kongerækken, dengang vi var et vikingesamfund. Jeg synes det er en tid, vi kan være stolte af, selv om jeg ikke hylder alt det krigsføringsmæssige. Og jeg er ret vild med Vikings-serien. 

Mange synes, du minder utrolig meget om den norske skuespiller Kristofer Hivju, som spiller Tormund i Game of Thrones? Er det noget, du hører meget?
Ja, især nu. Men jeg har intet imod det. Jeg synes han er enormt karismatisk og en fed skuespiller. Tormund er også vildt sej i serien, men igen, det er ikke noget jeg har tillagt mig. Jeg har set sådan her ud længe.

Man kan måske sige, at Grand prix er noget, som en del akademikere elsker at hade. Har det nogen betydning for dig?
Jeg tænker ikke over det. Jeg er nået en alder, hvor jeg prøver at holde mig fra at please andre. Jeg gør det, jeg synes er sjovt, og som min familie og venner synes om. Jeg har ingen negative kommentarer fået, men der vil altid være mennesker, som af en eller anden grund ikke synes det, man laver, er fedt. 

Hvad er din musikalske baggrund?
Jeg begyndte at spille keyboard i en tidlig alder, og fra jeg var 12-13 år, spillede jeg covermusik i forskellige bands. I slutningen af teenageårene begyndte jeg at synge min egen musik og kom med i musicals og blev fascineret af den måde at optræde på. Så blev jeg kæreste med min kone, og hun lokkede mig til at læse dramaturgi i Aarhus. Her fik jeg øje på musikvidenskab, hvor jeg tog kandidaten og har så dramaturgi som bifag. 

Hvilken musik er du rundet af?
Jeg har været rundt om stort set alle genrer undtagen hardcore-tekno. Jeg husker mine helt unge dage som lidt Shu-bi-dua-agtige. Så kom Spice Girls, Snoop Dogg, Back Street Boys og fra 80’erne har det været Hair Metal. Hvis jeg kun skulle vælge et favoritband, hvilket jeg ville have svært ved, måtte det blive Beatles. Jeg synes de gamle 60’er og 70’er-bands er dem, der har rykket mest. Queen og Led Zeppelin og den slags.

Er du klar til Eurovision i Lissabon i maj?
Jeg er en rolig fyr med begge fødder plantet solidt i Langaa, og jeg har svært ved at blive alt for nervøs over noget, jeg endnu ikke ved, hvad er. Men jeg har en fornemmelse af, at det bliver helt vildt og har fået at vide, at jeg kan gange det danske show op flere gange. Jeg tager det, som det kommer, og glæder mig enormt.