Ugens profil: Kampagne skal skaffe flere frivillige til hjemløseområdet

Hvad kan man lave som frivillig?
Man kan blive frivillig i en madklub på et ungeherberg eller servere mad og lave kaffe på et værested et par timer om ugen eller hver anden uge. Man kan blive frivillig netværksven eller mentor eller fodboldtræner, yogaunderviser eller sortere tøj. Så man kan engagere sig på rigtig mange måder alt efter, hvor megen tid og hvor mange ressourcer man har.

Som netværksven eller mentor får man en tæt relation til en person, og derfor skal man være parat til at binde sig i minimum et år. Det er en slags besøgsordning, og man bliver typisk tilknyttet en beboer på et herberg. Man engagerer sig i aktiviteter med den hjemløse, når de fagprofessionelle er gået hjem fra arbejde, hvor man så mødes og lave noget sammen, oftest med udgangspunkt i den hjemløses behov og interesser.

Hvis det passer bedre at servere mad eller være med i en madklub, bliver man samtidig en del af et fællesskab med andre frivillige.

Hvorfor laver I en kampagne for at få flere frivillige til hjemløseområdet?
Hjemløseorganisationerne mangler frivillige, og vi ønsker at gøre det nemt for københavnerne at blive frivillige i forhold til hjemløseområdet. Derfor har vi sammen med 10 hjemløseorganisationer lavet en ny portal, som skal give et bedre overblik over, hvilke muligheder der er for at blive frivillig for hjemløse. Kampagnen er også i fin tråd med Socialforvaltningens mål om, at flere skal være med i fællesskabet.

Portalen er en del af en overordnet kampagne med budskabet ”Gør lidt - det gi'r så meget”, hvor NGO’erne har defineret de opgaver, som vi forsøger at få frivillige til. Man kan vælge lokalområde og se, hvilke muligheder der er i området, eller vælge hvilken type arbejde, man har lyst til at lave, og hvor der så er mulighed for det.

Alle projekterne er samlet på hjemmesiden blivfrivillig.kk.dk.

Skal man have nogle bestemte forudsætninger for at blive frivillig?
Ikke i udgangspunktet, men det er en god idé at være nysgerrig omkring andre og være åben over for andre verdener og andre måder at leve på. Og så er det vigtigt, at man er stabil. Vi har at gøre med mennesker, som er i en sårbar livssituation, og de har ikke brug for at opleve flere brud med frivillige. Så hvis man committer sig til at komme en gang om ugen, er det ret vigtigt, at man er mødestabil.

Og så er det en god ide at være tålmodig, for de hjemløse er ikke altid så mødestabile. Det kan være at den hjemløse ikke er der eller er for fuld, når man kommer.

Men skal kende sin rolle som frivillig, og de organisationer, vi samarbejder med, er generelt gode til at klæde deres frivillige på til opgaven. Man skal klædes på til at indgå i relationer med nogle borgere, som har masser af ressourcer men også nogle problemstillinger, som kan være ret voldsomme, uden at man er behandler.

Det er ikke uden udfordringer at få det til at fungere mellem en frivillig netværksven og en hjemløs. Det er lidt lige som datingprogrammerne i tv, hvor man sætter to mennesker sammen, som skal hygge sig og have det godt sammen. Det er ikke altid det lykkes.

Men når det lykkes, er det en meget fin ting, hvor der kan opstå nogle langvarige relationer. Jeg har set eksempler med netværksvenner, hvor relationerne har varet over mange år, og så knytter man et helt særligt bånd. Jeg hørte engang en tidligere hjemløs, som var kommet ud i egen bolig sige, at det at få en netværksven var noget af det bedste, der var sket for ham.

Skal de hjemløse ikke bare have et sted at bo?
Jo, det kan man sige, og som forvaltning og kommune arbejder vi på, at de får et sted at sove og et sted at bo. Men Socialforvaltningen skal helst ikke være borgernes eneste netværk, og vi kan ikke være ven med dem. Det er lige der, de frivillige kan noget særligt og noget andet end det, vi kan som professionelle medarbejdere.

De frivillige kan være et netværk og en relation. Og flere undersøgelser bekræfter behovet. Blandt andet har Mændenes Hjem lavet en undersøgelse, som viser, at 47 procent af de hjemløse føler sig ensomme, og at socialt nærvær er det, de savner mest, næst efter tag over hovedet . Ensomhed fylder rigtig meget hos dem, og når det kommer til sociale fællesskaber kan de frivillige organisationer simpelthen noget andet, end vi kan som kommune.

Frivilligheden har en styrke, alene i at det er frivilligt. Man kommer ikke med en faglig agenda. Man møder op som et medmenneske, og mange af borgerne har ikke noget særlig stort netværk ud over de kommunale aktører. De har ikke familie og venner, så det, at der kommer en, som bare har lyst til at være sammen med den hjemløse, er en virkelig stor styrke i sig selv.

Er det et forsøg på at få frivillige til at løse kommunens opgaver?
Nej, det er det bestemt ikke. Frivillige hverken kan eller skal erstatte eller løse kommunens kerneopgaver. De skal hverken erstatte kernevelfærd eller professionel hjælp.

Det er vigtigt at understrege, at det er kommunen, der leverer den professionelle indsats. Det gør vi fx med en housing first-indsats, sundhedstjek, uddannelsestilbud og jobindsats, så der er en masse forskellige indsatser omkring den hjemløse borger, som skal drives af medarbejdere, der er uddannet til at kunne varetage opgaverne.

Men som forvaltning har vi behov for andre aktører end os selv. Vi har behov for, at nogen bygger bro til andre dele af samfundet, og her kan civilsamfundet noget, som kommunen ikke kan.

De frivillige kan noget med fællesskaber og netværk, og de kan dæmme op mod ensomhed og isolation. Derfor vil vi rigtig gerne samarbejde med civilsamfundet og de frivillige organisationer.