Forsker: Indfør whistleblower-ordninger om sexchikane
© Mihai Surdu on Unsplash
Hver femte studerende har oplevet chikane baseret på deres køn på studiejobbet, mens hver tiende har oplevet uønskede berøringer. Alligevel ved over halvdelen ikke, hvad deres arbejdsplads kan gøre ved problemet. ”Der skal mere synlighed til”, mener ekspert.
Forestil dig, at din chef spørger dig, om du vil med på hotel over en sms eller at en ældre kollega er så grænseoverskridende, at du føler, du må droppe alle sociale arrangementer på studiejobbet.
Sådanne oplevelser har flere studerende haft på deres studiejob, viser en rundspørge foretaget af Magisterbladet blandt 1017 universitetsstuderende. Her havde hver femte oplevet nedsættende kommentarer og vittigheder om deres køn på studiejobbet, hver tiende havde oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys, mens otte procent havde oplevet uønskede tilnærmelser fra en person, der var i en magtrelation til dem.
Alligevel ved 52 procent af de studerende, ikke om deres arbejdsplads gør hvad den skal for at undgå køns- og sexchikane på arbejdspladsen. Desuden havde 12 procent af de studerende på jobbet oplevet, at deres krop var blevet kommenteret på en måde, som de fandt stødende, mens ti procent havde oplevet at få nærgående kommentarer om deres udseende, som de fandt krænkende.
Initiativer og kanaler skal synliggøres
Lise Rolandsen er kønsforsker ved Aalborg Universitet og er sammen med arbejdsmarkedsforsker, Anette Borchorst, forfatter til bogen ’Seksuel chikane på arbejdspladsen – Faglige, politiske og retlige spor.’
Kønsforskeren har flere anbefalinger til fagforeninger og arbejdspladser, og de gyldne ord er oplysning og synlighed, for køns- og sexchikane kan være grænseoverskridende emner overhovedet at tale om.
”Når man sidder og genfortæller en episode, ved personen også, at der sidder en masse mennesker, som vurderer og dømmer fortællingen. Derfor skal det være synligt, hvor man kan henvende sig og få støtte”, siger Lise Rolandsen Agustin.
Hun påpeger bl.a., at mange ikke er klar over, at Arbejdstilsynet fx har en hotline, man kan ringe til. En ordning som hun også anbefaler fagforeningerne at oprette.
”Der er et stort behov for, at den slags initiativer og kanaler synliggøres, for der er mange, der ikke ved, hvor de kan henvende sig. Vi har også anbefalet, at man i højere grad har whistleblower-ordninger, hvor man anonymt kan henvende sig, både hvis man oplever chikane men også, hvis man overværer det”, siger Lise Rolandsen Agustin.
”Kend jeres rettigheder”
Lea Friedberg, der er forkvinde for DM studerende mener også, at der bør være mere synlighed på området, men hun påpeger, at der i forvejen findes rådgivningsinstanser i fagforeningerne, som kan ringe til hvis man oplever sexchikane eller mobning.
”Jeg tror mange studerende ikke er klar over, at de kontakte deres fagforening, hvis de oplever chikane. Vi er måske ikke gode nok til at oplyse om, at vi har de her kanaler, så vi skal blive bedre til at kommunikere de muligheder, der er, hvis man oplever sexchikane”, siger Lea Friedberg.
I 2018 fokuserer DM Studerende også på en rettighedskampagne for studerende, fordi mange studerende, ifølge Lea Friedberg, generelt kender meget lidt til deres rettigheder på studiejobbet, praktikpladsen eller det første job efter studiet. Et problem som universiteterne også skal være med til at løse.
For ifølge forkvinden er sexchikane på jobbet et arbejdsmarkedsproblem og noget, der skal tages fat i af fagforeningerne, men hun mener også samtalen skal tages på uddannelsesinstitutionerne.
”Man bør inddrage universiteterne i kampen mod sexchikane, og det skal være muligt for studerende også at kunne henvende sig til universiteterne for at få rådgivning og støtte. Jeg mener, at universiteterne har et ansvar for at klæde de studerende ordentlig på, dels i forhold til at selve studiet, men også ift. til praktikforløb og studiejobs”, siger Lea Friedberg.
Sådanne oplevelser har flere studerende haft på deres studiejob, viser en rundspørge foretaget af Magisterbladet blandt 1017 universitetsstuderende. Her havde hver femte oplevet nedsættende kommentarer og vittigheder om deres køn på studiejobbet, hver tiende havde oplevet uønskede berøringer, omfavnelser eller kys, mens otte procent havde oplevet uønskede tilnærmelser fra en person, der var i en magtrelation til dem.
Alligevel ved 52 procent af de studerende, ikke om deres arbejdsplads gør hvad den skal for at undgå køns- og sexchikane på arbejdspladsen. Desuden havde 12 procent af de studerende på jobbet oplevet, at deres krop var blevet kommenteret på en måde, som de fandt stødende, mens ti procent havde oplevet at få nærgående kommentarer om deres udseende, som de fandt krænkende.
Initiativer og kanaler skal synliggøres
Lise Rolandsen er kønsforsker ved Aalborg Universitet og er sammen med arbejdsmarkedsforsker, Anette Borchorst, forfatter til bogen ’Seksuel chikane på arbejdspladsen – Faglige, politiske og retlige spor.’
Kønsforskeren har flere anbefalinger til fagforeninger og arbejdspladser, og de gyldne ord er oplysning og synlighed, for køns- og sexchikane kan være grænseoverskridende emner overhovedet at tale om.
”Når man sidder og genfortæller en episode, ved personen også, at der sidder en masse mennesker, som vurderer og dømmer fortællingen. Derfor skal det være synligt, hvor man kan henvende sig og få støtte”, siger Lise Rolandsen Agustin.
Hun påpeger bl.a., at mange ikke er klar over, at Arbejdstilsynet fx har en hotline, man kan ringe til. En ordning som hun også anbefaler fagforeningerne at oprette.
”Der er et stort behov for, at den slags initiativer og kanaler synliggøres, for der er mange, der ikke ved, hvor de kan henvende sig. Vi har også anbefalet, at man i højere grad har whistleblower-ordninger, hvor man anonymt kan henvende sig, både hvis man oplever chikane men også, hvis man overværer det”, siger Lise Rolandsen Agustin.
”Kend jeres rettigheder”
Lea Friedberg, der er forkvinde for DM studerende mener også, at der bør være mere synlighed på området, men hun påpeger, at der i forvejen findes rådgivningsinstanser i fagforeningerne, som kan ringe til hvis man oplever sexchikane eller mobning.
”Jeg tror mange studerende ikke er klar over, at de kontakte deres fagforening, hvis de oplever chikane. Vi er måske ikke gode nok til at oplyse om, at vi har de her kanaler, så vi skal blive bedre til at kommunikere de muligheder, der er, hvis man oplever sexchikane”, siger Lea Friedberg.
I 2018 fokuserer DM Studerende også på en rettighedskampagne for studerende, fordi mange studerende, ifølge Lea Friedberg, generelt kender meget lidt til deres rettigheder på studiejobbet, praktikpladsen eller det første job efter studiet. Et problem som universiteterne også skal være med til at løse.
For ifølge forkvinden er sexchikane på jobbet et arbejdsmarkedsproblem og noget, der skal tages fat i af fagforeningerne, men hun mener også samtalen skal tages på uddannelsesinstitutionerne.
”Man bør inddrage universiteterne i kampen mod sexchikane, og det skal være muligt for studerende også at kunne henvende sig til universiteterne for at få rådgivning og støtte. Jeg mener, at universiteterne har et ansvar for at klæde de studerende ordentlig på, dels i forhold til at selve studiet, men også ift. til praktikforløb og studiejobs”, siger Lea Friedberg.
