DM om politisk pres på forskere: Ministrene må tage ansvar
© Jacob Nielsen
Politiken har spurgt videnskabelige medarbejdere på landets universiteter samt Kora og SFI, om de oplever politisk pres, når de skal levere forskning til et ministerium eller styrelse. Og resultaterne bør få de ansvarlige ministre til at understrege vigtigheden af forskningsfrihed og uvildighed i myndighedsbetjeningen, mener DM.
Når danske forskere skal levere forskning i form af rapporter eller analyser til ministerier og styrelser, oplever en del, at de på forskellige måder er udsat for politisk pres.
Otte procent – eller 92 forskere i alt – svarer, at de har oplevet, at de ansvarlige styrelser eller ministerier har ændret i den endelige rapport ved enten at udelade væsentlige tal, graf eller konklusioner. Og godt 13 procent – eller 156 forskere i alt – har oplevet, at opgaven stilles på en måde, så så forskerne fra start kan se, at de vil nå frem til et resultat, som er politisk opportunt. Det viser en undersøgelse, som Politiken har foretaget.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forklarer til avisen, at han mener, at universiteternes ledelser bør være opmærksomme på problemstillingen, og samtidig opfordrer han forskerne til at stå frem, så ”hvis det er, at vi skal gøre tingene bedre”.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, som både repræsenterer en stor del af de adspurgte forskere, men også en stor andel af de embedsmænd, der arbejder i ministerierne, understreger, at man ikke skal skyde på de enkelte embedsmænd eller forskere. Det er nemlig et politisk ansvar at sikre armslængde, mener hun.
”Ministerierne skal selvfølgelig ikke ændre på forskernes resultater, når de forbereder en sag til minister og Folketing. Ministrene skal værne om princippet omkring armslængde mellem forskningsverdenen og den politiske verden. Folketinget skal have det bedste grundlag at træffe beslutninger på, og det er jo grunden til, at de får uvildige analyser lavet på universiteterne”, siger hun.
”Ministrene må tage deres ansvar alvorligt”
Camilla Gregersen kalder det positivt, at Søren Pind har udtalt, at det er en uønsket praksis, men DM-formanden forklarer, at hun forventer, at de ministre, der har ansvaret for myndighedsbetjeningen, sender tydelige signaler om vigtigheden af, at den betjening er uvildig.
Og her peger pilen i høj grad på Esben Lunde Larsens miljø- og fødevareministerium, da størstedelen af midlerne til myndighedsbetjening aktuelt ligger i hans ministerium, mener DM’s formand.
”Sagen er vigtig ikke blot for ministeriets arbejde, men også for Folketinget, borgere og interesseorganisationer”, forklarer Camilla Gregersen.
”Jeg mener, at ministrene må tage deres ansvar alvorligt her. Embedsmændene vil jo gerne servicere og forberede ministeren bedst muligt, men det er ministrenes opgave at sende tydelige signaler om, at det ønske ikke skal resultere i, at forskningens forskellige facetter fremstilles anderledes end oprindeligt”, fortsætter hun.
DM: Drop besparelser og udbud af myndighedsbetjening
Men Esben Lunde Larsen spiller i sin egenskab af miljø- og fødevareminister i en lidt bredere kontekst også en stor rolle i forhold til myndighedsbetjeningens fremtid, forklarer Camilla Gregersen.
”Den nye undersøgelse skriver sig ind i den sammenhæng, at Esben Lunde Larsen nu sender betjeningen i udbud mellem universiteterne, der så skal kæmpe indbyrdes om, hvem der får midlerne til at løse opgaverne. Det sender nogle rigtige dårlige signaler om, at forskningsfriheden nedprioriteres i Danmark, og det er noget, der går ud over både forskerne, det politiske arbejde og offentligheden”, understreger DM-formanden.
”Det er vigtigt at skabe nogle langsigtede løsninger, som styrker armslængdeprincippet. Det kan man gøre ved at øge basismidlerne og stoppe de årlige to procents besparelser på universiteterne”, uddyber hun.
Otte procent – eller 92 forskere i alt – svarer, at de har oplevet, at de ansvarlige styrelser eller ministerier har ændret i den endelige rapport ved enten at udelade væsentlige tal, graf eller konklusioner. Og godt 13 procent – eller 156 forskere i alt – har oplevet, at opgaven stilles på en måde, så så forskerne fra start kan se, at de vil nå frem til et resultat, som er politisk opportunt. Det viser en undersøgelse, som Politiken har foretaget.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forklarer til avisen, at han mener, at universiteternes ledelser bør være opmærksomme på problemstillingen, og samtidig opfordrer han forskerne til at stå frem, så ”hvis det er, at vi skal gøre tingene bedre”.
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, som både repræsenterer en stor del af de adspurgte forskere, men også en stor andel af de embedsmænd, der arbejder i ministerierne, understreger, at man ikke skal skyde på de enkelte embedsmænd eller forskere. Det er nemlig et politisk ansvar at sikre armslængde, mener hun.
”Ministerierne skal selvfølgelig ikke ændre på forskernes resultater, når de forbereder en sag til minister og Folketing. Ministrene skal værne om princippet omkring armslængde mellem forskningsverdenen og den politiske verden. Folketinget skal have det bedste grundlag at træffe beslutninger på, og det er jo grunden til, at de får uvildige analyser lavet på universiteterne”, siger hun.
”Ministrene må tage deres ansvar alvorligt”
Camilla Gregersen kalder det positivt, at Søren Pind har udtalt, at det er en uønsket praksis, men DM-formanden forklarer, at hun forventer, at de ministre, der har ansvaret for myndighedsbetjeningen, sender tydelige signaler om vigtigheden af, at den betjening er uvildig.
Og her peger pilen i høj grad på Esben Lunde Larsens miljø- og fødevareministerium, da størstedelen af midlerne til myndighedsbetjening aktuelt ligger i hans ministerium, mener DM’s formand.
”Sagen er vigtig ikke blot for ministeriets arbejde, men også for Folketinget, borgere og interesseorganisationer”, forklarer Camilla Gregersen.
”Jeg mener, at ministrene må tage deres ansvar alvorligt her. Embedsmændene vil jo gerne servicere og forberede ministeren bedst muligt, men det er ministrenes opgave at sende tydelige signaler om, at det ønske ikke skal resultere i, at forskningens forskellige facetter fremstilles anderledes end oprindeligt”, fortsætter hun.
DM: Drop besparelser og udbud af myndighedsbetjening
Men Esben Lunde Larsen spiller i sin egenskab af miljø- og fødevareminister i en lidt bredere kontekst også en stor rolle i forhold til myndighedsbetjeningens fremtid, forklarer Camilla Gregersen.
”Den nye undersøgelse skriver sig ind i den sammenhæng, at Esben Lunde Larsen nu sender betjeningen i udbud mellem universiteterne, der så skal kæmpe indbyrdes om, hvem der får midlerne til at løse opgaverne. Det sender nogle rigtige dårlige signaler om, at forskningsfriheden nedprioriteres i Danmark, og det er noget, der går ud over både forskerne, det politiske arbejde og offentligheden”, understreger DM-formanden.
”Det er vigtigt at skabe nogle langsigtede løsninger, som styrker armslængdeprincippet. Det kan man gøre ved at øge basismidlerne og stoppe de årlige to procents besparelser på universiteterne”, uddyber hun.
