Efter varm sommer: Flere DM’ere er bekymrede for at vende tilbage til jobbet

Medlemmerne af Dansk Magisterforening har i løbet af sommeren virket mere utilfredse med deres nærmeste leder end normalt.

Det har betydet, at Dansk Magisterforenings telefonrådgivning hen over sommeren har fået flere henvendelser end normalt fra medlemmer, som er utilfredse med deres jobsituation og nærmest føler et ubehag ved at skulle vende tilbage til arbejdet.

”Det virker som om, at flere medlemmer har haft sommerblues over deres job i år og har brugt sommeren på at reflektere over deres jobsituation”, siger Per Alm, forhandlingskonsulent i DM, som har været på arbejde en stor del af sommeren.

Han fortæller, at medlemmerne ringer for at få sparring om deres arbejdsliv, og at det ofte viser sig, at det bunder i en dårlig relation til den nærmeste leder. Per Alm forklarer, at det kan være svært at rette op på en dårlig kemi, hvis der ikke er gensidig vilje til at finde løsninger.

”Hvis man er nået dertil med sin leder, er man ofte i gang med en nedadgående kurve, hvor der er en risiko for at knække på et tidspunkt og fx blive sygemeldt. Derfor råder jeg dem til at overveje at søge et andet sted hen og vende udviklingen. Lige nu er der gode muligheder for det, da ledigheden er lav, og der bliver rusket op i arbejdsmarkedet”, siger Per Alm, som mener, at det kan være en form for krise, man befinder sig i.

”Du kan ikke selv bestemme, hvem der skal være din chef på din arbejdsplads, men du kan bestemme, om du vil arbejde under den person”, siger Per Alm.

En del af dem, der ringer giver udtryk for, at de er bange for at skulle videre i deres arbejdsliv, selv om de ikke har det godt på deres arbejde. 

”Jeg møder fx forklaringer som, at de ikke ved, hvordan de skal sælge sig selv, og så anbefaler jeg dem at booke en karrieresamtale i DM sammen med et servicetjek af cv’et. Så får de hjælp til at sætte ord på, hvad de har arbejdet med de senere år og klarhed over, hvor de kan bevæge sig hen”, siger han.

Hvad kan du gøre?
Magisterbladet har spurgt organisationspsykolog og stressforsker ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Janne Skakon, hvad man som medarbejder kan gøre, når man vender tilbage til et job, som man helst ikke vil tilbage til.

Hun siger, at hvis det handler om arbejdsrelateret stressbelastning der er bygget op inden ferien, er der sjældent noget, der ændrer sig efter ferien, med mindre der tages aktivt hånd om situationen. Så hvis vi inden ferien er pressede på jobbet eller har dårlige relationer til leder eller kolleger, går det sjældent væk i forbindelse med ferien.

”Vi fortsætter, hvor vi slap”, siger hun og mener, at hvis man har brugt en del af sommerferien på at bekymre sig over en utilfredsstillende arbejdssituation, skal der relativt mindre til, for at det pres bliver reaktiveret.

Hvis du forlader arbejdet inden ferien med negative erfaringer, er det ubevidst dem, du kommer til at se efter, når du kommer tilbage. Men der er en mulighed for at hjælpe sig selv til en ny start ved at bruge de ressourcer og det overblik der er til stede efter ferien, inden de daglige arbejdsrutiner sætter ind:

1. Genbesøg dine arbejdsopgaver og prioriteringen af dem - og meget gerne sammen med kolleger, du samarbejder med.
2. Når opgaverne er prioriteret, kan I overveje, om arbejdsopgaverne kan løses på en smartere måde. Det forebygger, at I per automatik kommer til at gøre det, I plejer, men som ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.
3. Se på dine arbejdsrelationer. Se ferien som en anledning til at tage livtag med eventuelle dysfunktionelle relationer. Inviter dem, det drejer sig om til en konstruktiv dialog om det fremadrettede samarbejde. Konfliktpræget samarbejde kan både handle om forskellighed på flere planer, men også bero på misforståelser, og på krav, ønsker og behov, der ikke er italesat.
4. Overvej, hvordan du sammen med dine kolleger, inklusiv nøglepersoner som tillidsrepræsentant og leder, kan skabe en kultur på arbejdspladsen, der fremmer trivsel, og hvor stress ikke bliver den enkeltes ansvar. Lederen skal inddrages, fordi medarbejdertrivsel også er et ledelsesansvar. Tal om, hvilken kultur I ønsker at skabe. Hvis I sætter konkrete initiativer i værk, kan de indledningsvis hvile på nogle tovholdere, men skal hurtig ud og leve i det daglige samarbejde, så det ikke blot opfattes som ”endnu et projekt blandt mange andre”.
5. Bevar og understøt den gode energi fra ferien, og få den til at leve lidt længere. Det kan være små symbolske ferieminder på skrivebordet, eller at udveksle ferieminder med kollegerne, i pauserne. Feriefortællinger kan bidrage til at lære hinanden lidt bedre at kende, at have det sjovt sammen på arbejdet, og den gode stemning spreder sig.
6. Brug mindfulness. Hold små pauser i løbet af dagen. Træk vejret ned i maven og vend fx tilbage til det, der har givet energi i ferien. Kig ud af vinduet eller luk øjnene.
7. Hvis du har ferie eller afspadsering til gode, kan du overveje en firedages arbejdsuge i en periode.
8. Undgå overarbejde. Det ødelægger den gode effekt fra ferien. For at kunne arbejde kreativt og med overskud, har vi brug for kognitivt at koble af.

Hvis du oplever dårlig ledelse
Dårlig ledelse er et kapitel for sig, mener Janne Skakon, som har følgende råd:

1. Forsøg at tale med din leder. Måske holder du dig tilbage af frygt for konsekvenser. Men ledere er ikke tankelæsere, og der er en mulighed for, at jeres dårlige relation beror på misforståelser og skæve forventninger, der kan rettes op. Derfor er dialog afgørende.
2. Vidensmedarbejdere kan have en tendens til at stille for høje krav til sig selv og til at sætte lighedstegn mellem egne krav og dem, arbejdspladsen stiller. Overvej, om det gælder for dig, og tal eventuelt med din leder om, hvilke opgaver du skal løse, og hvornår nok er nok.
3. Giv lederen mulighed for at lede og støtte dig ved at tale om, hvor meget - og hvad du har at lave, og om du føler dig rustet til at løse opgaverne. Ledere har sjældent det fulde overblik og kan blive overrasket over at høre, at medarbejderne er stressede.
4. Hvis du ikke mener, du kan tage dialogen, eller du ikke bliver mødt med forståelse, må du flytte dig. Vi bruger mange af de vågne timer på arbejdet og det er vigtigt at trives. Hos vidensmedarbejdere er arbejdet ofte er en del af identiteten, hvorfor arbejdsrelateret stress kan føre til mistrivsel også på andre områder af livet. Som hele mennesker må vi tage ansvar for egen trivsel. Så hvis du er landet på en arbejdsplads, som ikke har øje for dine kvaliteter og bidrag, må du forsøge at finde noget andet.