”Vi har ikke holdt nogen lønfest. Det er fake news!”
”Nok er nok!” Slagordene var kontante, da tusindvis af offentligt ansatte stod skulder ved skulder tirsdag. Ansatte ved Københavns Universitet mødtes inden for at gå i samlet flok. ”Vores arbejdsvilkår skal ikke dikteres af politikere og regneark”, lød det fra fællestillidsrepræsentant.
Et rødt banner med sætningen ”Alle Hader Moderniseringsstyrelsen” efterlod ingen tvivl om forsamlingens endestation – nemlig den store fællesmarkering ved Bertel Thorvaldsens Plads tæt på Christiansborg, der var indkaldt af hovedorganisationerne AC, FTF og LO under mantraet ’skulder ved skulder’ tirsdag eftermiddag.
AC-klubben og fællestillidsrepræsentant Signe Møller Johansen havde inviteret alle ansatte på Københavns Universitet på tværs af ansættelse og fagforening til opvarmning, og budskaberne var klokkeklare.
”I dag skal vi forskere, kontoransatte, læger, jurister, studievejledere, laboranter stå skulder ved skulder med håndværkere, læger, pædagoger, SOSU-assistenter, sygeplejerekser og mangle flere”, sagde Signe Møller Johansen.
”Vi står sammen om kampen for den betalte frokostpause. Og det handler om mere end bare frokost – men syv procent af vores løn. Vi kan ikke løbe syv procent hurtigere. Der er altså ingen lønfest i det offentlige. Det er fake news! Og der er ingen, der bliver professor, post.doc. eller administrativ medarbejder på KU for pengenes skyld. Vi arbejder her fordi, vi er stolte af at være en del af en fremragende uddannelses- og forskningsinstitution”, sagde fællestillidsrepræsentanten.
Respekt og anerkendelse
Signe Møller Johansen blev efterfulgt af ph.d. Marie Herget Christensen, der TR-suppleant for de videnskabelige medarbejdere på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Også hun understregede, at den betalte frokostpause handler om mere en frokost.
”Michael Ziegler har kaldt det her en ’madpakke-konflikt’. Som om det er en smålig ting at holde fast i. Det er skide frækt. Det her handler om, hvorvidt vi skal arbejde to en halv time gratis om ugen. Og det kan blive en del af arbejdsgivernes regnestykke til besparelser – flere fyringer, færre ansatte simpelthen. Og det er et angreb på os alle sammen”, sagde Marie Herget Christensen.
Marie Herget Christensen fortalte, at hun var midlertidig ansat, ligesom hovedparten af det videnskabelige personale på universitet.
”Som løstansat står jeg i forvejen alleryderst. Mine arbejdsvilkår er allerede så ringe, at man ikke engang behøver at fyre mig. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen står sammen. Vi står også last og brast med lærerne. Vi står skulder ved skulder med de regionalt ansatte og de kommunalt ansatte”, sagde hun.
Bland demonstranterne var der KU-ansatte med varierende faglige baggrunde. En af dem var Allan Randrup Thomsen, der er professor i immunologi og mikrobiologi ved Panum Instituttet.
”Det primære er, at vi gerne vil have respekt for vores arbejde. Vi bliver lagt for had og bliver kaldt uproduktive og bliver nærmest skudt i skoene, at vi tager penge fra folks velfærd, når vi kræver højere løn. Jeg synes kun, det er rimeligt, at vi også får en løn, der afspejler vores indsats.”
Imidlertid synes Rasmus Kjær, der arbejder i KU’s fællesadministration, at demonstrationen er en god måde, at få synligheden for sagen. Han er dukket op for at vise sin støtte.
”Jeg håber, at det viser alle mulige mennesker på gader og stræder, at der er en kamp i gang, og at der er en masse mennesker, der er engageret i og påvirket af den. Den synlighed skal også bruges den dag, nogen måske overvejer et indgreb, som skal sniges igennem, uden at nogen lægger mærke til det”, sagde han.
Turen fra Vor Frue Plads til Bertel Thorvaldsens Plads, hvor den store fællesdemonstration skulle afholdes er normalt ikke særlig lang. Men med en hale af demonstranter, der fyldte hele strøget, foregår det i børnetempo.
Det er dog ikke kun de ansatte på KU, der har fået ideen om en fælles opvarmning og for-demonstration. Da vi passerer en sidegade til Strøget, bliver vi mødt af fysioterapeuter og sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd og deres medlemmer går bag et hvidt mobilt lydsystem, der brager den afdøde danske rapper Natasjas ”Giv os Danmark tilbage”, mens der oveni det bliver råbt ”Nok er nok” gennem en mikrofon.
Pas på os – Vi er ny i konflikten
Ved Berthel Thorvaldsen plads er der allerede tusindvis af demonstranter fra forskellige faggrupper. De røde faner fra de forskellige fagforeninger omkranser den lydvogn, fagforeningslederne skal tale fra. David Gibson, der er næstformand for den offentlige gruppe i 3F er en af dem, og han vil gerne minde tilhørerne om, hvad det egentlig er, den gruppe har ansvaret for.
”Det er os, der gør rent på operationsstuerne, hospitalsgangene. Det er os, der holder byen rent. Det er os, der begraver de døde. Det er os, der reparer og vedligeholder gader og veje, så alle kan komme frem. Også dem, der kører deres Mercedeser og Jaguarer til Dansk Industris hovedkontor”, sagde han.
Sara Fergo fra Djøf Offentlig ville til gengæld gerne minde om, at djøf'erne under forhandlingerne har fået et dårligere rygte end, de fortjener.
”Vi er nok den mest udskældte faggruppe her i landet. Men djøf’erne gør bare, hvad de bliver bedt om af politikerne. Embedsmandsværket er sat i verden for at hjælpe politikerne med at nå deres mål. Vi er ikke vant til at gå i konflikt, vi har faktisk aldrig prøvet det før. Men nu står vi her sammen med jer. Sammenholdet er vigtigt, og vi har brug for hinanden”, sagde hun.
Også formanden for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen understregede sammenholdet som altafgørende i den kommende tid.
”I dag står vi akademikere sammen med alle andre faggrupper. Det vi står sammen om er en smuk sag – nemlig ordentlig løn og rimelige arbejdsvilkår. 1969 var sidste gang akademikerne strejkede, og det er 49 år siden. Dengang var det cirka 800 personer, i dag taler vi om en hel anden skala. Det her er et altafgørende sammenhold på tværs af hele fagbevægelsen.”, sagde Camilla Gregersen.
Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet beskrev den nuværende situation, som ”en dråbe, der hænger udover et allerede fyldt bæger”.
”Vi har svært ved at rekruttere. Vi står ved en skillevej, hvor folk vi har brug for, overvejer en ekstra gang, om det er det værd at være ansat i det offentlige. Vis os respekt, lyt til os og lad være med at krejle med noget så vigtigt. Lad være med at påstå, at vi skylder. Det er en fornærmelse mod alle os, som har taget ansvar og vist mådehold gennem tre overenskomster”, sagde Claus Oxfeldt.
