Forsker har svært ved at finde en landingsbane for OK18-forhandlinger

Efter 14 timers forhandlinger om løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause, måtte de kommunale topforhandlere endnu engang gå hver til sit uden en aftale i hus.

Parterne tog afsked med forligsmand Mette Christensen omkring midnat, og ifølge Anders Bondo Christensen, der er de kommunalt ansattes chefforhandler, ser han et behov for et gennembrud på statens område, inden det giver mening at fortsætte.

Mens regionerne er i den varme forhandlingsstol torsdag, står de statslige forhandlere for tur lørdag – inden de kommunale forhandlere selv skal tilbage til en ny runde søndag formiddag. Og Anders Bondo Christensen håber, at et gennembrud inden kan skabe en positiv kædeeffekt.

"Jeg er overbevist om, at hvis der skal ske noget positivt på søndag, så skal der ske noget positivt på nogle af de andre forhandlinger. Det tror jeg er forudsætningen for, at det giver mening at have troen på, at det rykker noget på søndag”, sagde han til Folkeskolen.dk.

Også hos Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler (K), var der afmagt at spore efter gårsdagens forhandlinger. 

”Jeg synes, det ser tungt ud. Vi har ikke for alvor taget de store skridt fremad i dag. Vi skal snart til at se konturerne af en aftale, så jeg kan ikke sige, at udbyttet af i dag har været sådan helt fantastisk”, sagde han til Folkeskolen.dk.

Forsker: Det er kompliceret med musketereden
Onsdag var der imidlertid skarpe udmeldinger fra både FOA-formand Dennis Kristensen og KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe.

”De her overenskomstforhandlinger er overstået. Der er ikke mere at gøre”, sagde Dennis Kristensen til DR Nyheder, inden forhandlingerne på det kommunale område reelt var begyndt.

Udtalelsen faldt som et svar til KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe i Politiken, hvor han udtalte, at en storkonflikt på det offentlige område ville blive så voldsom, at politikerne var nødt til at forhindre, at det kunne ske igen.

Ifølge Nana Wesley Hansen, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, er de mange kontante udmeldinger, der falder disse dage, et udtryk for, at parterne har svært ved at finde hinanden.

”Udgangspunktet burde være, at de ikke udtalte sig offentligt, men koncentrerede sig om at komme med løsninger i forligsinstitutionen. Men nu er vi i en overenskomstrunde, hvor den offentlige opinion spiller en stor rolle, så parterne har svært ved ikke at udtale sig”, siger hun.

”Hvis der var flere mulige landingsbaner i forhandlingerne, var der måske ikke nogen grund til at sige så meget, som de gør. Men det handler også om at lægge pres på modparten”, fortsætter Nana Wesley Hansen.

Forskeren har selv svært ved at se nogle mulige kompromiser, som tingene ser ud lige nu, men hun understreger, at alt kan ske.

”Det er kompliceret med musketereden, som lønmodtagerne har formået at holde indtil videre. Det gør det immervæk sværere at indgå kompromiser”, siger Nana Wesley Hansen. 

Samtidig peger forskeren på en arbejdsgiverpart, som har investeret meget i at få de arbejdstidsregler for lærerene, som gælder i dag.

”Det har været principielt i forhold til ledelsesretten. Og den betalte spisepause havde de slet ikke ønsket skulle være en del af disse overenskomstforhandlinger. Det har de svært ved at give sig på. Så det er svært at se nogle landingsbaner”, siger hun.

Hvis forskeren skulle nævne nogle områder, der ser lysere ud end andre, peger Nana Wesley Hansen netop på løn og lærernes arbejdstid – mens det ser mere dystert ud med den betalte spisepause.

”Spørgsmålet om løn er meget teknisk, og der kunne man måske godt forestille sig løsninger. Lærernes arbejdstid indeholder mange bestemmelser, men hvis parterne virkelig vil kompromiset, så er der noget der”, siger Nana Wesley Hansen.

”Men med den betalte spisepause har jeg har meget svært ved at se nogen nemme kompromiser – andet end den lønmodtagerne kræver. Nemlig en garanti, hvor den bliver skrevet ind i overenskomsten”, afslutter hun.