En eftermiddag i Konfliktrådet: ”Det kan bære os ind i fremtiden”

”Guten heute leute”, siger en mand i brunt outdoor-tøj, som han trasker ind i rummet. En kvinde nejer.

Fire borde smækkes sammen, kvadratiske stykker af sandkage med hvid glasur går på runde, kaffe på kande. Og så til eftermiddagens program: Der skal arrangeres demo, hvis Forligsmanden må give fortabt og strejken bliver en realitet.

René, en solbrun FOA-mand med langt hår og skægget samlet i en snor af perler under hagen, er kommet i problemer. Det bliver sværere at skaffe musik end lige ventet.

”Jeg har undersøgt lidt i forhold til Thor, som er sådan en troubadour”, siger han, mens blikket farer rundt, ”og så opdagede jeg, han er sgu nok ikke en option, for han er midt i at øve til en musical”.

En anden tillidsrepræsentant har muligvis løsningen.

”Jeg har hørt, at måske Jan Dannemand…”

”Hvem fanden er Jan Dannemand?”

”Det er da ham der… altså jeg har faktisk en cd med ham derhjemme…”

Og så er der spørgsmålet om koret. Til demonstrationen, der skal løbe af stablen på første strejkedag, skal magistrenes OK18-sang opføres af et kor af offentligt ansatte. Men der bliver nødt til at være et band til at spille det op. For det er en god sang, men ingen kender jo rigtigt melodien.

”Altså hvis det er Kurt og Benny og Stig, de kan spille alt. Det er ikke noget problem, vi skal bare sige det dagen inden”, lyder det fra den ene flanke af bordet, og så er den sag lukket.

Rundt om bordene sidder lærerne og djøferne, specialarbejderne og pædagogerne, socialrådgiverne og kontorfolket og flere til – i alt 12 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i Holbæk Kommune. I dag er det kun tillidsfolk, men der er åbent for alle fagbevægelsens medlemmer.

De kalder det for Konfliktrådet. Mens topforhandlerne mødes i Forligsen, er det her fagbevægelsen i Holbæk får tingene til at ske. For én ting er slagord og hashtags på de sociale medier, noget andet er alt det praktiske arbejde, der skal gøre idéer til virkelighed i lokalsamfundet.

”Det er meget kaotisk, det er det virkelig. Vi ved jo intet om, hvad det ender med, og hvornår det sker, og hvordan gør man det egentlig lige. Og nogen af os er jo nye i konflikt”, siger Bo Christensen, magistrenes TR.

Han har lige klipset cykelhjelmen af og står ved siden af Trine Jørgensen, fælles-TR fra FOA. For hende er der intet nyt i konflikt. Hun husker stadig, hvor udmattende det var i 2008. Til gengæld er det første gang, hun oplever et sammenhold som i dag.

”Vi har aldrig stået så tæt som nu”, siger hun og smiler med det, der må være Holbæks rareste ansigt.

”Jeg tænker, det kan bære os ind i fremtiden”, siger hun, ”det er da det, jeg forestiller mig. Hvis fagbevægelsen også fremover kan stå sammen på tværs, så kan det gøre en stor forskel for os allesammen”.

”Vi taler nok ikke fusion eller noget, men ja”, griner Bo.

Har I slet oplevet at være uenige om noget? Frokostpausesagen måske, den er jo ikke vigtig for alle?

”Njaa, faktisk ikke. Men det er nok også, fordi det ikke handler så meget enkeltsager. Jo, der er selvfølgelig musketéreden med de tre kardinalpunkter, man kæmper om, men i virkeligheden ligger det jo ovenpå et tykt lag af nok er nok med alle de besparelser og forringelser, vi har oplevet. Vi er bare så trætte af det, ik?”, svarer Bo.

”Der er et forskelligt pres på os, men presset føler vi alle sammen på den ene eller anden måde”, tilføjer Trine.

Så er det tilbage til diskussionen i Konfliktrådet. Nogle fagforbund har lagt ud for lokaler, andre har kørt busser ind, men ingen har det store overblik over økonomien.

”Der skal jo laves et stykke regnskab…”

”… til sidst”.

”Arrhh, det skal også være undervejs, så økonomien ikke løber løbsk. Det er ikke for at være party killer”.

”Der må jo være nogen her om bordet, der kan bruge et regneark. Hans, du er jo skolelærer, så…”

Sådan byder alle ind med hver deres evner, hvad end de er erfarne i konfliktens ABC eller på helt bar bund, forklarer Bo Christensen.

”Nogle er bare dem, der er gode til at finde en, der kan spille klaver til næste arrangement, andre bidrager med viden om konfliktreglerne”, siger han.

”Det er det, det hele handler om. Der er brug for os alle – hvad end vi er hænder eller smøremiddel i den offentlige sektor”.