Arbejdsmarkeds­forsker: Storkonflikt stadig mest sandsynligt

Forligsmanden har travlt. Tiden er ved at løbe ud, hvis hun skal nå at bringe så megen bevægelse i forhandlingerne, at parterne enten blive enige hver især, eller så enige, at hun kan lave et fælles mæglingsforslag. Deadline er tirsdag klokken 23.59.

Derfor har vi spurgt arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, hvilke scenarier han ser for udfaldet af forhandlingerne om OK18.

”Som det ser ud nu, ser jeg tre mulige afslutningsscenarier”, siger Henning Jørgensen, som er professor og forskningsleder ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet. 

Forligsmanden har allerede udsat konflikten i 14 dage én gang, og den første mulighed er, at udskyde den i yderligere 14 dage, så parterne får mere forhandlingstid, sådan som LO har været ude og sige.

”Men det kræver, at der er udsigt til, at man kan finde hinanden. Det kræver også, at alle tre forligsmænd denne gang (hele forligsinstitutionen.red) er enige om, at det er det værd, samt at det er samfundsmæssigt vigtige funktioner, der lukker ned, hvis der udbryder konflikt”, siger Henning Jørgensen.

Det sidste mener han ikke er så svært. Men det er mere tvivlsomt, om der er udsigt til, at parterne vil komme hinanden nærmere, selv om de får mere tid. 

Det scenarie ser han ikke som det mest sandsynlige.

Fælles historisk mæglingsskitse
Det andet scenarie, han ser for sig, er forhandlinger helt frem til deadline og lidt til. 

”Hvis man kort inden midnat tirsdag er kommet nærmere hinanden, kan man sætte det mekaniske ur ud af kraft klokken 23.59 og forhandle natten igennem. Og derfor hedder mit andet scenarie et mæglingsforslag for både stat, regioner og kommuner”, siger Henning Jørgensen, og understreger, at det ville være første gang i historien, at man sammenkæder et afstemningsforslag for alle tre områder i det offentlige. 

”Det er formentlig det, forligsmanden forsøger for øjeblikket. For når hun indkalder parterne så ofte og holder på dem i så lang tid, er det fordi, de diskuterer alle elementer i overenskomsten”, siger han, og mener, at de sidste forhandlinger på det kommunale område er et godt eksempel på det. 

”Forhandlingerne handlede også om frokostpausen, som ikke har været et issue på det kommunale område overhovedet”, siger Henning Jørgensen, og forklarer, at det er fordi forligsmanden afsøger, om hun kan lave noget, som alle parter kan nikke ja til. 

Og hun skal have seks gange nik, før hun kan fremsætte et mæglingsforslag. Tre nik fra arbejdsgiversiden og tre fra arbejdstagersiden. 

Forligsmanden har i dag, tirsdag, indkaldt parterne samlet.

Men hvis det ikke lykkes at lave et stort fælles mæglingsforslag, ser Henning Jørgensen et tredje scenarie, som efter hans mening stadig er det mest sandsynlige: At forligsmanden i morgen aften konstaterer, at alle forligsbestræbelser er brudt sammen, og der ikke kan fremsættes et mæglingsforslag, hvorefter konflikten vil bryde ud på femtedagen den 22. april.

”Det tror jeg stadig er det mest sandsynlige, fordi der ikke har været de bevægelser, der skal til, for at man nemt kan arbejde videre med de enkelte elementer. Så risikoen for konflikt er stadig overhængende”, mener Henning Jørgensen. 

Musketered på begge sider
Arbejdsmarkedsforskeren tror ikke på delaftaler. Det forhindrer musketereder på begge sider. 

”Arbejdsgiverne har også en musketered. Hvis vi skal skære ind til benet, er det Sofie Løhde og regeringstoppen, der afgør, om der kommer konflikt eller ej”, siger Henning Jørgensen, og forklarer, at staten har vetoret overfor regionerne, da alle forlig på det regionale område skal godkendes af staten.

”Derfor er det egentlig noget pjat, at de forhandler selvstændigt. Men det er på det regionale område, der har været mest bevægelse, og når der så alligevel ikke er sket noget afgørende, siger det lidt om chefforhandlernes frustrationer, og hvorfor de ikke kan få lov at gå hele vejen”, siger han, og mener, at de kommunale arbejdsgivere heller ikke kan få lov til at lave resultater, fordi de ikke har fået mandat til at lave noget selvstændigt. 

”Staten er storebror i denne her sammenhæng, og der er frustrationer at spore, fordi der ikke er sket det nødvendige ryk. Derfor mener jeg, at konflikten er det mest sandsynlige”, siger han.

Sophie Løhde har andre mål end blot OK18
Henning Jørgensen mener, at en af årsagerne til, at vi ikke har set den nødvendige bevægelse indtil nu er, at man på det statslige område holder fast på, at den betalte spisepause skal med i overenskomsten. 

”Spisepauserne er en lokal kutyme, og man kunne også køre retskonflikter om pauserne. Men lønmodtagersiden vil nok sige, at der så bliver guerillakrig med kamp fra hus til hus, om der nu er eller ikke er en spisepause”, siger Henning Jørgensen, som mener, at Moderniseringsstyrelsen formentlig også har det argument, at spisepausen er gode penge at have i banken.

”For spisepausen svarer til en lønsum på 7,25 procent, og det er virkelig meget”, siger Henning Jørgensen, som mener, at Moderniseringsstyrelsen godt ved, at de ikke kommer af med spisepausen i denne her overenskomstrunde, men at de så indkalkulerer, at de kan tage den hjem i 2021.

”Og hvis staten så samtidig kunne lykkes med at frigøre løndannelsen fra den private sektors lønudvikling og lægge flere og flere lønkroner ud decentralt til uddeling hos de lokale ledere, havde man jo vundet det også, så der er ingen tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen og Sophie Løhde har søgt at nå andre mål end bare lige 2018-overenskomsten. Det er 2021 man forhandler om allerede, og de har altså ikke villet opgive det udgiftspolitiske mål, som ligger bag det hele”, slutter Henning Jørgensen.